Artikel - Artikel 0

15. april 2026 - 13:06

Klimatilpasning og klimaforebyggelse skal tænkes sammen – også i praksis

To små projekter viser store potentialer for sammentænkning i planlægningen

Klimaet bliver vildere, vådere og varmere. Derfor skal vi både tilpasse os de forandringer, vi allerede ser – og gøre endnu mere for at forebygge klimaforandringer ved at reducere udledningen af drivhusgasser. Samtidig skal vi finde måder at opsamle og udnytte de klimagasser, vi ikke kan undgå at udlede.

Klimaforebyggelse og klimatilpasning behandles ofte som to adskilte discipliner. De kæmper nogle gange om den samme opmærksomhed, økonomi og beslutningskraft – nærmest som modsatrettede svar på samme krise. Skal vi bygge vindmøllen, eller skal vi i stedet anlægge regnvandsbassinet?

Det er en forsimplet modsætning – men ikke helt ved siden af den måde, vi som planlæggere indimellem handler på. Vi går på automatpilot og lader enten-eller- tænkning spænde ben for helhedsorienterede løsninger. Det er ærgerligt, for de samme arealer kan – og bør – rumme både tilpasning og forebyggelse. Alternativet er, at vi skal bruge Danmarks areal med en faktor 1.4, og med stigende havniveau kommer det ikke til at ske, uanset de kunstige ø’er der måtte være på tegnebrættet.

Vi vil her vise to eksempler på projekter, hvor det er lykkedes at tænke klimatilpasning og klimaforebyggelse sammen. Begge projekter er små, ja næsten i “Mickey Mouse”-størrelse – men ligesom den berømte figur rummer de mere, end man umiddelbart skulle tro. De viser, hvordan planlæggere kan fremme løsninger, der både håndterer ekstremregn og reducerer CO₂-udledning – hvis vi tør tænke kreativt og handle konkret.

Eksempel 1: Tryllevejen - en multifunktionel vej i nyudstykning

På Vestergårdsmarken i Hornsyld er der opført en lille vej med 12 boliger. Vejens konstruktion rummer noget ganske særligt: Under asfalten ligger et kombineret energi- og regnvandssystem, der både forsyner husene med geotermisk varme og håndterer ekstremregn.

Varme og køling hentes fra vejkassen, tre lodrette geotermiske boringer og en central spildevandsledning. Hver bolig er koblet til et lavtemperatur-net og har sin egen varmepumpe. Det er effektivt, støjsvagt og æstetisk diskret.

Ved skybrud opsamler vejkassen store mængder regnvand. Den er konstrueret med drænmateriale og dimensioneret til at klare mere end en 100-års hændelse. Regnvandet opmagasineres midlertidigt og ledes derefter videre i et kontrolleret flow til kloaksystemet.

Tryllevejen/Termovejen

Kan tilbageholde over 70 mm regn på 24 timer.
Vejkassens dybde er øget fra 80 cm til 130 cm.
Geotermisk energi hentes fra tre 85 meter dybe boringer og 1200 meter jordslanger.
Termonettet i vejen indeholder 380 meter jordslanger.
Supplerende termisk energi udvindes fra spildevandsledningen.
Projektet overvåges af VIA University College.
Læs mere: Google “Fremtidens veje Termovejen Vestergaardsmarken Termonet Hornsyld”

Eksempel 2: Gadekæret i Fjelsted-Harndrup - Et energianlæg i landsbyens hjerte

I Fjelsted-Harndrup – én blandt tusindvis af danske landsbyer – kæmper mange boligejere med dyre og klimabelastende gaskedler. Landsbyen har forsøgt at få fjernvarme i årevis, uden held. Men nu starter de i det små – og med noget meget konkret: De opvarmer forsamlingshuset med energi fra det lokale gadekær.

Ved at placere jordvarmeslanger på bunden af gadekæret, kan en varmepumpe hente lavtemperaturenergi, der opvarmer forsamlingshuset. Systemet er forberedt til udvidelse, så flere bygninger kan kobles på.

Udfordringen? Gadekær er typisk beskyttet af Naturbeskyttelseslovens §3 og betragtes nærmest som “no-go”-områder. Men klimaet tager ikke hensyn til gamle normer – og det bør planlægningen heller ikke.

Fjelsted-Harndrup

23 kW varmepumpe erstatter gammel gaskedel.
CO₂-reduktion: ca. 11.500 kg/år.
Bruger miljøvenlig brinevæske (Beatine).
Styres efter billig grøn el (spotpriser og lokale tariffer).
Temperatur i gadekær må ikke falde mere end 1,5 grader.
Projektet følges af Syddansk Universitet.
Læs mere: Google ”Waterwarmth Pilot Denmark Fjelsted AquaThermal”

Havd du som avanceret planlægger kan tage med:

Tænk dobbeltfunktion: Et vejanlæg kan være både infrastruktur og energianlæg. Et gadekær kan både være landsbymidte, klimatilpasning og energikilde.
Gentænk plangrundlag: Er der noget, der forhindrer multifunktionelle løsninger? Eller handler det om vaner og tolkninger? Kunne genplanlægning give nye muligheder for flere funktioner?
Start i det små – men tænk stort: Ét hus, én vej, ét gadekær kan blive til en ny model.
Tillad eksperimenter: Dispensationer & frizoner kan forløse nye tidssvarende standarder.

Begge eksempler i denne artikel er kommet til verden i samarbejde mellem kommuner, vidensinstitutioner, virksomheder og lokalsamfund. Begge baseret på mod, vilje og fantasi. Mere skal der faktisk ikke til. De nævnte eksempler passer både til ny-udstykninger og eksisterende samfund. What’s not to like?

KTC Fokus: Kommunerne & forskning

KTC har i 2025-26 fokus på samarbejde mellem kommuner og forsknings-og uddannelsesinstitutioner.

På KTC ÅRSMØDE 2025 indsamlede vi gode eksempler. Teknik & Miljø deler disse hen over foråret under fokustemaet ”Kommuner & forskning”.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Projektchef

Henrik Bielefeldt

Sustain

Morten M. Westergaard

Middelfart Kommune, medlem af advisory board, Nationalt Center for Klimaforskning

Bragt i

Teknik & Miljø - April 2026

Faglige emner

KTC Foreningen

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny