Administration af naturbeskyttelseslovens § 24

Kære naturnetværk

Hermed et afsnit mere i min føljeton om administration af naturbeskyttelseslovens § 24. NMKN har netop ophævet Odsherred Kommunes påbud om ophør med hindring af offentlighedens adgang på et udyrket areal. NMKN mener ikke, der er tale om et udyrket areal i lovens forstand, da sommerhusgrundene er relativt små.

Jeg mener, NMKN overfortolker begrebet ”udyrket”, når nævnet inddrager de enkelte matriklers størrelse uanfægtet at det samlede udyrkede areal spænder over flere ejendomme. Definitionen ”udyrket” må da alene omhandle driften og kunne identificeres ud fra vegetationens beskaffenhed og således helt uafhængig af størrelsen på de matrikler, arealet strækker sig over.

Virkningen af den nye praksis på området, indledt ved NMK-512-00004 fra 2009, er, at adgangen til mange kystnære naturområder nu frit kan hindres af sommerhusejerne, blot deres ejendom er relativt lille (der er ikke fastsat en reel grænse). Ikke med skiltning eller hegn, for det er ofte umuligt, da ejendommene typisk også er omfattet af strandbeskyttelse, men ved at ejeren personligt bortviser de formastelige. Og det vel at mærke selvom hverken ejer eller formastelig kan se og erkende ejendomsskel.

Jeg kan ikke få NMKN til at fortælle mig, hvordan en udefrakommende skal kunne afgøre, hvor man må færdes, når der hverken er hegn eller skilte til at markere skel, og når der ikke på stedet er angivet med store tal hvor stor grunden er. Man skal jo tænke på, at 2000 kvadratmeter sagtens kan være 15*130 meter med huset beliggende i den ene ende af grunden. Mange gange kan huset slet ikke ses fra den anden ende af grunden, pga. fyrretræer og rosa rugosa. Men 2000 kvadratmeter er i hvert fald mindre end den grænse, NMKN sætter for, hvornår offentlighedens færdsel kan hindres.

Summa summarum må vi nu acceptere, at nye vinde blæser, og offentligheden i stigende grad hindres i at færdes i naturen.

Log ind for at kommentere