Artikel - Artikel 0

15. oktober 2020 - 13:39

Udvikling af landområder: Se bort fra klassiske vækstmål og fokuser på bred samfinansiering

Landområders fremgang er til gavn for hele landet, men omdannelse af landområder kan være en vanskelig proces. Hvilke faktorer skal man egentlig være opmærksom på, hvis man vil omdanne et landdistrikt?

COVID-19 lader til at have vendt op og ned på gamle forestillinger om livet på landet. I sommeren 2020 har danskerne søgt mod landlige åndehuller langt væk fra pulserende storbyområder med høje kontakttal, og man har kollektivt fået øjnene op for hjemmeturisme. Dette kommer bl.a. til udtryk i sommerhussalget, som er steget eksplosivt siden Coronakrisens begyndelse.

Men denne tendens til at fravælge byen til fordel for landet synes at strække sig ud over ferien. Flere og flere ser unikke muligheder i at afprøve en helt ny livsstil og pakke kufferten for stedse. Det er nu ikke længere utænkeligt at leve et kvalitetspræget og endda moderne liv på landet, hvor der er højt til loftet og vidt til væggene.

I forskningsverdenen har det længe været kendt, at landområderne emmer af innovative tiltag.

By og land i symbiose

Der hersker i dag stadig en polariseret debat om by versus land, da mange ikke tænker over – eller måske ikke er klar over – hvor tæt forbundet by og land egentlig er blevet i løbet af det sidste halve århundrede.

Mange forbinder urbanisering med centralisering, hvor folk flytter ind til byen. Men begrebet rummer meget mere end det. Urbanisering er nemlig i lige så høj grad en sociokulturel bevægelse, hvor folk lever et urbaniseret liv, uanset hvor de bor.

Folk, der er bosat i landdistrikter, arbejder ikke længere primært i landbrug, men pendler derimod til byen hver dag. Derfor hersker der nu også på landet en urban livsform, der tidligere var forbeholdt byområder. Ligeledes ser vi i kølvandet på første Coronabølge, at byboerne i stigende grad benytter sig af landområdernes mange muligheder.

By og land er altså mere afhængige af hinanden end nogensinde før, og dette fører til spørgsmålet om, hvordan steder fremover skal forbindes og hænge sammen – både fysisk, økonomisk og politisk.

Til gavn for hele befolkningen

Størstedelen af Danmarks befolkning trækker i høj grad på landbrugets ressourcer, heriblandt afgrøder, biodiversitet og drikkevand. Integreringen mellem by og land bevirker altså, at det kommer alle til gavn, når der bliver afsat betydelige økonomiske beløb til at forbedre landdistrikterne. Det er derfor en gammeldags betragtning, at investering i landområder er bistandshjælp.

Denne sammenbundethed er selvfølgelig tosidet, og derfor ser man på samme måde, at negative anliggender på landet også får konsekvenser i byerne, og vice versa.

"I forskningsverdenen har det længe været kendt, at landområderne emmer af innovative tiltag."

Håndsrækning til steddreven innovation

Landområderne i Danmark er præget af stærke fællesskaber, motivation og iværksætteri i foreningslivet såvel som i dagligdagen. Borgerne synes at have en enorm virkelyst og griber gerne knoglen – både på egen hånd og i samarbejde med kommunen – hvilket har resulteret i en flot fremvækst af lokale tiltag og strategier.

Dog er det sandsynligvis kun et spørgsmål om tid, før de lokales motivation og innovative tanker vil brænde ud, hvis ikke de modtager støtte og sparring udefra. Derfor håber de lokale, at den nye planlovsændring kan skabe bedre forudsætninger for steddreven innovation.

Hvordan omdanner vi landområder?

Omdannelse af landområder kan være en vanskelig proces. Byernes tiltrækningskraft er stærk, og det kan selvsagt være svært at konkurrere mod byer, der eksempelvis huser uddannelsesinstitutioner.

Men hvis man er opmærksom på følgende faktorer, er man allerede godt på vej i omdannelsen af landområder:

Fokuser ikke på klassiske vækstmål, som f.eks. indbyggertal. Fokuser i stedet på befolkningssammensætning og diversitet heri. Fortæl de gode historier om området, dets identitet, kultur, kvaliteter og udviklingsmuligheder.
Identificer, hvad der ikke virker, og bring det i orden. Er området f.eks. præget af gamle og nedslidte bygninger, kan de med fordel omdannes til nye, attraktive ejendomme.
Faciliter forbindelsen til omverdenen. Stærke netværksforbindelser er for mange essentielt for både arbejds- og privatliv.
Skab bred samfinansiering med stat, kommune, fonde og andre private interessenter.
Tilvejebring en række lokale, regionale og langdækkende samarbejder, som kan bidrage til offentlig, privat og erhvervsmæssig omdannelse.
Kombiner borgernes initiativer med kommunale strategier, og tilbyd udefrakommende støtte og sparring. Sørg også for at have god sammenhæng mellem de lokale planer og strategier.

Foto: Colourbox

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Lektor

Carsten Jahn Hansen

Aalborg Universitet

Forskningsassistent

Lasse Schytt Nørgaard

Center for Fysisk Planlægning, Aalborg Universitet

Bragt i

Teknik & Miljø - Oktober 2020

Faglige emner

Plan

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny