Derfor har landbrugspakken et paradigmeskifte med gevinster til miljøet

Fødevare- og Landbrugspakken blev vedtaget kort før jul sidste år med et historisk paradigmeskifte i forhold til den miljøregulering vi kender i landbrugserhvervet i dag. Vi går fra en generel regulering af alle landmænd med ens krav uanset beliggenhed - til målrettet regulering og indsatser. Målretningen af de samme antal ton kvælstof giver klare miljøgevinster, som ingen rigtig taler om. Det skal frem i lyset, så debatten om miljøkompenserende tiltag nuanceres.

I 2018 skal vi være klar til at implementere den målrettede regulering i forhold til vores kystvand – noget som vi har talt længe om i erhvervet, og som også har bred opbakning andre steder – ikke mindst politisk på Christiansborg. Men allerede før den egentlige målrettede regulering skydes i gang i 2018, igangsættes målrettede indsatser som afløsning af de generelle reducerede kvælstofnormer. Heri ligger en miljøgevinst i sig selv, men fordi man er meget fokuseret på et ”noget for noget” regnskab misser man hele gevinsten i det paradigmeskifte som ligger foran os.

Med landbrugspakken afløser vi et regime, hvor alle landmænd skulle gødske under planternes behov i forhold til det økonomisk optimale niveau. En regulering som er meget omkostningsfuld for erhvervet. Miljøindsatsen har ikke været målrettet de kyst- og grundvandsområder, som man har opgjort har et behov for reduktion i kvælstof. Det betyder, at man også har haft miljøindsatser der, hvor der ikke er opgjort et indsatsbehov i forhold til kvælstof, som er anskueliggjort i principskitsen figur 1.

Med vedtagelse af landbrugspakken tager man endelig hul på at placere indsatserne hensigtsmæssigt. Og ingen har indtil nu været imod en målretning, men få har nok indset, at målretningen af indsatser allerede indføres fra start i landbrugspakken. Afskaffelse af de reducerede kvælstofnormer sker i landbrugspakken med indførelse af tre nye initiativer, hvoraf de to er målrettede:

I figur 2 illustreres hvorledes de kompenserende tiltag målrettes kystvande og grundvandsområder med et opgjort indsatsbehov i form af reduktion i kvælstofudledningen. I Landbrug & Fødevarer er vi meget tilfredse med, at man skifter til målrettede tiltag, for på den måde opnår man en langt mere omkostningseffektiv regulering, idet man ikke længere regulerer, hvor det ikke giver mening, men fokusere målrettet de steder som er udfordret.

Man skal bemærke, at man i landbrugspakken har haft fokus på balance i den samlede miljøindsats – uanset om den var hensigtsmæssig eller ej. Dvs. at summen af pilene i figur 1 og figur 2 skal gå op. Men da pilene mod de områder, hvor der er et behov (lyse pile) er størst i figur 2, vil der alt andet lige være en meget væsentlig miljøgevinst ved det paradigmeskifte, som ligger i landbrugspakken.

Ærgerligt at diskussionen handler om ton N på landsniveau

I Landbrug & Fødevarer er vi rigtig ærgerlige over, at man ikke kan slippe den evige diskussion omkring, hvor mange ton kvælstof, der skal reduceres med på landsplan. Det har været udgangspunktet for landbrugspakken og handlingsplaner før den. Dette udgangspunkt er dog helt ude af trit med både vandrammedirektiv og almindelig sund fornuft. Udgangspunktet for vores indsatser må og skal være det konkrete opland til kysten og det konkrete grundvandsområde. Vi har brug for at se helt konkret på hvad der skal til for at opnå god økologisk tilstand i hvert enkelt opland i stedet for at tælle ton kvælstof i nationalregnskabet.

Sæt innovative kræfter fri

I Landbrug & Fødevare/SEGES har vi igennem forskellige demonstrationsprojekter vist, at vores medlemmer helt automatisk tager ansvar og søger løsninger, når man står over for en meningsfuld opgave, som kan løses uden unødige besnærende bånd. Man skal turde sætte de innovative kræfter fri og lade landmændene og landskaberne forme de løsninger, der skal til for at komme i mål. Dette vil i mange tilfælde også give positive synergier til de øvrige samfundsmæssige dagsordner, hvor landbruget spiller en rolle og kan bidrage positivt (eks klimatilpasning, reduktion i udledning af klimagasser, fosfor og naturhensyn).

Til gavn for både landbruget og miljøet

Jeg er derfor også helt enig med Søren Gais Kjeldsen om, at vi skal have styrket, godkendt og videreudviklet de forskellige virkemidler, vi nu har arbejdet længe med. For landmanden er det afgørende, at virkemidlerne passer til den udfordring, som man står overfor i landskabet og giver mening i hold til de øvrige bedriftsmæssige rammer landmanden har. For nogle vil løsningen være minivådområder og andre efterafgrøder eller differentieret randzoner. Vi samtidig ihærdigt med at forbedre udnyttelsen af kvælstof i marken, hvor næste innovationstrin er implementering af teknologi som gør os i stand til at differentiere gødningstildelingen inden for marken via datahåndteringen mellem satellitter og maskiner i marken. Sådanne tiltag vil også være til gavn for både landmandens økonomi og miljøet.

Som myndighed er det vigtigt, at man tør bruge den forskning og den viden vi trods alt har om de landskabsøkologiske sammenhænge såvel som anerkendelse af nyeste teknologiske skridt. Det er vigtigt, at vi ser muligheder og ikke lader os begrænse. Når man så har tænkt businesscasen igennem både set for miljøperspektivet og fra landmandens perspektiv ved det enkelte virkemiddel, kan man sætte fornuftige ordninger op, som tilskynder til den tilsigtede ændring i adfærd. Det arbejde bidrager vi meget gerne til sammen med de relevante myndigheder. Lad os endelig komme i gang – vi er klar!

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

viceformand

Lars Hvidtfeldt

Landbrug & Fødevarer

Faglige emner

Miljø og grundvand›Landbrug›Infomation til landmænd

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Derfor har landbrugspakken et paradigmeskifte med gevinster til miljøet

Ærgerligt at diskussionen handler om ton N på landsniveau

Sæt innovative kræfter fri

Til gavn for både landbruget og miljøet

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper