Synspunkter på 2. generation af Natura 2000-planer

Ændringerne af miljømålsloven er nu fremsat til 1. behandling den 11. april 2013.

I forhold til det forslag der blev sendt i høring er der reelt ikke ændret på forslaget som vi havde håbet på.

Vi er i KTC ikke enig i, at ændringerne sikrer den rigtige inddragelse og lokalt medejerskab til 2. generation af Natura2000-planerne. Det er svært for os at forstå, og se fornuften i at staten (Naturstyrelsen) i detaljer skal fastlægge indsatsen i hver enkelt Natura 2000-område.

Her i 1. planperiode holder vi borgermøder omkring indsatsen i de enkelte områder (vi starter her i foråret). Vi har de næste år tæt kontakt med lodsejere om de konkrete Natura 2000-projekter. Det er vigtigt at forstå, at vi som kommune kender de enkelte lodsejere ret godt – i hvert tilfælde de ”største” lodsejere. Alle større landbrugsbedrifter kender vi indgående (tilsyn og evt. miljøgodkendelse - siden 2007).

Arbejdsfordelingen bør, som vi tidligere har anført, ændres så Naturstyrelsen i en mere overordnet plan, end det der er beskrevet i lovforslaget, sætter målene for Natura 2000-indsatsen/planen i den kommende periode. Vi mener ikke, at der reelt er tale om ”mål og rammestyring af kommunernes indsats”. Tværtimod er forslaget udtryk for unødvendig detaljeret styring som end ikke borgeren/lodsejerne får udbytte af.

Problemet er, at lodsejerne nu skal kommunikere 3 gange med 2 forskellige offentlige aktører under processen. Med Naturstyrelsen under den statslige indsatsplanlægning, med kommunerne under den kommunale handleplanlægning og med kommunerne ifm. udførslen. Vores forslag er i stedet at kommunerne varetager den kombinerede konkrete indsats- og handleplanlægning. Dermed bliver konceptet forenklet, så lodsejerne taler med 1 offentlig aktør – og kun 2 gange.

Som forslaget er nu vil Naturstyrelsen bruge 1 år og 10 måneder (dec.13 – okt.15) på at fastlægge indsatsen detaljeret for hvert enkelt område med tilhørende konkret lodsejerdialog, hvorefter kommunerne bruger ½-1 år på at beskrive og føre dialog med lodsejerne om hvordan de konkrete indsatser/handlinger forventes gennemført. Først herefter (okt. 16) går vi så i gang med de konkrete projekter. Nogle lodsejere vil opleve dialog om ”planlægningen af tiltag” i de konkrete områder tre gange før det bliver konkret, hvad det er for et naturplejeprojekt m.v. der skal gennemføres.

Vi tror altså ikke på, at det er hensigtsmæssigt at Naturstyrelsen også for de private arealer skal gennemføre en omfattende dialog om den kommende planperiodes indsats. Vi mener, at det er kommunerne der skal varetage denne dialog. Vi finder det vigtigt og helt uproblematisk, at der er et tæt samarbejde med Naturstyrelsens regionale enheder.