KTC: Væk med offentlige og private vandløb

Vandløbsloven bør sikre en bedre klassifikation af vandløbene - med fokusere på de cirka 270 millioner kroner, som kommunerne årligt bruger på vedligeholdelse.

Kilde: Altinget, den 5.4.2017

Skrevet af Bjarne Bringedal Svendsen, natur- og miljøchef, Køge Kommune og Jakob Weber, formand for KTC’s faggruppe for Natur og overfladevand og miljøchef i Kolding

Offentlige veje ejes af staten eller kommunen i modsætning til private veje

Sådan er det ikke på vandløbsområdet, selv om begreberne er de samme – offentlige eller private vandløb.

Her ejes alle vandløb af private – nærmere bestemt bredejerne. Begrebet ”offentlige vandløb” leder fejlagtigt tanken hen på den retstilstand, der er knyttet til offentlige veje. Kapitel 4 i den gældende vandløbslov bør nytænkes. En mere meningsfyldt klassifikation af vandløbene efterlyses - og dermed fokus på de ca. 270 millioner kroner, som kommunerne årligt bruger på vandløbsvedligeholdelsen.

Kulturtekniske vandløb
Indfør en klassifikation kaldet kulturtekniske vandløb, defineret som vandløb, der altovervejende har afvandingsmæssige interesser – altså sådanne vandløb, hvor afvandingsinteresserne skal veje tungere end miljøhensynet. Mange vandløb er kendetegnet ved at være stærkt regulerede og uden miljømæssig betydning. Kommunerne har ingen interesser i disse vandløb. Mange af dem er allerede private i vandløbslovens forstand. Det bør resten også blive.

Vandløbsloven bør lægge op til, at sådanne vandløb kan klassificeres som kulturtekniske vandløb og i højere grad bliver det. Samtidigt skal ansvaret for vedligeholdelsen overgå til ejerne, som vi kender det fra private vandløb i dag. Kommunen skal i regulativet så fastsætte vedligeholdelsesbestemmelser, der overvejende regulerer afvandingsforholdene langs vandløbet. Det kunne for eksempel indebære, at der blev åbnet for jævnlige grødeskæringer. Det er ofte nødvendigt ud fra et afvandingsmæssigt hensyn, hvis hidtidig grødeskæring har favoriseret arter med hurtig genvækst - som fører til, at grødeskæring mister sin virkning efter kort tid.

Naturvandløb
I den anden ende af miljøskalaen er der vandløb eller strækninger af vandløb, om hvilke der gælder, at der ikke er dyrkningsinteresser knyttet til dem. Måske en uopdyrket eng, som af til oversvømmes - eller skov.

Fra KTC spørger vi: hvorfor skal der bruges skattekroner på at administrere og vedligeholde sådanne? Det er rent spild.

Der er i dag ikke hjemmel i den gældende vandløbslov til at undlade faste krav til skikkelse eller vandføringsevne. Så kommunerne er altså tvunget til dette overflødige administrative skridt, medmindre der med lovrevisionen skabes mulighed for denne klassifikation.

At bruge resurser på at knytte en vandføringsevne til et vandløb, hvortil der ikke er afvandingsmæssige interesser, er spild af tid og penge og til ingen verdens nytte. KTC mener derfor, at det bør være muligt at klassificere hele vandløb eller strækninger som naturvandløb, hvor der ikke skal stilles krav om vandføring, grødeskæring eller andet. Altså vandløb, der får lov til at passe sig selv.

Almene vandløb
Benævn de resterende vandløb som almene vandløb. Almene vandløb er dermed alle de vandløb, som har almen interesse og derfor fortsat skal vedligeholdes af kommunerne. Det er vandløb med miljøpotentiale. Og det er vandløb, hvor der fortsat skal ske den fornødne afvejning af miljø- og afvandingsmæssige hensyn. For sådanne vandløb skal der fortsat udarbejdes et regulativ med bestemmelser om vandføringsevne, vedligeholdelsen og så videre. Og det er hér den kommunale vandløbsvedligeholdelse skal fokuseres.

Log ind for at kommentere