I Aarhus laver de klimahandleplaner for kommunes landbrug

Som en del af indsatsen for at blive klimaneutral i 2030 har de i Aarhus lavet klimahandlingsplaner for de landbrug, der ligger i kommunen. Aarhus Kommune ser projektet som en stor succes.

I Aarhus Kommune har de et mål om at være klimaneutral i 2030, og et af delelementerne i at nå det mål er at række ud til kommunens landbrug og lave klimahandlingsplaner for dem, der har haft lyst til at gennemgå deres bedrift med kommunens eksterne konsulenter.

Det takkede omtrent 40 landmænd ja til sidste år, og det betyder, at der samlet er lavet klimahandlingsplaner for cirka halvdelen af kommunens samlede landbrugsareal.

En stor succes

- Vi betegner ordningen som en stor succes, for vi kan se, at der er et reduktionspotentiale på cirka 10 %, hvis vi bare tager de lavthængende frugter – altså driftsmæssigt enkle tiltag, som kan gennemføres uden store investeringer eller meromkostninger. Samlet er der et potentiale på 25 %, og på enkelte af bedrifterne taler vi op mod 80 %, siger Christian Westergaard, der er miljøsagsbehandler ved Aarhus Kommune.

Det er Innovationscenter for Økologisk Landbrug, der har gennemført klimahandlingsplanerne for Aarhus Kommune, efter at de vandt opgaven i et udbud.

- Når vi har været på et bedriftsbesøg, har vi udarbejdet en rapport med scenarieberegninger for de ting, som vi har målt og observeret. Her anviser vi, hvilke forbedringer der kan være at hente i et klimaperspektiv. Det giver landmanden noget helt konkret at handle på, og det giver data til ESG-regnskabet, som han kan bruge fremadrettet, siger Jens Peter Hermansen, der er chefkonsulent i Innovationscenter for Økologisk Landbrug.

Christian Westergaard supplerer:
- Der sker meget på kort tid med nye regler og krav fra den grønne trepart og en kommende klimaafgift, og vi ved, at det er kilde til stor bekymring hos landmændene. Det kan vi sagtens forstå. Samarbejdet med klimahandlingsplaner giver landmændene en mulighed for at imødegå nogle af de ting, som tilmed kan bidrage til kommunens klimamål. Samtidig har vi fået en værdifuld viden og data, der betyder, at vi kan lave genberegninger i fremtiden, når vi ved, hvad der er implementeret på den enkelte bedrift, og når klimaafgiften er endeligt fastlagt. Det er win-win.

Et samlet billede

Foto: Joachim Kjeldsen

Alle rapporter for bedrifterne er afleveret til kommunen anonymiseret, der dermed ikke har et specifikt billede af potentialet hos den enkelte, men et samlet billede af potentialerne i landbruget. Ved tilsyn har kommunen mulighed for at spørge ind til, om landmændene har fået lavet klimahandlingsplan og ud fra det gå i dialog om, hvad de har brug for, for at skabe de klimareduktioner, som kommunens klimaambitioner kalder på.

- Vi har en klimasnak på alle tilsyn, men det er hverken vores ønske eller opgave at presse nogen. Kommunen stiller sig til rådighed, samler op på tværs og giver viden videre, når landmændene efterspørger det.

Det vigtigste er, at landmændene er åbne overfor den her dagsorden, og der er vi blevet meget positivt overraskede. Vi har kun fået positive tilbagemeldinger, og det er jo også, fordi vi har haft et godt samarbejde med Innovationscenter for Økologisk Landbrug og deres professionelle konsulenter, siger Christian Westergaard.

Hos Innovationscenter for Økologisk Landbrug udtrykker de glæde over, at samarbejdet er forløbet så godt, og at det er lykkedes at sætte klima på dagsordenen på bedrifterne i Aarhus Kommune.

- Vi arbejder hver eneste dag for at generere viden, der skal sikre, at landbruget kan bidrage til den grønne omstilling. Den viden skal vi have ud at arbejde, og det gør vi allerbedst, når vi kan indgå i samarbejder som det med Aarhus Kommune og deres landmænd, siger Jens Peter Hermansen.

Spørgsmål og svar med forpersonen for Klima- og Bærsygdighedsudvalget i Aarhus Kommune, Liv Gro Jensen (SF)

Hvordan er du tilfreds med, at I har lavet klimahandlingsplaner hos 40 landmænd og for halvdelen af kommunens areal?
- Det er positivt, at vi har et landbrug, der vil samarbejde med os om at få lavet klimahandlingsplaner. Behovet er betydeligt, for vi skal arbejde på klima på alle niveauer, og vi ved, at udfordringen er stor i landbruget. I sidste ende vil vi jo have alle med, for det her er en gigantisk stor opgave. Derfor må vi ikke hvile på laurbærrene, så tempoet skal fortsætte med at stige.

Hvorfor har I valgt at prioritere lige den her indsats?
- Vi politikere ser på kommunens samlede arealanvendelse, og hvordan vi bruger vores areal på den bedste måde. Der er vi opmærksomme på at få indblik i landmændenes virkelighed og virksomhed. Vi skal i dialog og finde ud af, hvad der står i vejen for at lave de nødvendige klimaindsatser.

Hvad betyder indsatsen for kommunens mål om klimaneutralitet i 2030?
- Den måde, landbrugene forvalter arealerne, er en kæmpe dimension i det arbejde, vi laver. Det har gigantisk betydning, hvad der sker og ikke sker på landbrugene. Vi har en ny klimaplan i høring, hvor vi tænker den grønne trepart ind og lægger op til, at en tredjedel af kommunens areal skal være natur. Det kommer til at påvirke landbruget, og derfor er det afgørende, at vi har en positiv dialog, så vi sammen kan levere på ikke bare klima, men også på natur og grundvand.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kommunikationskonsulent og projektleder

Simon Møbjerg Sørensen

Økologisk Landsforening

Bragt i

Teknik & Miljø - August 2025

Faglige emner

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

I Aarhus laver de klimahandleplaner for kommunes landbrug

En stor succes

Et samlet billede

Spørgsmål og svar med forpersonen for Klima- og Bærsygdighedsudvalget i Aarhus Kommune, Liv Gro Jensen (SF)

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper