Storkøbenhavns grønne områder er ikke blevet grønne af sig selv

God og vedvarende planlægning medfører, at store samfundsinteresser bliver sikret. Kraks Fond Byforskning har netop undersøgt 80 års planlægning af hovedstadsområdets grønne områder, og konklusionen er, at planlægningen virker. En bred enighed om målet og en vedvarende opbakning blandt politikere og myndigheder har sikret, at borgerne i hovedstadsområdet i dag har en enestående adgang til grønne områder set i et globalt perspektiv.

Forskningsstudiet Et århundrede med planlægning for grønne områder i Storkøbenhavn, som er gennemført af Kraks Fond Byforskning, viser, at de storkøbenhavnske grønne områder er et resultat af konsensus. Gennem forskellige politiske og administrative regimer, hvor lovgivning og planer er blevet vedtaget og administreret, har en høj grad af kontinuitet i forvaltningen sikret det høje antal velfungerende og rekreative områder, som vi kender i dag.

Politisk prioritering i godt 80 år

De grønne områder i Storkøbenhavn, som repræsenterer en høj værdi og sikrer unik livskvalitet, har haft en historisk bred opbakning blandt politikere og befolkning igennem mere end 80 år. Forskningsstudiet kortlægger, at den politiske prioritering af de grønne områder ikke har været en tilfældig og forbigående trend.

Siden 1930’erne har de grønne områder haft stor politisk interesse og betydning i forhold til rekreation og kulturhistorie.

-Den regionale planlægning for grønne områder i Storkøbenhavn tager afsæt i Den Grønne Betænkning, som blev offentliggjort i 1936. Og i den nordlige del af Storkøbenhavn sker implementering af grønne områder især gennem fredning af landskaber med stor rekreativ betydning, siger professor Henrik Vejre, der har gennemført forskningsstudiet for Kraks Fond Byforskning, og fortsætter;

-Med Fingerplanen fra 1947 begyndte arbejdet med at sikre de grønne områder på Vestegnen. Grønne kiler skulle adskille Vestegnens byfingre. Fingerplanen er selve grundidéen i planlægning af grønne områder i Storkøbenhavn og et væsentligt element i kontinuiteten. Til trods for byggeboom og angreb på grundidéen, især i 1950’erne og 1960’erne, har princippet med at bevare de grønne kiler overlevet meget store udfordringer.

Staten – en vigtig medspiller

Siden 1930’erne har der været en accept af, at staten både havde lov og ret til at intervenere i den overordnede byplanlægning i hovedstadsområdet.

-Forskningsstudiet viser, at staten især har meldt sin ankomst, når de lokale myndigheder – først sognene senere kommunerne og amterne – ikke magtede opgaven. Reelt har det betydet, at staten har stået i spidsen for fredningsplanlægning, godkendelse af byudviklingsplaner og region- og kommuneplaner. Staten har også ledet konkrete projekter – fx inddæmningen af Vestamager, anlæggelsen af Vestskoven og Køge Bugt Strandpark. Med sin indgriben har staten sikret de mere overordnede fællesinteresser for det samlede Storkøbenhavn, forklarer Henrik Vejre, der til dagligt er ansat på Institut for Landskabsarkitektur og Planlægning på Københavns Universitet.

Henrik Vejre er ansat på Institut for Landskabsarkitektur og Planlægning på Københavns Universitet.

Begynd med de grønne områder

Princippet om, at det første skridt i enhver byudvikling er at udpege de grønne områder, stammer helt tilbage fra Københavns udvidelse i begyndelsen af det tyvende århundrede. Et princip som Køge Bugt Planen, Planen for Trekroner, og den nye by Vinge i dag følger, og som stort set har været grundlæggende for al byplanlægning i Storkøbenhavn.

-I regionplanlægningens tidsalder fra 1970 til 2005 fik man en afgørende sikring af de grønne områder. Gennem generationer af kommune- og regionplaner fik man efterhånden en fastfrysning af grænserne mellem det bebyggede og de grønne områder og det åbne land. Bevidstheden om værdien af de grønne områder steg, og i den sidste regionplan for hovedstaden fra 2005 og den seneste Fingerplan fra 2013 er de grønne områder blevet ophøjet til at være af afgørende betydning for både vækst og beskæftigelse i Storkøbenhavn, siger professor Henrik Vejre.

Udlandet vil lære af Storkøbenhavn

Den politiske prioritering er fortsat aktuel. I dag er de grønne områder ikke kun en garant for rekreation og den storkøbenhavnske bybefolknings velfærd og sundhed, men også for biodiversitet og klimasikring.
-Det er altså den grønne grundidé fra 30´erne, planloven og den stædige insisteren på at bibeholde de grønne områder, der er grunden til at beboerne i Storkøbenhavn i dag kan nyde den unikke natur og den friske luft i deres umiddelbare nærhed. Det er helt særegent for en hovedstad, og netop derfor er der stor international bevågenhed på området, siger Henrik Vejre.
Han peger på, at det særligt er repræsentanter for kinesiske storbyer, der for tiden kommer til København for at lære, hvordan man kan bevare højkvalitets rekreative områder i umiddelbar nærhed af bykernerne.

Fakta:

Forskningsstudiet 'Et århundrede med planlægning for grønne områder i Storkøbenhavn' er udgivet af Kraks Fond Byforskning.

Læs forskningsstudiet her.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Jes Vitting

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Storkøbenhavns grønne områder er ikke blevet grønne af sig selv

Politisk prioritering i godt 80 år

Staten – en vigtig medspiller

Begynd med de grønne områder

Udlandet vil lære af Storkøbenhavn

Fakta:

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper