"Da strandengen forsvandt i havet" - Arkitema

Artikel - Artikel 0

1. juni 2022 - 15:02

Kystnaturen er under afvikling - tid til handling!

Stigningen i middelvandspejlet, som følge af klimaforandringen, betyder, at vores kystlinje forandres betydeligt, hvilket vil have store konsekvenser for både vores kystnære naturtyper som f.eks. strandeng, men også for de produktive lavvandede kystområder, vige, nor og fjordområder. Der er behov for en ny tilgang.

Klimaforandringer, som følge af den globale opvarmning, er i fuld gang, og med øjenåbnere som f.eks. skybruddet i København den 2. juli 2011, stormflodshændelsen Bodil i 2013 og flere hændelser med ekstrem afstrømning i vandløbene, er Danmark kommet hurtigt fra start i forhold til at kortlægge den afledte økonomiske risiko og har derfor arbejdet aktivt og målrettet med nedbringelse af oversvømmelsesrisikoen via planlægning og etablering af tiltag til sikring mod oversvømmelser.

Kommunernes klimatilpasningsplaner er primært affødt af ønsket om at sikre de samfundsmæssige værdier (byer, infrastruktur m.m.), men i planlægningen og debatten er naturen og særligt konsekvenserne for denne glemt. Stigningen i middelvandspejlet, som følge af klimaforandringen, betyder, at vores kystlinje forandres betydeligt, hvilket vil have store konsekvenser for både vores kystnære naturtyper som f.eks. strandeng, men også for de produktive lavvandede kystområder, vige, nor og fjordområder, hvor ændringen i middelvandsspejlet vil påvirke de fremtidige habitater og økosystemer.

Der er derfor både behov og stort potentiale for, at vi indtænker naturen og anvender en mere naturbaseret tilgang i vores planlægning af løsninger på tilpasning til et forandret klima.

Særligt udsatte strandenge

Figur 1: Coastal squeeze. En veludviklet strandeng med høj diversitet i 2020 foran dyrkede marker, oversvømmes ved havvandsstigninger (COWI-Arkitema, 2021).

Det kystnære landskab, som vi kender det i dag, er et resultat af naturlige processer samt historiske og nuværende menneskelig indgriben. Menneskeskabte tiltag som diger, landvindinger, infrastruktur og urbanisering i de kystnære områder er i konflikt med den naturlige kystnære udvikling set fra naturens perspektiv. Disse menneskeskabte ændringer påvirker allerede vigtige kysthabitater, såsom strandenge, der har brug for særlige hydrodynamiske forhold, tilvækstprocesser samt plads til at migrere i takt med, at havniveauet stiger.

Netop landets strandenge er særligt udsatte i forhold til de igangværende klimaforandringer, hvilket både er en dyster prognose for Danmark i sig selv, men også internationalt set, da op mod 79% af Europas kortlagte strandenge omfattet af EU´s habitatdirektiv netop er beliggende i Danmark, hvilket i høj grad burde være et stærkt incitament til at beskytte denne naturtype og den tilhørende flora og fauna. Strandenge er et vigtigt kysthabitat, som bidrager med mange økosystemtjenester, blandt andet høj biodiversitet, kulstofbinding, forstærkning af kystbeskyttelse og høj kapacitet til at binde næringsstoffer (høj bufferkapacitet).

COWI og SDU har for 15. Juni Fonden m.fl. udført en national analyse af havspejlstigningernes betydning for kystnaturen med nedslag i år 2070 og 2120 baseret på IPCC’s klimascenarie 8,5. Undersøgelserne viser, at der over de næste 100 år vil ske omfattende skade på kystnaturen, og en lang række kystnære nøglehabitater vil blive enten direkte påvirket af oversvømmelserne eller kraftigt reduceret pga. ”coastal squeezing”, hvor habitaternes arealer indskrænkes, og muligheden for, at naturen kan udvikle og etablere sig højere oppe på land, umuliggøres af f.eks. diger (Figur 1).

Samspil af negative effekter

Figur 2: Permanent oversvømmelse af Odense fjord, 2120.

Undersøgelsen viser, at 45% (199 km²) af alle §3 registrerede strandenge i Danmark vil være permanent oversvømmet i 2120. Fokuseres der alene på Natura 2000-beskyttede strandenge (type 1330), vil ~52 % (~155 km2) blive permanent oversvømmet. Derudover vurderer vi, at ca. 15 % af de eksisterende kortlagte strandenge allerede i dag er placeret bag diger og/eller pumpestationer og på sigt vil omdannes til andre naturtyper med større ferskvandspåvirkning.

Man kunne spekulere i, at de kysthabitater, der går tabt til havet, vil blive marine habitater, som også giver en række forskellige økosystemtjenester, såsom biodiversitet, kulstofbinding, høj bufferkapacitet osv. Men i modsætning til, hvad der kunne virke intuitivt, vil det marine territorie også miste værdifulde lavvandede bentiske habitater. For eksempel vil Odense Fjord miste omkring ~8 km² af lavvandede områder på under 2 m’s dybde (Figur 2), som samtidig er de artsrigeste arealer. Derved reduceres fjordens allerede meget lave bufferkapacitet endnu mere. Odense Fjord vil miste kapaciteten til at oplagre omkring ~240 tons N year-1 og ~ 24.750 ton CO2 year-1 alene på grund af den estimerede arealreduktion til bentisk produktion i levesteder som ålegræsbede. Derfor vil disse tab ikke kun påvirke det specifikke habitat, men vil bidrage til den generelle forringelse af økosystemet. Odense Fjord vil således miste store arealer med strandenge og områder med tilstedeværelse eller potentiale for ålegræsbede. Dette resulterer i et direkte fald i biodiversiteten pga. habitaternes forsvinden, men også en afledt negativ effekt ift. i ringere grad at kunne optage og lagre kvælstof, fosfor og kulstof. Dette vil bidrage til en forringelse af vandkvaliteten i f.eks. Odense Fjord, som allerede er stærkt eutrofieret, og det vil vanskeliggøre og udhule dele af effekten af de tiltag, der arbejdes på i oplandet, jf. vandplanerne, for at reducere belastningen til fjorden.

Naturbaseret tilgang

På østsiden af Seden Strandby har Odense Kommune flyttet de kystnære diger væk fra kysten og skabt plads til etablering af ny natur ved Odense Fjord med plads til at strandengene migrerer længere ind i landet til en højere kote.

Undersøgelsen fremhæver vigtigheden af at inkludere kystnære habitater og deres udvikling i fremtidige klimatilpasningsplaner.

Der er derfor et stort behov for at anvende en mere naturbaseret tilgang til klimatilpasningen langs vores kyster, hvor behovet for at skabe forbedringer for biodiversiteten er et væsentligt parameter ved valget af løsninger. Planlægningen af løsningerne skal se naturen som et dynamisk element og ikke kun tage hensyn til den nuværende beskyttelse og kortlægning. Alternativt risikerer vi at eliminere potentialet for kysthabitater til at migrere ind i landet, og dermed står vi over for en progressiv og permanent forsvinden af centrale kysthabitater.

Et godt eksempel ved Seden Strandby

De nye strandenge oversvømmet under oversvømmelse januar 2022. Det tilbagetrukne ses til venstre i billedet.

Løsningen ved Seden Strandby har også omfattet genetablering af vandløbene hen over strandengene.

De tilbagetrukne diger er etableret med flade skråninger, så de fremover kan plejes ved afgræsning med heste eller kreaturer.

Et eksempel på en naturbaseret løsning kan ses ved Seden Strandby beliggende ved Odense Fjord i Odense Kommune.

Risikoen for oversvømmelse af Seden Strandby er aktuel hver vinter, og i samarbejde med områdets beboere arbejder Odense Kommune på løsninger, der sikrer området mod oversvømmelse. Nærheden til Natura 2000-området Odense Fjord og en forpligtigelse til at forbedre tilstanden af naturen, har fået Odense Kommune til at arbejde på en løsning, hvor disse hensyn indarbejdes.

Odense Fjord har været gennem store forandringer over de sidste 200 år med reduktion af fjordens areal som følge af landindvinding og inddigning samt opdyrkning af 80-90 % af de tidligere mose- og engarealer omkring fjorden. Disse voldsomme forandringer har haft store negative konsekvenser for biodiversiteten omkring fjorden. En stigende havvandsstand risikerer samtidig permanent at oversvømme de tilbageværende arealer med strandeng. Ved Seden Strandby var hovedparten af de tilbageværende (og tidligere) strandenge omgivet af et lavt dyrkningsdige. I stedet for at bygge diget højere har Odense Kommune indgået aftale med jordejerne om at ”invitere” vandet ind og i stedet flytte diget længere væk fra kysten (se kort). Resultatet har været, at de tidligere dyrkningsarealer nu bliver oversvømmet flere gange om året, og der er skabt plads til, at højereliggende arealer på sigt kan udvikle sig til strandeng og herved nye yngle- og rastesteder for fjordens fugle og som et nyt levested for strandtudse, en ellers udryddet art fra den indre del af Odense Fjord. Det tilbagetrukne dige har givet en bedre beskyttelse af de bagvedliggende arealer.

Samtidig har denne løsning også givet mulighed for bedre at kunne indpasse diget i landskabet og herved beskytte kystlinjen mod større tekniske anlæg, som et tilsvarende kystnært dige ville have været. Løsningen ved Seden Strandby er på den ene side et begrænset projekt, men alene ved Odense Fjord og i Danmark som helhed er potentialet for at anvende en tilsvarende tilgang til klimatilpasningen stort. Klimakrisen og biodiversitetskrisen hænger unægtelig sammen, og der opfordres derfor til, at der planlægges i synergier for at tilpasse til fremtidens klima og afledte effekter således, at der også fremover findes en varieret og artsrig natur.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Paula Canal-Vergés

Department of Biology, University of Southern Denmark, Odense

Sara Egemose

Department of Biology, University of Southern Denmark, Odense

Mogens Flint

Department of Biology, University of Southern Denmark, Odense

Torben Ebbensgaard

COWI A/S Lyngby

Kristian Laurtsen

COWI A/S Lyngby

Lars Kildahl

Natur og Klima, Odense Kommune

Bragt i

Teknik & Miljø - Juni 2022

Faglige emner

Natur og overfladevand›Kyster og strande

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Kystnaturen er under afvikling - tid til handling!

Særligt udsatte strandenge

Samspil af negative effekter

Naturbaseret tilgang

Et godt eksempel ved Seden Strandby

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper