Artikel - Artikel 0

1. marts 2022 - 14:09

Aktivér jeres sogne i udviklingen af det åbne land

Det kan være en god idé at finde den store lup frem og få identificeret, hvor kirkejorden ligger i det åbne land. Folkekirken ejer omkring 11.000 hektar jord, og en stor del af arealet forpagtes ud til konventionelt landbrug. Det er menighedsrådene, der suverænt beslutter, hvad arealet skal anvendes til, og arealudvikling er almindeligvis ikke det, der står forrest på opgavelisten i et menighedsråd. Det betyder i mange tilfælde, at forpagtningsaftalerne fornyes, og der fortsættes med den vante administration af jorden. Sådan behøver det ikke at være.

Jeg har selv fornøjelsen af at være næstformand og kirkeværge i menighedsrådet, hvor jeg bor, og sidste år omlagde vi kirkens jord til skov og natur. Vi besluttede for 3 år siden, at vi ikke ville genforhandle forpagtningsaftalen og dermed også, at landbrugsdriften skulle ophøre. Vi gjorde os mange tanker om, hvad arealet skulle bruges til, og holdt også flere åbne møder om det. Der var bestemt modstand. Nogle var bekymrede for, om en skov ville skygge, andre for, om der ville komme ukrudt i haven, og så var der også de, som syntes, at marken skulle være til landbrug, for sådan havde det altid været, og når nu jorden var god og nyttig, kunne naturen så ikke være et andet sted? Er det da kirkens opgave at lave naturarealer?

Blomstrende kirkeliv

Både ja og nej, svarede jeg, men det er i hvert fald ikke kirkens opgave at dyrke landbrug. Derimod er menighedsrådets opgave at skabe et værdifuldt, måske endda blomstrende kirkeliv i sognet, har jeg nogle gange svaret med et glimt i øjet og håbet om, at dobbeltbetydningen ville forstås. Som kirke er vi nødt til at bevæge os samme sted som menigheden, og rigtig mange er optagede af natursyn og naturforståelse som en del af livsanskuelsen, og her har kirken oplagt en rolle. Langt de fleste bakkede også op, og jeg oplevede også fornyet interesse omkring, hvad der egentlig skete på vores menighedsrådsmøder. Vi fik endda tilhørere, og det er nok meget sundt.

Resultatet blev, at vi plantede skov på godt halvdelen, og resten af arealet skal overgå til lysåben natur. Ud over de rekreative, klima- og naturmæssige værdier er det bærende element – fordi vi jo er en kirke – at arealet skal bruges i kirkelige sammenhænge og på et tidspunkt anvendes til naturbegravelser. Efterspørgslen på dette er tankevækkende stor.

Vi planter træer med fonden

Bispetur-natur

Undervejs blev jeg kontaktet af Roskilde Stift. De var i gang med at planlægge årets bispetur, og sørme om ikke alle biskopperne i landet kom på besøg og ville høre om projektet -herunder også økonomien i det. Vi samarbejdede med Growing Trees Network Foundation, som har skaffet donorer til træerne, plantningen og de første års radrensning, og der er flere mulige fonde at samarbejde med. Økonomien i omlægningen er overkommelig, og som så meget andet handler det om en prioritering. Hvad koster det i øvrigt at lade være? Menighedsrådene har i mine øjne ikke bare et praktisk økonomisk ansvar, men også et etisk åndeligt ansvar og engagement i forvaltningen af kirkejorden og dermed muligheden for (eller forpligtelsen til?) at påvirke jordens miljø- og klimamæssige ubalancer i positiv retning.

Biskopperne fortalte også, at de havde indtryk af, at det for mange menighedsråd er svært at komme i gang med sådan et projekt, og jeg er efterfølgende blevet kontaktet af flere, som netop spørger til, hvad de kan gøre. Der er to meget vigtige ting at gøre. Først og fremmest skal emnet sættes på dagsordenen i menighedsrådet, og de skal beslutte sig for, hvad de vil med deres arealer. De skal tage aktivt stilling, for det ikke at gøre noget er også et valg, som bør begrundes. Det andet råd er at tage fat i kommunens naturafdeling. Mange vidste faktisk ikke, at der var hjælp at hente den vej.

"Først og fremmest skal emnet sættes på dagsordenen i menighedsrådet, og de skal beslutte sig for, hvad de vil med deres arealer"

Kommunen kan hjælpe - og invitere

Vi har mange opgaver i kommunerne omkring det åbne land, hvor kirkens jord kan være relevant at bringe i spil. ”Danmarks vildeste kommune”, udtagning af lavbundsjord, skovrejsning osv., og jeg tror, vi kan have en aktiv medspiller i kirken, hvis kommunerne kan hjælpe menighedsrådene lidt på vej og inspirere menighedsrådene til at se mulighederne og ”få taget sig af fremtiden”. Det sker bedst, hvis de modtager en direkte invitation eller hilsen fra kommunen, for formanden vil gennemgå posten på møderne, og på denne måde kan kommunen hjælpe med til at få sat emnet på dagsordenen.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Leder af Erhverv, Plan og Miljø

Lotte Højgaard - P004243

Holbæk Kommune - 3849

Bragt i

Teknik & Miljø - Marts 2022

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny