Aalborg sætter fokus på mobilitet i ny trafikplan

Aalborg arbejder på en ny trafikplan som afløser for en tidligere Vejudbygningsplan, der stort set kun omhandlede behov for nyanlæg af veje og cykelstier. Denne gang bliver planen, som hedder ’Aalborg i bevægelse – Mobilitetsplan 2040’ markant anderledes, og det er der mange gode grunde til.

Aalborg Kommune vokser med over 2.000 nye borgere om året, hvoraf flest bosætter sig i Aalborg by. Der er en god og stabil udvikling på arbejdsmarkedet med en stigende beskæftigelsesgrad, og der er godt gang i uddannelsesmiljøet med mange nye studerende. Byomdannelse, byfortætning og flere ungdomsboliger er fundamentet i udviklingen, og vi taler om en mobilitets’drevet’ byudvikling, hvor byen bindes sammen af et højklasset, kollektiv trafiksystem - +BUSSEN som er et BRT-system.

I Aalborg Kommune betragter vi mobilitet som et fundament, en nødvendighed, som dog skal udmøntes forskelligt afhængig af formål, tid og sted. Der skal være plads til alle trafikantarter – men ikke nødvendigvis på de samme vilkår alle steder.

Vi har ikke alene fokus på Aalborg by, men fokus på at have en velfungerende mobilitet i hele kommunen, hvor de nødvendige forbindelser skal sikres, både regionalt, nationalt og internationalt. Det er væsentligt, at kommunen og de større byer er integreret i det internationale transportsystem. Både set ud fra logistikkens knudepunkter, persontransport og informationsudveksling – og med god mobilitet over store såvel som små distancer.

Limfjorden som udfordring

I Aalborg Kommune kan vi ikke se isoleret på det øgede transportarbejde inden for vores egen geografi, som en stor befolkningsforøgelse og et godt erhvervsliv medfører. Vi er nødt til at se ud over kommunegrænsen. Aalborg ligger som det regionale center i Nordjylland, og de beslutninger om forandringer, som Aalborg vælger at implementere i eksisterende eller ny infrastruktur, kan meget vel influere på mobiliteten i de omkringliggende kommuner.

Det er ikke nogen hemmelighed, at Limfjorden giver en speciel udfordring i forhold til at få mobiliteten til at hænge sammen i den nord-sydgående akse. Og med den mængde trafik, der allerede er i dag, og med den efterspørgsel på mobilitet, som en vækst i befolkningen og erhvervslivet medfører, bliver udfordringen ikke mindre. Det medfører ikke alene fremkommelighedsudfordringer omkring Limfjordstunnelen, men det giver også begrænsninger for, hvor store forandringer vi kan lave på den firesporede Limfjordsbro.

Det er ikke sikkert, at Aalborgs nabokommuner og staten umiddelbart vil se positivt på, at bilfremkommeligheden indskrænkes på Limfjordsbroen for at sikre to spor til den kollektive trafik. Men skal der for alvor rykkes på balancen mellem de forskellige mobilitetsformer, vil det give god mening at give bedre rum for den kollektive trafik, så vi får flere i busserne og færre biler. Derved får vi en mulighed for at prioritere vores kvadratmetre anderledes med mere plads til byrum og mennesker og med et sundere klima.

Tidens krav

Vores byer er i disse år under store forandringer, og litteraturen taler om ’byerne som nationernes konkurrence’. Byerne kan bidrage med konkurrencefordele for virksomhederne ved den måde ’arbejde, bo og vidensarkiver’ er forbundet gennem infrastruktur, både den fysiske og den virtuelle. Det er væsentligt, at byerne er lette at komme rundt i, der skal være let adgang til fri luft, grønne områder med hurtig adgang til viden og informationer.

I dag forsøger vi at udnytte ikke alene kvadratmeterne, men også kubikmeterne bedre - byfortætning, bygge i højden, parkering i eller over jorden, integrerede anvendelser af såvel bygninger som infrastruktur. Udviklingen går i det hele taget fantastisk hurtig – ikke mindst inden for det teknologiske felt, hvor vi ser selvkørende køretøjer og robotbåde fare derudaf. Der er andre udviklingstendenser, der taler om deleøkonomi, IT-mobilitet, multimodalitet, connectivity mv. De hastige forandringer og nye tiltag har betydet, at vi har valgt at indarbejde to tidsperioder i mobilitetsplanen: En handlingsorienteret frem mod 2025 og en scenarieorienteret frem mod 2040.

Uudnyttede potentialer

Vi arbejder i planen med at beskrive nye og integrerede løsninger, bl.a. ved at finde de uudnyttede potentialer, der er eksisterende i dag. Limfjorden, som jo fylder meget, kan betragtes som et stykke infrastruktur, ikke blot for skibstrafik i den øst-vestlige retning, men også som en transportåre i nord-sydgående retning. Det handler om at se fjordens uudnyttede potentialer, som måske om et par år er infrastruktur med en ny mobilitetsform - robotbåde i lighed med dem, som i dag afprøves i Amsterdam.

I planen beskriver vi også, hvorledes vi arbejder med en bevidst prioritering mellem mobilitetsformer og anvendelsen af vores kubikmetre i de forskellige geografier i kommunen og under forskellige forudsætninger. For at komme fra ord til det mere handlingsorienterede frem mod 2025 anvender vi Mobilitetens ‘Behovspyramide’, som også Aarhus Kommune har anvendt i deres Trafikplan.

Som et sidste element beskrives samarbejdspartnere og rollefordeling, forstået ud fra på hvilket niveau skal der ske initiativer. Kan Aalborg Kommune selv lave prioriteringerne og optimere på systemerne, eller skal der gives en hjælpende hånd gennem national eller europæisk lovgivning?

Ved klare prioriteringer og afklaringer af, hvem har hvilke roller, tror vi på, at vi er rustet til at håndtere og navigere i de spændende udviklingstendenser, der hastigt ruller derudad.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Afdelingsleder

Mette Skamris

Aalborg Kommune

Bragt i

Teknik & Miljø - December 2016

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Aalborg sætter fokus på mobilitet i ny trafikplan

Limfjorden som udfordring

Tidens krav

Uudnyttede potentialer

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper