Artikel - Artikel 0

20. juli 2016 - 8:00

Grænseoverskridende samarbejde

Synenergien ligger i at krydse kommunegrænser

Tværkommunalt samarbejde betaler sig - især når det bygger på en fælles politisk vision med klare mål. Det var en af konklusionerne på konference om tværkommunale samarbejder, hvor deltagerne diskuterede barrierer og succeser med udgangspunkt i tre konkrete projekter.

100 deltagere på konferencen ”Tværkommunalt samarbejde – Merværdi til natur, vand og klimaindsatsen” diskuterede i januar, hvordan erfaringer fra tre tværkommunale projekter kan omsættes til flere grænseoverskridende samarbejder. Der blev talt en del om mål, organisatorisk opbakning og involvering af interessenter.

Grundlaget for konferencens diskussioner var præsentation og eksternt review af tre tværkommunale samarbejder: Vandrådssamarbejdet omkring Ringkøbing Fjord, Life 70 om vådområder på Fyn og Usserød Å samarbejdet om klimatilpasning i Nordsjælland.

For at få et ”udefra-og-ind” perspektiv på kommunernes måde at gennemføre et tværkommunalt samarbejde på, var der inviteret tre eksperter til at give et eksternt review på projekterne. De tre eksperter var udvalgt til at fokusere på hver sin vinkel: Lektor Jesper Holm (RUC) om organisering og styring, konsulent Henrik Lynghus om resultater og synergi, samt projektchef Irene Wiborg (SEGES) om inddragelse og forankring.

Jesper Holm hæftede sig ved, at der med projekterne blev skabt praksis-fællesskaber, hvor det, der skaber synergien, bla. er, at der udvikles et fælles sprog. Det har givet en evne til at danne et netværksstyret praksisfællesskab af lodsejere, NGO´ere, forvaltninger og politikere, med enighed om datafangst og indfrielse af fortolkning og flerfunktionelle mål.

Henrik Lynghus var optaget af, at synergien skabes i grænsefladerne og
at gængs praksis – at gøre som vi plejer – ofte er den største forhindring. Henrik efterlyste et endnu stærkere fokus på at arbejde tværgående – ikke kun tværkommunalt, men også tværsektorielt, tværfagligt og med flere forskellige interessenter.

Interessentinvolvering var hovedfokus for Irene Wiborg, som roste især vandrådsprojektet for at have brugt tid på at ”uddanne” interessentgruppen ved at lave ekskursioner og faglige oplæg for dem, hvilket gav et efterfølgende løft til drøftelserne gennem opnået fælles viden og fælles sprog.

Det fælles mål skal stå klart

Der var ingen tvivl blandt konferencens kommunale oplægsholdere og deltagere om, at tværkommunalt samarbejde betaler sig. Og der var også stor enighed om, hvilke parametre der er vigtige for at få gennemført et godt tværkommunalt projekt – og at når disse halter, er det nok forklaringen på, at vi ikke ser flere tværkommunale projekter.

Ulla Catrine Brinch fra Usserød Å samarbejdet sagde bla., at den politiske rammesætning og ”bestilling” var afgørende for projektet. Hun tilføjede desuden, at det altid skal være klart for den enkelte part i projektet, hvad egenværdien er – og den skal kunne forklares i de enkelte organisationer gennem hele forløbet.

At der ligger en fælles besluttet vision med klare mål mellem kommunerne er dermed en af de vigtigste anbefalinger.

Der var bred enighed i salen om, at det, der oftest blev oplevet som barrierer, handlede om ressourcer eller fastlåsthed i en ”vi gør som vi plejer”-mentalitet.

Både Usserød Å og LIFE 70-projektet havde søgt og fået EU LIFE-midler, og de mente begge, at den ramme, som midlerne gav, havde været afgørende for at forankre projektet og sikre fremdriften. Som Claus Palludan (LIFE 70) udtrykte det:

- En LIFE-bevilling sikrer arbejdsro.

Og Frank Steen fra Usserød Å-samarbejdet supplerede:

- Det at gå sammen om en LIFE-ansøgning er sådan set lakmus-prøven på, om det kan lade sig gøre at løfte projektet i fællesskab.

Men ikke alle tværkommunale projekter kan få en LIFE-bevilling, så det er centralt, at kommunerne som noget af det første får lavet aftaler om ressourcer, både økonomiske og personalemæssige. Samtidig påpegede flere, at man ikke bør gå på kompromis med den tid, der investeres i opstartsfasen på at få fastlagt de nødvendige rammer.

Merværdi i det tværkommunale

Der skabes merværdi i de deltagende kommuner alene ved, at man begynder at arbejde tættere sammen. Ulla Brinch nævnte for eksempel, at det havde været en overraskelse i Usserød Å-projektet, at parternes forhåndskendskab til hinanden reelt var mangelfuldt. Det er derfor et meget vigtigt element i et succesfuldt samarbejde at opbygge relationer. Et kvikt hoved i salen kommenterede efterfølgende:

- Måske skal man en gang imellem også bare lave projekter med det formål at vedligeholde relationerne.

Claus Paludan fra LIFE 70-projektet på Fyn lagde i sit indlæg vægt på den opnåede kompetenceudvikling i det tværkommunale samarbejde:

- En anden vigtig værdiskabelse er, at naturmedarbejderne bliver dygtigere, og arbejdet bliver mere attraktivt, hvilket også bidrager til arbejdsglæde og fastholdelse af folk, sagde han.

Både i forhold til at skabe samarbejde mellem kommunerne og for samarbejde med interessenter blev vigtigheden af at skabe fælles vidensgrundlag understreget af bla. Ivan Thesbjerg fra Ringkøbing-Skjern Kommune med baggrund i vandrådssamarbejdet:

- Vi startede op med fælles foredragsrække koblet med ekskursioner – en rigtig god idé viste det sig, for vi fik en fælles forståelse for opgaven. Bagefter var det meget, meget nemmere at diskutere.

Og i grunden er det jo banalt – men ikke desto mindre vigtigt – at det at
skabe relationer, viden og praksisfællesskab om et fælles mål på tværs af kommuner giver grobund for flere samarbejdsprojekter. Det giver en masse synergi og blod på tanden i forhold til at løfte flere og nye opgaver andre steder.

FAKTA

Konferencen ”Tværkommunalt samarbejde – Merværdi til natur, vand og klimaindsatsen” var arrangeret i et samarbejde mellem KL, Usserød Å Samarbejdet og Life70-kommunerne.

Læs mere om de tre tværkommunale projekter og se oplæg mv. fra konferencen på www.kl.dk under Teknik og Miljø.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Konsulent

Susanne Lykke Jakobsen

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny