Artikel - Artikel 0

20. november 2015 - 8:00

Hvem skal nu betale:

Kystsikring i ingenmandsland

Behovet for kystsikring stiger i takt med klimaforandringer og voldsomme storme. Kystsikringsloven, som den ser ud i dag, hand¬ler om regulering af lokale interesser, men kystsikringen har fået national betydning og finansieringen er så tung, at grundejere og kommuner, på den yderste klit, har svært ved at løfte opgaven.

Skal man betale grundskyld og ejendomsskat, når både grund og hus bogstaveligt talt er forsvundet ? Grunden spist af havets bølger og dernæst huset. I vinter hærgede stormene landet og svaret var ”ja”. Et lovforslag om at ændre de absurde regler strandede, da folketingsvalget blev udskrevet. De uheldige grundejere som blev ramt af vinterens storme har ligeledes ingen udsigt til, at forsikringsselskaber, Stormflodsrådet eller det offentlige træder til og hjælper med tabet af grund og hus.

Det helt grundlæggende spørgsmål er om noget kunne være gjort for at sikre kysten, så stormen ikke fik adgang til at fortære kyst og ejendomme. Realiteten er, at det kunne der måske godt, men nogle huse ligger så udsatte, at de ikke har en fremtid. Og ansvaret for at tage stilling til, om der skal ske kystsikring, og hvordan den skal finansieres, falder i ingenmandsland. Sommerhuset, der lå på den yderste klit, er blot toppen af isbjerget, for hele problematikken handler selvfølgelig om den langsigtede klimasikring af udsatte byer og kyster og ikke ”blot om et par sommerhuse”, der bliver taget af en voldsom januarstorm. Samlet set ligner det, at den nuværende lovgivning er utidssvarende.

LOV OM KYSTBESKYTTELSE

Formål

§ 1. Formålet med kystbeskyttelse er at beskytte mennesker mod oversvømmelser samt ejendom mod oversvømmelser og nedbrydning fra havet, fjorde eller andre dele af søterritoriet.

Dette formål varetages ved en afvejning af følgende hensyn:

1) behovet for kystbeskyttelse,

2) økonomiske hensyn,

3) kystbeskyttelsesforanstaltningens tekniske og miljømæssige

kvalitet,

4) kystlandskabets bevarelse og genopretning,

5) naturens frie udfoldelse,

6) rekreativ udnyttelse af kysten,

7) sikring af den eksisterende adgang til kysten og

8) andre forhold af væsentlig betydning for kystbeskyttelse.

Hvem skal nu betale ?

Sagen om sommerhusene på den yderste klit er et godt billede på hele situationen. Sommerhusene får ofte nej til selv at udføre og betale lokal kystsikring, fordi det blot flytter problemet og erosionen til andre steder på kysten. Modsat er omkostningen for en samlet kystsikring for stor til, at kommunerne kan løfte opgaven alene. Finansieringen af kystsikring kan som reglerne ser ud i dag pålægges de ejendomme, der opnår direkte beskyttelse som følge af projektet. Også ejendomme, der ”får en fordel” kan pålægges bidrag, ligesom en kommune kan bidrage ud fra en almen interesse i et projekt. Der er ikke reserveret statslige midler til kystsikring.

For Hjørring Kommunes teknik- og miljødirektør Andreas Duus er perspektivet klart.

- Vores holdning er, at staten må gå ind og tage det overordnede ansvar for kystsikringen.

Sidste gang tog stormen nogle sommerhuse her i Hjørring og næste gang vil en storm grave sig længere ind og tage flere huse, så det stopper ikke her, hvis der ikke gøres noget, siger Andreas Duus. Han understreger, at kommunen hverken har lovhjemmel eller økonomi til at gå ind med projekter, der kun er til gavn for enkelte grundejere.

- Udfordringen handler om meget mere end nogle udsatte sommerhuse; det handler om klimatilpasning. Vi bliver meget mere sårbare i takt med, at klimaet ændrer sig og det er en trussel, der går på tværs af kommunegrænserne. Det har så stor en samfundsmæssig interesse, at det er en national opgave, siger Andreas Duus.

Hjørring Kommune og Kystdirektoratet er grundlæggende enige om de økonomiske konsekvenser af forskellige storm-scenarier og der er ikke tvivl om, at det er store værdier, der er på spil, hvis fremtidige storme får helt frit spil.

- Men det er ikke sådan, at vi blot ønsker en hård kystsikring alle steder, for så vil kysten ændrer karakter. Nogle steder skal naturen have lov til at gå sin gang, det er også en del af den attraktion som er ved Vesterhavet og den ønsker vi selvfølgelig ikke at miste, siger Andreas Duus.

Dette synspunkt stemmer fint overens med loven, hvor der også skal tages hensyn til de rekreative værdier på strandene og den naturlige dynamik, når der skal laves kystsikring. Og det kan være et problem, hvis man tillader omfattende kystsikringsanlæg. Det har kystteknisk chef i Kystdirektoratet, Per Sørensen, i flere sammenhænge fremført. Så alt i alt ligner det en vanskelig udfordring, hvor hensynet til økonomiske interesser og natur skal afvejes.

KL ønsker nye regler

Før valget i juni 2015 var både regering og opposition fremme med synspunkter på udfordringen, uden at de udsatte kommuner fik meget andet end medfølelse og et vagt løfte om, at kystsikring skal på dagsordnen. KL og kommunerne har længe ønsket en ændret fordeling af ansvaret og opgaverne, planlægningen og finansieringen lagt fast i en aftale med staten om kystsikringen. Man har bl.a. efterspurgt en udredning i forbindelse med de årlige økonomiske forhandlinger og efterspurgt ny lovgivning, så kommunerne kan bestemme selv, inden for en fastlagt ramme. Udredningen skal føre til en klar definition af begrebet ’særligt udsatte kyster’ og forholde sig til, hvor stor vægt man skal lægge på risikoen for erosion, på værdien af bygninger og anlæg, på umistelige kulturværdier, på rekreative værdier. Kystdirektoratet er i gang med en analyse af hele området og den forventes færdig inden udgangen af året.

KYSTSIKRING – anbefalinger fra Teknologirådet

• Problemernes omfang skal kortlægges nøje: Hvilke kyststrækninger er mest sårbare? Hvor store værdier er truet?

• Den nuværende lovgivning og ansvarsfordeling skal revideres i lys af de ændrede vilkår.

• Der skal udvikles finansierings-modeller som fordeler ansvaret og byrderne klart mellem alle parter, der har fordel af kystsikring og klimatilpasning: Grundejere, virksomheder, erhverv, kommuner, regioner, stat, samfundet som helhed.

• Nye standarder skal udarbejdes, og sikring mod stormflod skal indarbejdes i planlægningen.

• Samarbejdet og ansvarsdelingen mellem nabokommuner skal i faste rammer, så man sikrer sammenhængende helhedsløsninger.

Kilde: Teknologirådet: Sikring mod stormflod – hvem skal betale ?

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Faglige emner

Natur og overfladevand›Kyster og strande

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny