Vandrefestivalen er blevet afholdt i Region Sjælland de sidste 14 år, og vi går ind i det 15. år.
Festivalen er 3 uger lang og foregår de sidste 2 uger af august og den første uge af september.
Der er en aftale mellem det regionale sundhedsnetværk og kommunerne om obligatorisk deltagelse, også økonomisk.
Formålet er at få folk ud at gå og at opleve nye og kendte steder at gå både i naturen og i byerne.
Der er sket en masse, siden Region Sjælland holdt tøjlerne for netværket REgionalt Netværk for Rekreative stier og ruter og Vandrefestivalen. Og vandring er blevet umådeligt populært.
Vandrefestivalen dækker alle kommunerne i Region Sjælland, selvom ikke alle deltager med ture.
Og der arbejdes på tværs af faggrænserne i kommunerne, så i tovholdergruppen i dag sidder kommunefolk fra Sundhed og Natur samt en frivillig fra en vandregruppe.
Nyt
De seneste tre år har tovholdergruppen arbejdet med at få koordinationsarbejdet minimeret så meget, at det passer ind i den kommunale hverdag.
Der er lavet en ny hjemmeside, som er koblet op på KultuNaut, og hvor brugerne selv kan taste turene ind. Der er lavet nye logoer. Der er afholdt netværksmøder digitalt under corona.
De fleste forberedende møderi tovholdergruppen afholdes digitalt, men der er ønske om, at mødet med kommunekoordinatorerne igen bliver et netværksmøde, hvor man dels taler om og koordinere vandrefestivalen, dels klæder nyankomne på til opgaven og dels får en fælles oplevelse og ny viden ved oplæg eller foredrag. Så det er en af opgaverne i år at få planlagt denne dag.
Der er flere opgaver, og vi har et årshjul, så hvis du er interesseret og vil vide mere, må du meget gerne skrive eller ringe til mig, så får du mere at vide.
På genhør og med venlig hilsen
Naturmedarbejder Jette Stauner, 55362495, jsta@vordingborg.dk