Søg | Page 251

Generelle bemærkninger:

Er enig i KLs vurdering at den form for kildesporing sandsynligvis giver et ringe afkast, men uanset om denne kildesporing giver et afkast eller ej, så kan det være en nødvendig del af det samlede arbejde med at opspore kilderne til forureninger. I overvejende grad skønnes det at kilderne nærmere ligger i fortidens synder og diffus udledning fra forureningslokaliteter.

For de miljøfarlige stoffer der er omfattet vejledningen, er en meget begrænset viden (hvis overhovedet nogen) omkring udløbskoncentrationer i procesvandet fra virksomheder og renseanlæg,– derfor tvivler vi på at resultaterne af kildesporingsarbejdet i den opstillede form, kommer til at stå mål med arbejdsindsatsen.

Desværre sætter mange (primært ældre men også nyere) tilladelser ikke fokus på eller vilkår til disse specifikke forurenende stoffer, og nogle reelle kilder til stofferne vil derfor måske ikke afdækkes af gennemgangen. Dette gælder for eksempel udledningstilladelser for renseanlæg, som traditionelt ikke har sat krav til disse specifikke stoffer. Ligeledes har f.eks. regnbetingede udledninger af opspædet spildevand og regnvand også et væld af indholdsstoffer, blot i mindre koncentrationer.

Detaljerede bemærkninger:

Der angives s. 5 at ”kommunerne indsender oplysninger om forureningskilderne til Miljøstyrelsen, jf. afsnit 1.7.”, uden at referencen forklares nærmere.

Følgevirkninger (herunder økonomiske):

Kommunerne vil skulle gennemgå databaser (PULS) og ikke mindst alle udlednings- og tilslutningstilladelser, samt miljøgodkendelser med indeholdte udledningstilladelser, som ikke er registreret i databaserne (PULS). Hvor lang tid dette vil tage er rigtig svært at anslå, bl.a. uden en afklaring af hvor ”dybt” man skal gå. Skal man f.eks. gennemgå digitale (eller analoge) arkiver med gamle amtstilladelser? Og i hvor høj skal der ”inddrages viden og overvejelser om virksomheder, der ingen vilkår har om miljøfarlige forurenende stoffer, men hvor der kunne forventes en udledning af de pågældende stoffer” (s. 8 afsnit 5).

For Esbjerg Kommunes vedkommende er der tale om flere hundrede tilladelser/godkendelse, så et skøn på tidsforbrug kunne være ½-1 time pr. godkendelse/tilladelse.

Skal samtlige tilladelser/godkendelser gennemgås, eller kan det indsnævres til de brancher, som er nævnt for de enkelte stoffer i vejledningen.

Yderligere foranstaltninger:

For at fremme det konkrete arbejde kan det ønskes at Miljøstyrelsen kvalificerer overvågningsdata/vandområdeplan-data. Som eksempel kan nævnes at Grådyb Tidevandsområde er over 25 km langt, og modtager vand fra Varde å, Sneum å, og Esbjerg havn og by. Men hele området er udpeget som i ikke god kemisk tilstand. En afklaring af hvilke overvågningsdata der har medført den ikke-gode tilstand, og specifikt hvor disse geografisk er opsamlet fra, kan potentielt begrænse omfanget af kildesporingen betydeligt.