Artikel - Artikel 0

20. marts 2015 - 8:00

Gilleleje Havn

Stormsikker havn

Med en samlet anlægsudgift på 30 millioner kroner får Gilleleje Havn både repareret skader efter stormen Bodil og sikret havnen mod fremtidige storme. En total ombygning af molen er en del af løsningen.

Vinterstormen Bodil i 2013 var hård ved Gilleleje Havn. Umiddelbart var lystbådehavnen værst medtaget, og ved eftersyn var der også skader både på moler og tilsanding i havnens yderbassin.

Havnebestyrelsen besluttede i første omgang at udbedre skaderne i lystbådehavnen, så den var klar ved sejlsæsonens start 1. april 2014. Havnen rejste i alt 3,5 mio. kroner, og dertil kom uvurderlig hjælp fra lokale i form af frivillig arbejdskraft og donationer.

Ydermere stiftede man foreningen SOS Gilleleje Havn for at støtte genopbygning. Det lykkedes lokalt fra hr og fru Danmark, ungdomsklubber, arrangementer af enhver art og virksomheder at indsamle en million kroner. Havnebestyrelsen var dybt taknemmelig.

De øvrige skader vurderede havnebestyrelsen til ca. 7 mio. kroner for reparation af moler og kajanlæg, men den vidste, at havnen ikke kunne holde til en storm til, hvis en søster eller bror til Bodil kom forbi.

- Lukker havnen, har vi ingen indtægter. Det vil være en samfundsmæssig katastrofe for både fritids- og erhvervsliv i Gilleleje, siger Per Klug, formand for Gilleleje havnebestyrelse.

Derfor besluttede bestyrelsen, at molen skal være stabil og inddrog Niras som rådgiver i arbejdet med at fremtidssikre havnen.

Havnebestyrelsen besluttede, at Niras skulle udarbejde et dispositionsforslag med højde for:

• Opbygning af en stabil Vestmole

• Minimere sedimentationen i sejlrende og yderbassin

(årligt oprenses 15.000–20.000 m3 sand, nogle år op til 35.000 m3)

• Reducere bølgeoverskyl over Østmole til lystbådebassin

(herunder tværmole øst ’Stenfiskerkajen’ mellem yderbassin og lystbådebassin)

• Reduktion af bølgeuro i lystbådebassin

• Uddybning af yderbassin til min. vanddybder i henhold til ’Den Danske Havnelods’

Til en hydraulisk modellering tog Niras initiativ til en dykkerinspektion og en opmåling af vanddybder i og omkring havnen for at fastlægge designforudsætninger for anlæggene.

Dispositionsforslagets omfang

Dispositionsforslaget er vurderet til en anlægsudgift på 30 mio. kr. med arbejderne:

• Genopbygning af Vestmolen

• Profilering af tværsnit på Østmolens yderste del

• Etablering af en anlægskaj for sten og grus

• Forlængelse af tværmole

• Etablering af bølgeskærm på Østmole ud for lystbådebassin

- Vi har nu et gennemarbejdet projekt til at beslutte havnens fremtid. Gilleleje har stor bevaringsværdig værdi, og havnen skal – udover at skabe liv og arbejdspladser - også beskytte byen, siger Per Klug.

Entreprenørstart er planlagt til primo maj 2015, og arbejdet vil tage otte-ni måneder.

Hydraulisk modellering

Bølgemodellering

Niras bestemte det statistiske bølgeklima uden for havnen ved en bølgemodel, MIKE 21 SW, dækkende Kattegat og drevet af vindfelter, ENCWF, for en periode af 35 år. Bølgemodellen af Kattegat er kalibreret mod SMHI’s bølgemåler øst for Læsø.

Sedimenttransport

Med benyttelse af MIKE 21 ST er sedimenttransport-kapaciteten og variationen i denne bestemt for perioden 1979 til 2013. Den årlige transportkapacitet er ca. 32.000 m3 orienteret vest mod øst, og kapaciteten varierer fra omkring 10.000 til 50.000 m3 per år.

Havnelayout

Til at belyse hvorvidt et ændret havnelayout kunne løse/reducere bølgeuroen i lystbådebassinet og/eller sedimentationen i yderhavnen er den årlige sedimentation for nuværende og tre nye layout bestemt ved at bruge den kombinerede MIKE 21 HD, SW og ST.

De tre layout er:

1) Nuværende layout med en ”banan” placeret ca. 150 m offshore indsejlingen

2) Nuværende med forlængelse af molehovederne, således at der dannes en kort indsejlingskanal

3) Flytning af indsejlingen til en østlig position

Konklusionen fra modelleringerne er, at placering af indsejling til havnen og layout af de ydre moler er optimal.

Bølgeuro

Hovedårsagen til bølgeuro for havnen er de ydere bølgebrydere, som er delvis permeable ved højvande. Dog tillader det nuværende layout, at der kan komme noget energi ind i yderbassinet og derfra videre til inderbassinet.

Effekten af at forlænge den østlige indermole – ’Stenfiskermolen’ - er undersøgt for tre længder hhv. 10, 16 og 22m. En forlængelse med 10 m vil, hvor effekten er størst, giver reduktioner på mellem 80 pct. og 90 pct., 16 m på 70 pct. til 80 pct. og 22 m på 60 pct. til 70 pct.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Projektchef, NIRAS

Kim Boye

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed›Havne

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny