Invasive gyldenris lyser flot op, men det er ikke alt, der er smukt, som er godt for naturen. Invasive arter er nemlig et voksende problem i hele verden, som kan få store samfundsøkonomiske, sundhedsmæssige og biologiske konsekvenser.
Derfor har EU-landene vedtaget en liste på 49 invasive arter, som bl.a. er omfattet af forbud mod hold, avl og salg. Udover EU-listen har miljø- og fødevareministeren forslået 14 invasive arter, som er problematiske i Danmark, til en national liste af invasive arter, som skal omfattes af et handelsforbud.
Miljøstyrelsen arbejder på at få kortlagt udbredelsen af i alt ni plantearter i Danmark. Det drejer sig om følgende arter: Tre arter fra 1. opdatering af EU-listen: kæmpe balsamin, smalbladet vandpest, kæmpe bjørneklo og så er det seks arter, som er forslået til at blive omfattet af et nationalt handelsforbud: japanpileurt, kæmpe pileurt, hybriden af japan- x kæmpe pileurt, rynket rose, canadisk gyldenris og sildig gyldenris.
Hvis man ikke nærstuderer planterne, kan det i mange tilfælde være svært at skelne de to gyldenris fra hinanden, og man kan derfor blot indberette observationen på én af de to gyldenris arter og notere i kommentaren at arten ikke er artsbestemt.
Det samme gør sig gældende for de tre arter af pileurt, hvor kæmpepileurt kan kendes fra japanpileurt, mens hybriden imellem de to er mere vanskelig at skelne, da denne har karakteristika fra begge arter. Japanpileurt skelnes let ved, at bladet er lige afskåret ved bladstilken modsat kæmpepileurt, hvor bladet er hjerteformet.
Så hvis du er ude og køre eller går en tur i naturen og får øje på nogle af de ni invasive plantearter, så send meget gerne en indberetning til invasive-arter.dk
De invasive arter du skal være på udkig efter er:
Canadisk gyldenris og sildig gyldenris
Rynket rose
Kæmpe balsamin
Smalbladet vandpest
Kæmpe bjørneklo
Kæmpe pileurt, japan x kæmpepileurt hybrid og japanpilurt
Rynket rose
Canadisk gyldenris og sildig gyldenris
Læs mere om artsbestemmesle af gylderis i pdf, til højre.
Kilde: Miljøstyrelsen