Artikel - Artikel 0

20. november 2017 - 8:00

Ni pilotprojekter

Døde træer skaber liv i Kolding

Kolding Kommune har i lidt over et år arbejdet med at skabe mere biodiversitet og flere naturoplevelser i ni pilotområder. Blandt andet ved hjælp af længere græs og flere døde træer. Som inspirationskilde og hjælp til at formidle projektet har kommunen undervejs meldt sig ind i Foreningen Vild Med Vilje.

Det er ikke nødvendigvis særligt genialt, men det er bestemt heller ikke galt. Det er faktisk muligt at skabe både bedre oplevelsesmuligheder og øget biodiversitet ved at ændre lidt på den måde, de forskellige typer af kommunale grønne arealer plejes på. Den kedelige nyhed er, at det ikke nødvendigvis bliver billigere at lade græsset gro højere eller træerne forfalde. Det risikerer endda nogle steder at blive dyrere, hvis det skal have den ønskede effekt. Men de afledte positive effekter for både borgere og biodiversitet kan i mange tilfælde opveje dette.

Ovenstående er de foreløbige konklusioner af projektet ”Vild med Vilje i Kolding Kommune”. Kommunen har i 2016 og 2017 udvalgt ni grønne områder, som kommunen ejer og plejer. Her har vi undersøgt, hvordan vi kan skabe flere naturoplevelser og rekreative muligheder for borgerne og få flere spændende planter og dyr ved at ændre plejen.

Blåhat er en af de planter, som trives med en mere ekstensiv græspleje og høslæt på de ikke for næringsrige jorde. Den har lang blomstringsperiode og tiltrækker en lang række af forskellige insekter. Blåhatjordbien lever udelukkende af blåhat.

Grundig analyse bag valget af pilotområder

De ni pilotområder blev udvalgt som resultat af en screening af alle kommunens grønne driftsarealer. Der blev lavet en GIS-analyse, hvor arealstørrelse, arealtype, jordbundsforhold, afstand til beskyttet natur og nærhed for borgerne indgik. Ud af en større bruttoliste blev ca. 20 arealer derefter besigtiget, og heraf blev ni konkrete områder udvalgt; 2 parkarealer, 2 grøftekanter, 2 skovarealer, 2 større fælles græsflader i parcelhusområder og 1 strandareal. Arealerne er således udvalgt både for deres biologiske og oplevelsesmæssige potentiale, deres geografiske placering og egnetheden til at udvikle og afprøve ændrede driftsmetoder.

Hvert pilotområde blev screenet mht. anvendelse og faciliteter, registrering af levesteder og strukturer, opsamling på eksisterende viden om arter og en vurdering af de biologiske og rekreative potentialer. Oplevelsesværdien kan ofte øges ved at skabe bedre rammer for ophold i, adgang til og formidling af området. Øgning af biodiversiteten handler ofte om at øge antallet og variationen af levesteder, om også at skabe uforstyrrede områder og om at fjerne næringsstoffer.

Høslæt og mere dødt ved

I de syv pilotprojekter, der ikke var skov, var en ændret drift af græsflader det vigtigste driftstiltag. Der er udarbejdet en metode til 1-2 årlige høslæt med fjernelse af høet i parker og på større græsflader, og en anden metode til klipning og fjernelse af det afklippede materiale i grøftekanter.

I de to skove er driftsændringerne primært at øge mængden af stående og liggende dødt ved. I den ene skov er der endda fældet nogle store træer, der efterlades til naturligt henfald. I de opståede skovlysninger er der lavet faciliteter til ophold. Fremover fjernes der ikke vedmasse fra de to skove, og der fældes eller beskæres kun farlige træer omkring færdselsarealer.

Ved at lave tætklippede stier og opholdsflader imellem fladerne med høslæteng gøres arealerne både varierede og fortsat tilgængelige for brugerne.

Væsentlig kommunikation

Oplevelsesværdien i projekterne, ud over muligheder for at opleve mere biodiversitet, er forbedret ved at opsætte fx kortborde, borde-bænkesæt og ved fortsat at lave kortklippede stier og opholdsarealer på dele af græsfladerne. Der har været fokus på kommunikationen til borgere i pilotprojekternes lokalområder, da der erfaringsmæssigt kan være barrierer i forhold til driftstiltag, som giver et ændret eller mindre velplejet udtryk. Efter kommunikation om ændret drift og formål har tilbagemeldingerne på driftsændringerne efter deres gennemførelse langt overvejende været positive.

Kommunens projektgruppe har deltagere med mange forskellige kompetencer fra hhv. naturafdelingen, den bestillende og den udførende driftsafdeling. Herved er viden om alt fra GIS, biodiversitet og kommunikation til viden om økonomi, praktisk drift og maskiner blevet delt. Det er en vigtig læring, at en bred faglig belysning af projekterne og bredt ejerskab er essentielt for, at projekterne lykkes i praksis på både kort og længere sigt.

Ved at give plads til krat og lysninger i parker og skove øges variationen af levesteder for fx sommerfugle, som også øger oplevelsesværdien for brugerne.

Evaluering af effekt og økonomi

Der er ikke lavet grundige undersøgelser af biodiversiteten i områderne før og efter driftsændringerne, men i stedet lavet en hurtig botanisk og strukturel kortlægning af levesteder før og efter. Ud fra fx fjernelse af næringsstoffer og udvikling af større variation af levesteder vurderer vi, at der på kortere eller længere sigt bliver øget biodiversitet. Vi kan således ikke dokumentere, hvor meget biodiversiteten er forbedret som følge af driftsændringerne, men vi har sat gang i en udvikling, som erfaringsmæssigt har effekt.

Evalueringen af effekt og økonomi bærer præg af det begrænsede antal områder, og af at nogle områder har været gennem to driftssæsoner og andre kun gennem en enkelt. De foreløbige konklusioner mht. til økonomien i de forskellige driftstiltag er, at den ændrede drift typisk er lidt dyrere end den ”traditionelle” drift. En del af de øgede udgifter er dog engangsudgifter til metodeudvikling og til at øge oplevelsesværdien via fx skilte, borde-bænkesæt og forbedrede adgangsforhold.

Metoden med 1-2 gange høslæt og fjernelse af det afslåede materiale på større græsflader har vist sig i nogle tilfælde at være på omkostningsniveau med den tidligere hyppigere græspleje på større græsflader. Det afhænger dog meget af, hvor ofte arealerne hidtil er blevet klippet, og til hvem det afklippede hø kan afsættes. Den ændrede drift af grøftekanter har vist sig at være væsentligt dyrere end den traditionelle drift. Det skyldes bl.a., at det afklippede materiale ofte er forurenet med affald, hvilket stiller særlige krav til maskinerne og medfører, at græsset skal bortskaffes som affald.

Kolding Kommune vil i løbet af foråret 2018 lave en endelig evaluering af projektets resultater. Læs mere om pilotområderne på www.kolding.dk/vildmedvilje

Biodiversitet på kommunale grønne arealer

Biodiversitet er et begreb for naturens mangfoldighed og betegner variationen i dyr, planter, svampe og mikroorganismer, den genetiske variation samt arternes levesteder.

Ved at ændre i den måde, vi passer de grønne områder på, kan vi øge biodiversiteten. Det gør vi fx ved at lade græsset gro længere, før vi slår det, ved at vi fjerner det afklippede græs og dermed næringsstoffer, og ved at øge mængden af stående og liggende dødt ved.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

afdelingsleder, By- og Udviklingsforvaltningen

Jakob Leonhard

Kolding Kommune

Faglige emner

Natur og overfladevand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny