Hvordan kan landbrugsstøtten styrke naturen i stedet for at forringe den? - Her er et bud!

Hvert år får Danmark over 6 milliarder i landbrugsstøtte, uden der stilles krav til at styrke biodiversiteten. Faktisk er de vilkår, der stilles for at få støtte, direkte medvirkende til, at der ikke bliver skabt ny natur i Danmark, og at den natur, vi har, hvert år bliver ringere og ringere. Selv den ene støtteordning, der direkte er målrettet naturpleje, virker ikke eller fører direkte til forringelse af biodiversitet

Det er ikke alting, biologer og landmænd kan blive enige om. Der er dog én ting, som der er bred enighed om: At den måde, vi uddeler landbrugsstøtte på i Danmark, er den største forhindring for at skabe ny natur og passe på den natur, vi har. Det kom senest til udtryk på en workshop afholdt af Seges i sommeren 2020, hvor både naturplejere, produktionslandmænd, kommunale biologer og landbrugsrådgivere var enige om, at støtteordningerne og den jungle af regler, der følger med, er den største udfordring for at passe på eksisterende natur og skabe ny natur.
I denne artikel giver vi et bud på, hvordan man med enkle midler kan lave vilkårene om, så man kan få mere ny natur, beskytte eksisterende natur og spare mange ressourcer på administration og kontrol.

Den direkte støtte er den direkte vej til mindre natur

Dansk landbrug får hvert år over 6 milliarder i direkte støtte. Det er bl.a. den støtte, som tidligere blev kaldt hektarstøtten, og som i dag kaldes grundbetaling. Her bliver der udbetalt et fast beløb per hektar, hvis der drives landbrug. Støtteberettigede landbrugsarealer er arealer, der er drevet landbrugsmæssigt med udførelse af landbrugsaktiviteter eller overholdelse af aktivitetskrav inden for de frister, der er fastsat.

Disse vilkår fører hvert år til, at et utal af ikke-beskyttede små naturområder nedlægges, fordi man ikke kan få støtte til dem, og fordi man risikerer at blive straffet økonomisk, hvis de ikke er tegnet fra, når man ansøger. Ofte kan det være værdifuld natur, der forsvinder, som gamle læhegn, remiser, ikke beskyttede diger og markveje, der kan være levested for mange dyr og planter.

Vandlidende områder og områder med lyng eller for mange buske kan heller ikke få tilskud – fordi de er natur. Størstedelen af de alvorlige overtrædelser af naturbeskyttelsesloven § 3, som vi ser i kommunerne, er netop, hvor man har forsøgt at overholde vilkårene for at få grundbetaling. Det fører især til dræning af moser og naturenge, hvor en evt. bøde for at have overtrådt naturbeskyttelsesloven er latterligt lille sammenlignet med, hvor meget man mister i støtte, hvis man ikke overholder vilkårene i støtteordningerne.

En meget brugt løsning for at leve op til aktivitetskravet er brakpudsning. Her kører man igennem de arealer, der er ved at udvikle sig til natur, med en maskine, der knuser alle planter og buske og efterlader et lag af vissent græs, der bliver tykkere og tykkere hvert år. Dette førnelag forhindrer alt i at spire og blomstre på nær et par enkelte græsarter.

Det giver sig selv, at det på ingen måde kan betale sig at lave ny natur, hvis man mister støtten. Der er lavet regler, der har prøvet at lave om på dette problem. Det gælder muligheden for etablering af f.eks. bi- og vildtvenlige tiltag, hvor man kan udlægge bræmmer i en bredde på max. 10 meter. Men det er midlertidige tiltag, som kan omlægges året efter. Derfor bliver naturindholdet aldrig rigtig højt via disse små tiltag. Og som sædvanlig er der så mange vilkår og fælder i lovgivningen, at de færreste landmænd tør kaste sig ud i det eller i det hele taget gider at have besværet. Bare vejledningen om grundbetaling er 102 sider lang!

"Et utal af ikke-beskyttede små naturområder nedlægges, fordi man ikke kan få støtte til dem. Ofte kan det være værdifuld natur, der forsvinder, som gamle læhegn, remiser, ikke beskyttede diger og markveje, der kan være levested for mange dyr og planter. "

Bruttomodel kunne løse problemet

En løsning kunne være at lave en bruttomodel, hvor man får en fast støtte for alle de hektar, man ejer, hvad enten det er lysåben natur, skov, mark, lavbundsarealer, læhegn, markveje eller andet.

Det ville være ufatteligt let at administrere, så landbruget og landbrugskonsulenter kunne bruge deres tid på at optimere driften og lave gode produkter. Landbrugsstyrelsen ville kunne tjekke det hele på luftfoto og ville kunne spare hele deres kontrollørkorps væk. De kunne så lave noget mere meningsfyldt arbejde. For eksempel kunne de måske styrke landbruget og naturen og lave gode miljø- og klimatiltag?

I samme omgang kunne man passende omskrive hele Lovbekendtgørelsen om drift af landbrugsjorder. Denne bekendtgørelse har en meget gammeldags og rigid skelnen mellem skovnatur og lysåben natur, som gør det utrolig svært at lade naturen passe sig selv og få skabt selvforvaltende naturområder med skov, der kommer helt af sig selv, fordi der er rydningspligt på arealerne.

Den eneste støtteordning målrettet natur skader mere end den gavner

Ud af de 6 milliarder fra EU er der i Danmark afsat 7 % til landdistriktsprogrammet. Det har til formål at støtte udviklingen af landbruget, styrke miljø- og klimaindsatsen samt bæredygtig brug af naturressourcer i landdistrikterne. Andre lande i EU afsætter helt op til 15 %. Det bør Danmark selvfølgelig også gøre.

Ud af de ca. 460 millioner bruges der følgende direkte på natur:

5-årigt tilskud til pleje af græs-og naturarealer: 67 mio. kr.
Rydning og forberedelse til græsning: 26 mio. kr.
Skov med biodiversitet: 16 mio. kr.

Dvs. under en fjerdedel bruges til at styrke biodiversitet. Det er ikke meget, men hvis det bare virkede, kunne det måske være godt nok.

Støtteordningen "Pleje af græs og natur"

Støtteordningen ”Pleje af græs og natur” kunne potentielt styrke biodiversiteten, da al forskning viser, at ekstensiv helårsgræsning er en af de bedste måder at fremme biodiversitet på de lysåbne naturområder. Ordningen giver 2.600 kr./ha, hvis der er græsning, og 1.650 kr./ha, hvis der er græsning, og der samtidig søges grundbetaling (ca. 2.000 kr. oveni).

Desværre er ordningen fyldt med vilkår, der ikke styrker biodiversitet eller endda direkte forringer biodiversitet, fordi tilsagnshaveren bliver presset til at overgræsse eller lave høslæt/supplere med en brakpudsning på forkerte tidspunkter. Kompleksiteten og den mulige risiko afskrækker også mange ansøgere, så de slet ikke søger tilskud, selvom de måske har ansvaret for fine naturområder, der ikke bliver afgræsset.

Insekterne og især sommerfuglene bliver ved med at gå tilbage i Danmark. En af grundene er overgræsning i sommermånederne og manglende afgræsning resten af året. Støtteordningen støtter på ingen måder op omkring ekstensiv helårsgræsning, som er den driftsform, der vil sikre og styrke biodiversiteten bedst. I stedet for tilskynder den til sommergræsning uden at sætte grænser for græsningstrykket. Rigtig mange naturområder bliver græsset alt for hårdt om sommeren, så der ikke er blomstrende nektarplanter tilbage til sommerfugle, vilde bier og svirrefluer. Det vil være meget let at ændre, hvis man forenklede ordningen og lavede nogle mindre ændringer:

Omkring 80 % af de arealer, der modtager tilskud til plejegræs, modtager også grundbetaling. Som beskrevet ovenover er det direkte kontraproduktivt. Dette burde ikke være en mulighed, og i stedet burde støtten for afgræsning uden grundbetaling sættes op til f.eks. 3.500 kr./ha, så det bliver mere attraktivt at gennemføre en ekstensiv græsning. • Sæt nogle helt andre mål for ordningen. Nogle biodiversitetsfremmende mål i stedet for produktionsfremmende mål. Det gør man i andre EU lande.
Flyt datoen for, hvornår tilsagnsarealet skal fremstå afgræsset, eller hvornår der skal være foretaget høslæt, til den 1. november, så er det meget lettere at lave en optimal naturpleje. En kontrol i det tidlige forår vil selvfølgelig være endnu bedre.
For arealer med ekstensiv helårsgræsning vil den allerbedste model være, at en offentlig myndighed (f.eks. kommune eller naturstyrelsen) hvert forår vurderede, hvorvidt det pågældende område havde haft det optimale græsningstryk.
I dag er minimumskravet til græsningstryk 1,2 storkreaturer/ ha, hvilket næsten altid er for højt for de fleste næringsfattige naturtyper. Miljøstyrelsen anbefaler et græsningstryk på mellem 0,3 og 1,2 storkreaturer/ ha på alle beskyttede naturtyper. Den anbefaling synes vi, man bør følge, med en mulighed for at dispensere på meget næringsfattige arealer (som f.eks. klitheder), hvor det bør være endnu lavere.
Der skal være integration af tilskudsordninger indenfor og udenfor fredskov. Ofte ligger de naturmæssigt spændende arealer i tæt sammenhæng med skovområder.
Det skal være muligt at give støtte til Naturnationalparker o.l., hvor det er vilde dyr eller ikke mærkede dyr, der står for naturplejen.

Støtteordningerne skal sikre optimal naturpleje i Natura 2000 områder

Som det kan ses, får vi alt for lidt eller ingen natur for de mange milliarder, vi i dag støtter landbruget med. De ordninger, der burde støtte biodiversiteten, virker ikke og er alt for komplicerede. Det er alle inklusiv landbruget med god grund utilfredse med. De eneste, der åbenbart ikke er utilfredse, ser ud til at være Landbrugsstyrelsen.

Det mindste, man kan gøre, er at sætte nogle krav, så bare en lille del af støtten rent faktisk styrker biodiversiteten og ikke som nu forringer naturen og skaber barrierer for at skabe ny natur.

Det er rent faktisk også et mål i EU’s biodiversitetsstrategi for 2030, hvor et af hovedelementerne er, at EU skal genoprette skadede økosystemer til lands og til vands i hele Europa ved at lave biodiversitetsfremmende landbrugsmetoder på landbrugsjorden, men det har Landbrugsstyrelsen vist ikke opdaget? Som en start kunne man i Landbrugsstyrelsen i det mindste gøre den eksisterende ordning med tilskud til rydning og hegning i særligt udpegede Natura 2000 områder mere enkel og smidig i sin administration. Samtidig kunne det give biodiversiteten et løft, hvis der var en ordning, som kunne sikre varig udtagning af landbrugsarealer langs værdifulde naturområder. Der findes i dag en række ordninger, som tilgodeser udtagning med henblik på næringsstoffjernelse, klima og drikkevandsbeskyttelse. Men vi har reelt ikke en biodiversitetsordning til varig udtagning af landbrugsjord – lige ud over en lille national ordning - som giver tilskud til udtagning af jord til varig natur på arealer, der ligger i sammenhæng med 5 specifikke naturtyper. Den ordning har været overansøgt, de år den har eksisteret. Det burde indikere, at landmænd er interesserede i at bidrage med jord, og dermed give anledning til at udvide ordningen.

Det alvorligste problem er dog, at støtteordningerne er det eneste redskab til at sikre den optimale naturpleje i Natura 2000 områder. Sådan har det været i over 20 år nu, uden at det har virket!

Hvis støtteordningen stadig skal være det bærende redskab, er der brug for en radikal ændring så hurtigt som muligt.

Det betyder, at der lige NU skal arbejdes for ændringer i det kommende Landdistriktsprogram. Ellers risikerer vi at hænge på de samme rigide tilskudsregler resten af dette årti. Det vil være katastrofalt!

Foto øverst:
Sommergræsning (til højre) og ekstensiv helårsgræsning (til venstre).
Rigtig mange naturområder bliver græsset alt for hårdt om sommeren, så der ikke er blomstrende nektarplanter tilbage til sommerfugle, vilde bier og svirrefluer.

Log ind for at kommentere