KTC: Mere og sammenhængende natur ønskes

Balancen mellem landbrugsinteresser og naturinteresser er langt fra en ny øvelse, men den er for alvor kommet højt på dagsordenen med regeringsudspillet ”Vækst og udvikling i hele Danmark.” KTC efterlyser fokus på biodiversitet og sammenhængende natur.

Regeringens udspil ”Vækst og udvikling i hele Danmark” har for alvor sat sindene i kog. Planlovsændringerne har allerede fyldt godt i en ophedet debat, og udspillet er bl.a. et opgør med en række planlægningsbestemmelser, der i årtier har balanceret hensyn mellem landbrugsinteresser og natur- og miljøbeskyttelse. Ikke nødvendigvis med fuld tilfredshed til følge, hverken for landbrugets interesseorganisationer eller miljøets ditto. Regeringsudspillet må vel siges at have tiltet balancen til fordel for landbruget, i hvert fald lægger udspillet op til at fjerne en lang række bestemmelser og reguleringer, som landbrugets organisationer – og regeringen - ser som begrænsninger i erhvervets vækstmuligheder.

Ændringer som organisationer, fra lysfiskere til naturbeskyttere, beklager. Alle anerkender, at landbruget er presset, bl.a. af en enorm gæld, der samlet overstiger 360 mia. kr., så noget skal der ske. Spørgsmålet er, om det er lempelser af miljø- og planlægningsbestemmelserne, der skal bidrage til at lempe landbrugets byrder.

Dialog med landbruget

I skyggerne fra de mange udspil ser KTC-formand, direktør Søren Gais Kjeldsen, Aalborg Kommune, behov for redskaber, der kan sikre en
bedre balance mellem natur- og erhvervsinteresser.

- Vi ser en udvikling, hvor landbrugene bliver større og mere specialiserede. Dem må vi gennem planlægning indpasse, så der også bliver plads til sammenhængende områder, som er mere ekstensivt udnyttede, siger Søren Gais Kjeldsen. Mere end 2/3 af Danmark er i dag landbrugsland, og det gør landet til et af mest intensivt udnyttede lande i verden. Samtidigt er de arealer, der er bebygget, steget væsentligt og det sætter naturen og de frie arealer under pres.

- Én af de muligheder som vi har, er at arbejde med jordfordeling, hvor man faciliterer, at landbrugene får samlet deres jorde; det kan spare en masse
lokal transport-arbejde.

En anden mulighed er at skabe mulighed for erstatningsnatur, som landbruget også har efterspurgt. Erstatningsnatur er natur, som opstår, hvor man godkender at flytte udpegede naturarealer, som fx små § 3-områder, til nye arealer med det formål at opnår større sammenhængende naturområder, grønne passager, m.v.

I Naturbeskyttelsesloven er der ikke mulighed for at flytte natur, som der fx er i skovloven, hvor man kan flytte fredsskov. Eller i Vandløbsloven, hvor man fx kan naturgenoprette et vandløb.

- Det er værd at overveje, om samme mulighed skal benyttes i forhold til naturarealer, siger Søren Gais Kjeldsen, der efterlyser bedre planlægningsredskaber, så kommunerne kan styre
udviklingen.

- Vi er klar over, at landbruget nok vil være skeptisk over for projekter med erstatningsnatur, det smager lidt af ekspropriation i stil med det landbruget mener, de har oplevet med randzonerne. Derfor må vi have en tæt dialog med landbruget om omfordeling mellem landbrugsjord og frie naturarealer. Det kan være med til at sikre fri natur og understøtte biodiversitet, siger Søren Gais Kjeldsen. Man kunne forestille sig en ordning à
la skovloven, hvor fredsskov byttes til erstatningsskov, i forholdet 1:2, ved ændret anvendelse. Så resultatet bliver mere og bedre sammenhængende natur.

REGERINGSUDSPIL

”VÆKST OG UDVIKLING I HELE DANMARK” OM LANDBRUGS- OG FØDEVAREERHVERVET

• Afskaffelse af det generelle krav om randzoner, der betyder, at 1 pct. af landbrugsarealet frigøres til, at landmanden kan dyrke afgrøder.

• Den enkelte landmand får mulighed for at gøde mere optimalt end i dag og dermed mulighed for at øge produktionen og indtjeningen.

• Afskaffelse af sprøjte- og gødsknings-forbuddet på § 3 arealer, så arealerne fortsat kan indgå i driften.

• Bedre adgang til finansiering betyder fx, at der etableres en investeringsfond, Dansk Landbrugskapital, som kan investere i effektive landbrugsbedrifter.

• Lempelserne af reglerne i planloven vil gøre det langt lettere at opføre nye bygninger til landbrugs-, skovbrugs- og fiskerierhvervets drift samt placere bygningerne i tilknytning til bedriften.

Regeringsudspillet må vel siges at have tiltet balancen til fordel for landbruget, i hvert fald lægger udspillet op til at fjerne en lang række bestemmelser og reguleringer, som landbrugets organisationer – og regeringen - ser som begrænsninger i erhvervets vækstmuligheder.

Grønt Danmarkskort lukker

I dag er det sådan, at kommunerne skal udpege eksisterende og potentielle
naturområder til et såkaldt Grønt Danmarkskort, der er del af Naturplan Danmark. Det Grønne Danmarkskort skulle bl.a. udpege
naturbeskyttelsesinteresser, økoforbindelser, samlet eksisterende
natur og Natura 2000-områder. Med regerings-udspillet ”Vækst og udvikling
i hele Danmark” lægges op til at dette fjernes, eller som det er formuleret i udspillet: ”Regeringen vurderer ikke, at der er brug for et Grønt Danmarkskort som led i den kommunale planlægning, idet kommunerne allerede har de nødvendige planlægningsinstrumenter.”

- Det Grønne Danmarkskort ser vi som et godt redskab, der kan skabe overblik og synliggøre de forskellige naturelementer og sammenhængen i naturen. Der er brug for ”grønne trædesten”, hvis vi skal sikre biodiversitet, grundvand og de rekreative muligheder og naturoplevelser, som vores borgere efterspørger, siger KTC-formand Søren Gais Kjeldsen.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Fagskribent, cand.tech.soc

Michael Nørgaard

Faglige emner

Teknik & Miljø

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

KTC: Mere og sammenhængende natur ønskes

Dialog med landbruget

REGERINGSUDSPIL

Grønt Danmarkskort lukker

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper