Artikel - Artikel 0

21. april 2025 - 8:00

Den grønne trepart: Morsø-nøglen åbner døre for lodsejernes forståelse og forhandlingslyst

Medarbejderne i Morsø Kommune har opnået vigtige erfaringer omkring arealplanlægning. De kan også bruges i arbejdet med den grønne trepart og måske inspirere andre kommuner til deres kommende samarbejde med lokale lodsejere

Tre fjerdedele af de 367 kvadratkilometer, som udgør Morsø Kommune, er landbrugsjord. Så kommunen har gennem årene været afhængig af at kunne opbygge frivillige og stærke samarbejder med landmændene. Disse erfaringer kommer helt naturligt i spil i arbejdet med den grønne trepart, mener Torben Gregersen, direktør for Teknik og Miljø i Morsø Kommune.

- Det er en omfattende opgave, som vi står overfor, men vores store erfaringer og stærke relationer til vores samarbejdspartnere vil komme os til gode, siger Torben Gregersen og forsætter:

- Vi skal skabe en meget stor forandring på kort tid, og for at lykkes må vi også gøre brug af noget af det, som vi har afprøvet og kan se virker. Vi ved, hvor vigtigt det er at skabe et stærkt frivilligt samarbejde med jordejerne og have dem inkluderet i rejsen fra start til slut, fortæller direktøren.

Han understreger, at et godt samarbejde med de lokale lodsejere på Limfjordsøen er afgørende, når der for eksempel skal planlægges og afgives arealer til projekter for nye vådområder.

Det har biolog Jacob Bruun været med til flere gange. Han er projektleder for natur- og vådområdeprojekter i Morsø Kommune.

- Når vi snakker om arealplanlægning, så er min erfaring, at det jo i bund og grund handler om at snakke med lodsejerne, opbygge en relation og få en fælles forståelse af, hvorfor projektet er vigtigt, og hvordan vi kan gennemføre projektet. Lodsejeren skal kunne se sig selv i det og ville indgå i et frivilligt samarbejde i fællesskab med os. Det er jo på jordejernes nåde, at vi laver noget på deres jord, fortæller Jacob.

Et landbrugsråd med fælles forståelse

De gode erfaringer har han taget med videre i et pilotprojekt under Plan 22+*, som han har været involveret i sammen med kollegaen Dorthe Hedensted Lund. Hun er forstkandidat og projektleder og har også opnået vigtig viden gennem de seneste halvandet år med pilotprojektets fokus på strategisk arealplanlægning på Mors gennem samskabelse. Samskabelsen sker konkret i et lokalt ’landbrugsråd’, hvor der udover de to kolleger deltager 12 landmænd og en rådgiver fra landbrugsrådgiverne Fjordland.

- Vi har etableret et råd, der er kommunens sparringspartner og vores ambassadør ud i lokalsamfundene på Mors. Det er nødvendigt, så vi er fælles om at finde ud af, hvordan vi laver den bedst mulige arealplanlægning på Mors, der inkluderer landbruget, siger Dorthe Hedensted Lund og forsætter:

- Vi har gjort det på den måde, at vi har lavet en fælles opbygning af viden. Vi har fået en række eksperter til at komme og give fælles oplæg til os alle sammen i rådet. Her er vi ligeværdige modtagere af viden, og det gør en forskel, at det er en neutral tredjepart og ikke os fra kommunen, der står for dagsordenen, forklarer hun.

Morsø nøglen

Prioriter relationer
Etabler ligeværdig dialog
Forstå forskellighed
Inkluder landbruget først
Opbyg viden sammen
Husk helheden
Skab ambassadører

Direktør Torben Gregersen (tv) i samtale med medarbejder Jacob Bruun

For dem er det jo deres liv

Rådet med landmændene har været med til at vælge, hvad der skal snakkes om på møderne. Der har blandt andet også været en god dialog om, hvad der er vigtigt, når dagsordenen hedder et klimavenligt og bæredygtigt landbrug. Nogle emner omkring CO2, kvælstof og jordfordeling har kommunen bestemt, mens andre har været landbrugernes ønske, for eksempel hvordan kreditgivere og aftagere som Arla og Danish Crown ser på fremtidens landbrug.

- Vi har tænkt helhedsorienteret. Vi har også haft emner om det gode liv på landet og på Mors, for det går landmændene selvfølgelig op i. For dem er det jo deres liv og hverdag og i mange tilfælde også familiehistorie, vi taler om at ændre. Så vi er også blevet klogere sammen med landmændene og har selv fået en endnu dybere forståelse for, hvorfor det kan være svært for dem at afgive jord. Vi har erfaret, at det her er et godt sted at starte, og det giver tillid til det næste trin i arbejdet med at afgøre, hvor der skal tages landbrugsjord ud af drift, siger Dorthe Hedensted Lund.

Fra modstander til ambassadør

Der har været et intenst forløb med oplæg og vidensopbygning i landbrugsrådet. Helt bevidst blev de ofte holdt hjemme hos landmændene i rådet for yderligere at styrke relationen og forståelsen for deres liv.

- Vi har set, hvordan arbejdet med landbrugsrådet har flyttet holdninger hos lodsejere. Nogle er gået fra korslagte arme til at blive ambassadører, som fortæller andre lodsejere, hvorfor de synes, at det er en god idé at gå med i at afgive jord. Det har en stærk effekt og er med til åbne mange døre. For er der nogen, landmænd har tillid til, så er det andre landmænd, fortæller Jacob Bruun.

Start med dem der skal afgive jorden

Han understreger, at det er helt bevidst, at man har indledt arbejdet med landmændene og så tager andre parter med i processen bagefter – noget som også er værd at have i tankerne i arbejdet med den grønne trepart.

- Der er noget praktik i at starte med landmændene. Vi skal først have dem med, der skal afgive noget, for at det overhovedet kan lykkes. De andre parter skal med bagefter, men det er ikke der, hvor nøglen er til at komme godt i gang, siger Jacob Bruun og Dorthe Hedensted Lund supplerer:

- Bagefter, når jorden er taget ud, kan vi så begynde at snakke om, hvordan vi får mest natur og flest rekreative goder. Hun understreger, at det også er vigtigt at være ærlig over for lodsejerne. Der har også været stormøder, hvor de omkring 300 lodsejere udenfor byzonerne har været inviteret. Her har kommunen også været ærlig om, at der skal tages jord ud, men at det handler om at tage den rigtige jord ud, så det generer landmændene mindst muligt.

De to medarbejdere er enige om, at relationsarbejdet med lodsejerne er afgørende for at lykkes, og de håber, at andre kommuner også kan få glæde af deres erfaringer. Især i en proces, hvor tiden er knap og forventningerne store.

*Plan 22+

Målet er, at Plan22+ skal udvikle ny viden og redskaber, der kan understøtte kommunernes arbejde med at bruge den helhedsorienterede fysiske planlægning som et af flere midler til at implementere DK2020-klimahandlingsplanerne. Se evt. mere på plan22.dk

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kommunikationsafdelingen

Morsø Kommune

Bragt i

Teknik & Miljø - April 2025

Faglige emner

Plan

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny