Artikel - Artikel 0

6. november 2017 - 14:48

KTCs årsmøde 2017

Kommuner og selskaber i dynamisk tango

Fælles målsætning og vilje til at danse i takt er nødvendig, hvis der skal skabes synergier og dynamik mellem selskaber og kommunerne. Det var en af konklusionerne på KTCs årsmøde 2017, som blev afholdt i Hillerød.

-Velkommen til alle 214 deltagere, her på KTCs årsmøde 2017. Og en særlig velkomst til forsyningsvirksomhederne, til stat, regioner, kommuner og private virksomheder. Velkomstordene var Søren Gais Kjeldsens, formand for KTC, som åbnede årets store KTC begivenhed, på Frederiksborgcentret i Hillerød. Temaet for årsmødet var ”Kommuner og selskaber – sammen kan vi mere”. Et tema der blev sat på spidsen i løbet af formiddagens plenumprogram.

Afstand og sammenhæng

Søren Gais Kjeldsen lagde i sin velkomsttale vægt på at der rør sig rigtig meget, også politisk, på forsyningsområdet lige nu. Han kom dog også ind på nogle mere jordnære ting, som KTCs medlemmer skal arbejde på fremadrettet:

- Klima og den grønne omstilling er også et vigtige fokuspunkter. En af de helt store udfordringer bliver at vælge den rigtige teknologi. Det handler om store investeringer, som skal holde i mange år, 20, 30, 40 år, sagde Søren Gais Kjeldsen og bemærkede samtidig, at det var vigtigt at tage hul på en armslængde-diskussion.

- Har selskaber og kommuner samme mål? Hvor stor afstand skal der være mellem kommuner og forsyninger? spurgte Søren Gais Kjeldsen retorisk, og replicerede, at sammenhæng er altafgørende.

Der skal to til tango

Som i en tango, skal man i nogle perioder danse tæt - andre gange have lidt længere armslængde til sin partner. På samme måde skal de kommunalt ejede selskaber og kommunerne vide, hvornår der skal danses tæt og i takt, og hvornår man skal give plads og slippe hinanden. I den afsluttende paneldiskussion, som Susan Münster, Indehaver af SUMUS, var tovholder på, var der referencer til armslængde-diskussionen, fra samtlige paneldeltagere.

’360 graders perspektivet på de kommunale selskaber’, var titlen på debatten, som skulle komme hele vejen rundt om, hvordan vi også i fremtiden håndterer udfordringerne med at skabe sammenhængende løsninger, til gavn alle.

På podiet stod: Carl-Emil Larsen, Direktør i DANVA. Lars Goldschmidt, bestyrelsesformand Bornholms Energi- og Forsyning A/S. Carsten Toft Boesen, bestyrelsesformand for FRI og Adm.dir. i Niras, og Hanne Stensen Christensen, direktør i Lejre Kommune, og medlem af KTC.

En skilsmisse med følger

Egentlig var det svært at spore den store uenighed blandt paneldeltagerne. Alle var stort set enige om, at samarbejde har afgørende betydning. Carl Emil Larsen roste KTC for at vælge en rigtig god overskrift for årsmødet:

-For det er samarbejde det hele jo handler om. Også med de private. Hvis I læser FRI´s seneste oplæg, ”Danmarks Forsyningssektor 2035 – Fire mulige scenarier”, så ligger der også her en invitation til samarbejde. Og det er specielt i forhold til centraladministrationen vi – selskaberne og kommunerne – skal stå sammen. Selskabsudskillelsen i 2010 VAR en skilsmisse. Mange i Danmark syntes det var en dårlig idé. Af hensyn til ”børnene/kunderne” skulle vi arbejde sammen. Skilsmissen har dog sat fokus på innovation, sagde Carl Emil Larsen, og understregede, at der har været et fantastisk samspil mellem kommunerne og selskaberne omkring klimasikring.

-Vi udarbejdede ”Vi forsyner Danmark” (replik til Regeringens forsyningspolitik, efteråret 2016. red) med bl.a. Dansk Fjernvarme, og vi synes at forsyningerne skal forblive under kommunalt ejerskab. Kommunerne er både ejer, leverandør og kunde i forhold til forsyningerne. Vi ser gerne at ejerne, kommunerne, laver en ejerskabspolitik, understregede han, og efterspurgte, at kommunerne blev endnu mere aktive.

-Hvad vil I med forsyningerne?, var hans udgangsreplik.

Kompetencer - en mangelvare

Lars Goldschmidt, lagde ud med at fremhæve, at det fagligt set er et meget svært område, og derfor også farligt at sætte lægfolk til at styre:

-Vi har med ”bøh-tosserne” at gøre i mange af bestyrelserne, og her mener jeg de lokale politikere. Det er ikke særlig godt. Det at være i stand til at føre en dialog med ledere om forandringer er meget vigtig. I små samfund er den største del af bestyrelsen inhabil. Fx på Bornholm, hvor alle er i familie med hinanden, sagde Lars Goldschmidt og understregede vigtigheden af få kompetence ind i bestyrelserne, fordi der er så meget jura i netop det arbejde.

-Kompleksiteten i verden er vokset hurtigere end kompetencerne i bestyrelserne. Og der er meget snavs i dele af sektoren, specielt forsyningssektoren, antydede han, uden dog at gå i detaljer.

Fire forskellige scenarier

Carsten Toft Boesen, påpegede at der med Regeringens forsyningsstrategi, blev foldet et effektiviseringsben ud, med indbyggede risici:

-Der er en risiko for, at man ikke får set på forsyningsområdet på den lange bane. Derfor har vi i FRI spurgt, hvordan kunne vi blive en relevant samarbejdspartner? Derfor har vi netop udgivet den trykte strategifolder ”Danmarks forsyningssektor 2035 – Fire mulige scenarier”. Her folder vi hele spillepladen ud, med fire forskellige bud på samfundsmål. Og vejen til effektivitet er innovation.

Demokratisk kontrol

Hanne Stensen Christensen gjorde opmærksom på, at panelet skulle huske at inddrage affaldssektoren og beredskabssektoren – ikke kun forsyningerne.

-Og hvad vil ejerne så med selskabet? Nogle gange virker det omvendt!, sagde hun og understregede af kommunerne skal være opmærksomme på alle de fora der er, og hvordan de skal agere.

-Skal vi bevare den demokratiske kontrol af selskaberne, så skal vi være opmærksomme på politikerne. Det sikrer en sammenhæng mellem ejere og kommuner, at det er kommunalpolitikere som sidder der.

-Og affaldssektoren? Hvordan finder vi ud af at få det til at fungere i mellem dem, internt? Det er ikke helt enkelt, sagde Hanne Stensen Christensen, og fremhævede endnu en problematik:

-Vil ejerne altid det samme? Nogle gange er der jo flere kommuner der er ejere. Og vil de det samme? Hvad sker der når der skal spare? Hvordan bliver man enige om det?

Hanne Stensen Christensen

Kommunen som den sultne løve

I den efterfølgende debat, lagde Susan Münster ud med at spørge debattørerne, om de overhovedet var uenige på nogen punkter? Selvom det var vanskeligt, umiddelbart, at spore de store uoverensstemmelser, kom der dog alligevel nogle forskelle frem i takt med, at debatten skred frem. Blandt andet påpegede Carsten Toft Boesen at:

-Kommunalt ejede selskaber der sideløbende driver rådgivende virksomhed – dét synes jeg er en idiotisk idé, proklamerede han tydeligt.

Hanne Stensen Christensen så også en udfordring i, hvordan man håndterer ejerne:

-Og det er vigtigt, man overvejer, hvem der sidder i bestyrelserne, var hendes klare mening.

Carsten Toft Boesen replicerede, at det handler om at forstå rammevilkårene, som man arbejder indenfor – og forstå rollerne.

Det var Carl Emil Larsen dog ikke helt enig med ham i:

-Det er jeg uenig med dig i. Det afhænger af rammevilkårene. Hvis man udsulter kommunerne, så bliver de til sidst som en sulten løve - så sælger de selskabet. Det oser den nuværende forsyningsstrategi af. Jeg håber ikke det ender der. Nogle kommuner har allerede solgt ud af arvesølvet, forklarede han.

Konkurrenceudsættelse eller glidebane?

Lars Goldschmidt mente også, at det var en udfordring her:

-Det er hjernedødt at tro, man kan ordne det hele med privatisering. Forestillingen om, at denne sektor egner sig til privatisering er meget, meget farlig.

Carsten Toft Boesen var slet ikke enig på det punkt. Han havde ikke noget imod privatisering:

-Monopoler er ikke gode. Man kan sagtens udsætte noget af driften for konkurrence, var Carsten Toft Boesen replik. Han understregede også, at det vil blive dyrere over tid at gøre det selv, i selskaberne, i stedet for i det private.

Carl Emil Larsen fremhævede de store eksportmuligheder i branchen:

-Vi skal hjælpe dansk eksport. Vi skal være showcase. Det vil vi gerne, men vi skal betales for det, Det vil skabe lokal udvikling.

-Men vi skal ikke spekulere for kundernes penge, replicerede Lars Goldschmidt:

-Vi skal se på kompetenceparameteret. Vi skal være præcise på, hvad vi skal have af kompetencer – og vi skal være selvkritiske. For eksport er vi slet ikke dygtige til, lød hans tilbagemelding.