Adgang til offentlige natur- og miljødatabaser

Online adgang til frie, offentlige databaser har et betydeligt effektiviseringspotentiale. COWIfonden og GEUS har udviklet et værktøj, der synkroniserer en national borings-database med eksterne servere. Resultatet er en række nye ydelser og sparet tid.

I Danmark findes der mellem 15 og 20 gratis og frit tilgængelige offentlige natur- og miljødatabaser. Tilsammen repræsenterer de en offentlig overvågningsindsats i milliardklassen. Danmark er da også et af de lande i verden med bedst adgang til frie, offentlige data – ikke mindst inden for natur og miljøområdet. Det siger næsten sig selv, at der må ligge et betydeligt potentiale i at bruge al den information. Men det er en udfordring at få den ”rigtige” adgang. De udstilles nemlig oftest gennem webservices, hvor man kun kan downloade en delmængde af det komplette datasæt. Dermed klipper man navlestrengen til databasen. I det øjeblik man har hentet sine data, er de potentielt forældede.

Fri adgang til opdaterede boringsdata

I 2015 medfinansierede COWIfonden og GEUS udviklingen af synkroniseringsværktøjet DBsync, der synkroniserer den nationale boringsdatabase PC-jupiter ud på eksterne servere. Værktøjet er frit tilgængeligt og muliggør, at alle kan have en fuldt opdateret version af boringsdatabasen liggende på egne servere, der derved kan tilgås af alle medarbejdere. Udviklingen af DBsync viser, at det kan lade sig gøre at levere opdaterede data kontinuerligt.

Der ligger betydelige perspektiver i adgang til kontinuert opdaterede data. For COWI har den direkte adgang til Jupiter-databasens oplysninger om geologi, grundvandsstand og grundvandskemi ført til udviklingen af en række nye ydelser. Alle processer i vores rådgivning kan automatiseres i langt højere grad end tidligere, fordi vi kan trække generiske oplysninger. Således kan vi nemt lave udtræk af den nationale boringsdatabase, og vi kan langt hurtigere end tidligere klargøre data fra databasen til geologiske modeller, grundvandsmodeller, geologiske profilsnit eller til vurdering af undergrunden i forbindelse med anlægsprojekter.

For COWI alene vurderer vi, at der ligger et årligt effektiviseringspotentiale i omegnen af 100-200 mio. kroner.

Bedre rådgivning med frie data

Kombinationen af online adgang til opdaterede data og muligheden for at automatisere (programmere) beregninger, rutiner og sorteringer reducerer timeforbruget til trivielle arbejdsopgaver ganske betragteligt og giver mulighed for at yde langt mere proaktiv rådgivning. Dermed får vi indsigt i generelle og nye problemstillinger langt tidligere.

COWI har gennemført indledende beregninger af effektiviseringspotentialet ved at udnytte mulighederne i online adgang til de frie, offentlige databaser. Vi har også set på potentialet i den efterfølgende optimering af datahåndteringen i projekteksekveringen samt på det samlede potentiale ved en gennemgribende digital omstilling. For COWI alene vurderer vi, at der ligger et årligt effektiviseringspotentiale i omegnen af 100-200 mio. kroner. Tallene er naturligvis behæftet med en vis usikkerhed, men størrelsesordenen indikerer, at den digitale transformation af området, herunder online adgang til de frie, offentlige databaser, vil have en væsentlig betydning for alle aktører, såvel offentlige som private.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Business Development Director

Christian Holmegaar Mossing

COWI

Faglige emner

Teknik & Miljø

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Adgang til offentlige natur- og miljødatabaser

Fri adgang til opdaterede boringsdata

Bedre rådgivning med frie data

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper