Opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi
Den 30. august 2022 indgik et bredt flertal i Folketinget ”Opfølgende aftale om Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi”, der følger op på klimaplan for en grøn affaldssektor fra juni 2020. Med den nye aftale er der enighed om at styrke affaldstilsynet, frist for at indsamle tekstiler (1. juli 2023) samt prislofter på gebyrer for affald.
Udvalget drøftede, hvilke udfordringer de ser med den opfølgende aftale om klimaplanen for affald, med særligt fokus på prislofter på affaldsgebyrer. KL har været stærkt kritiske over for prislofter, fordi det tager beslutningskraft ud af kommunalbestyrelserne og herudover kan være svære at fastsætte i praksis.
Aftalepartierne skal løbende inddrages i udarbejdelsen af den konkrete model for et prisloft.
Aftalepartierne er enige om, at følgende hensyn skal indgå i udarbejdelsen af modellen:
- Prisloftet skal fastlægges under hensyn til at begrænse omkostninger til administration og unødigt bureaukrati hos kommuner, selskaber og tilsynsmyndigheder.
- Der skal være brancheinddragelse og den nødvendige fleksibilitet til, at Forsyningstilsynet kan indrette reguleringen hensigtsmæssigt, og så den virker i praksis.
- Loftet skal fastlægges, så kommunerne automatisk, og uden unødvendigt bureaukrati, kan fastsætte et højere serviceniveau samt gennemføre mere ambitiøse tiltag inden for miljø og klima, som går ud over det nationalt eller EU-fastsatte niveau. Sådanne tiltag skal gennemføres effektivt. Det vurderes nærmere, om der som supplement til den automatiske mekanisme skal kunne ansøges om tillæg til andre konkrete forbedringer til klima, miljø og service.
- Aftalepartierne noterer sig i øvrigt med henvisning til ”Aftale om udvidet producentansvar for emballage og engangsplastprodukter”, at kommunerne fortsat skal have mulighed for at sætte et højere serviceniveau, end det niveau, der betales af producenterne, og at kommunernes omkostninger hertil finansieres over affaldsgebyret.
- Prisloftet skal tage hensyn til strukturelle forskelle kommunerne imellem (f.eks. geografi, indbyggertal, befolkningstæthed, boligsammensætning mv.).
- Prisloftet skal understøtte, at affaldsydelserne løbende bliver mere effektive i alle egne af landet.
- Det skal analyseres, hvordan prisloftet kan give incitamenter til øget genanvendelse og bidrage til udvikling af nye teknologier på affaldsområdet, der understøtter en innovativ, miljø – og klimavenlig samt intelligent og effektiv affaldshåndtering.
Selskabsgodtgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser
Med den politiske aftale om selskabsgodtgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser af 30. august 2022, bliver det en bunden opgave for kommunerne at selskabsgøre alle affaldsydelser. Et lovforslag forventes at træde i kraft i 2024.
Udvalget drøftede:
- Hvad er det vigtigste, at KL er opmærksom på ved implementeringen af aftale om selskabsgodtgørelse af kommunernes levering af affaldsydelser?
- Hvilke overvejelser har udvalgsmedlemmernes kommuner i forhold til at selskabsgøre affaldsydelserne?
KL ser fremadrettet et behov for at prioritere samspillet mellem selskaberne, deres bestyrelser og kommunerne. I kommunens roller som både ejer, myndighed og samarbejdspartner ligger et stort potentiale for at samtænke, koordinere og sætte tydelig retning i ejerskabsudøvelsen. F.eks. igennem aktiv brug af ejerstrategier, der taler ind i kommunalbestyrelsens mål og samspillet med blandt andet kommunens klimaplan.
Videnscenter for bymidter
KL sidder med i Indenrigs- og Boligministeriets ”Partnerskab for levende bymidter”, der i 2021 udkom med en række anbefalinger og en værktøjskasse til offentlige myndigheder og private aktører om, hvordan der kan arbejdes for at skabe levende bymidter.
En af anbefalingerne var, at der skal etableres et videnscenter, som skal opsamle og dele viden om bymidter. KL er derfor i gang med at undersøge muligheden for at opstarte et videnscenter med henblik på at få det forankret hos f.eks. Bolig- og Planstyrelsen eller Erhvervsstyrelsen på længere sigt.
Emner inden for bymidter
KL forestiller sig, at videnscentret kan dække følgende emner: Klimaneutrale og robuste bymidter, offentlig-privat bysamarbejder, strategisk byplanlægning, fysisk byfornyelse, omstilling af bymidteerhvervet (f.eks. kompetenceløft), multifunktionelle f.eks. velfærdsfunktioner, turisme samt kultur og fritid.
Aktiviteter
KL forestiller sig, at der skal opsamles eksisterende viden og facilitere workshops og temadage rundt i landet med udgangspunkt i de forskellige emner inden for bymidter. Der kan f.eks. afholdes en konference hvert andet år, som sætter fokus på den nyeste viden inden for bymidteudvikling. De aktører, som KL forsøger at samle om videnscenteret, skal bidrage med viden og skal være med til at løfte de forskellige aktiviteter og opgaver i videnscentret, ind til det er forankret i en styrelse, hvor en ny model kan aftales.
KTC står klar til at hjælpe KL med de aktiviteter, som kan gøre, at centret bliver en oprettet.
Harmonisering af anvendelseskoder i BBR ift. Indenrigsministeriets kontoplan
Ønsket i denne sag er bakket op af KTC faggruppen Kommunale ejendomme og KTC faggruppen Ejendomsdata og indgår i KL’s høringssvar til en verserende høring vedr. ny BBR-bekendtgørelse.
Fordelene ved ændringerne vurderes at have strategisk betydning for kommunernes ejendomsdrift, derfor anbefales de.
KL har i flere år drevet et fælleskommunalt arbejde om at styrke kommunernes grundlag for en databaseret bygningsdrift. Formålet har oprindeligt været at skabe økonomisk råderum, men med det nuværende fokus på klima, bidrager indsatsen også til at sænke klimabelastningen fra driften igennem optimeret energiforbrug. Arbejdet fokuserer blandt andet på at skabe fælleskommunale nøgletal på ejendomsområdet i tæt samarbejde med kommunerne. Data fra BBR om de kommunale bygninger bruges i et utal af sammenhænge, men kategorierne i BBR er i dag ikke koblet til Indenrigs- og Boligministeriets autoriserede kontoplan.
