KTC-faggruppe: Frivillige aftaler er en fælles interesse

Hvis lokale kvælstofindsatser skal træde i stedet for randzonerne, er det nødvendigt at erstatte skyttegravskrige med et tæt og konstruktivt samarbejde imellem kommuner, landbrug og grønne organisationer.

Kilde: Altinget.dk, 3.11.2016

Luise Pape Rydahl og Inger Birkebæk Madsen
Hhv. formand for KTC's Faggruppe for Natur og Overfladevand (NOV) og medlem af NOV og afdelingsleder i Kolding Kommune.

Når vandrådene skal til at arbejde med en afgrænsning af, hvilke vandløb, der skal med i vandområdeplanerne, kan det meget nemt ende i, at fokus fjernes fra det væsentlige, nemlig selve realiseringen af de gode intentioner.

Så hvis udmøntningen af vandområdeplanerne samt Fødevare- og Landbrugspakken skal blive til andet end snak, er det nødvendigt med et tæt og konstruktivt samarbejde imellem kommunerne, lodsejerne og de lokale landbrugsorganisationer.

Et fælles ansvar
Der skal gennemføres omfattende indsatser i forhold til udvaskning af kvælstof fra landbrugsarealer. De frivillige indsatser skal blandt andet kompensere for afskaffelsen af randzonerne langs vandløbene og hævning af gødningsnormerne.

De berørte lodsejere skal ikke læse i avisen eller i en politisk dagsorden, at kommunen planlægger at udføre et vådområdeprojekt på deres ejendom. Det er vigtigt, at lodsejeren som den første ved besked.

Derfor har de lokale landbrugsorganisationer og den enkelte lodsejer også et stort ansvar og interesse i, at arbejdet kommer hurtigt i gang, og ikke mindst, at det lykkes at realisere et stort antal projekter.

Vigtigt med dialog
I forhold til frivillige vådområder og minivådområder er det vigtigt, at kommunerne tager initiativ og understøtter processer, der fremmer, at de frivillige virkemidler tages i brug. For eksempel har man i Kolding Kommune stor succes med at indkalde potentielle lodsejere til dialogmøde på Kolding Herreds Landbrugsforening, inden der sættes konkrete frivillige projekter i gang.

Mere smidig lovgivning
KTC opfordrer i den forbindelse ministerierne til at arbejde for en mere smidig lovgivning og fleksible støtteordninger, så det bliver muligt for kommunerne at arbejde mere helhedsorienteret med vådområdeprojekter, klimatilpasningsprojekter, vandløbsprojekter, naturprojekter med mere.

Det er ofte de samme arealer, der er i spil. Det giver derfor anseelse ved og mening for lodsejerne, og det er samtidig godt for samfundsøkonomien at tænke i synergi mellem de forskellige indsatser, frem for at de møder forskellige ukoordinerede krav fra kommunen inden for de enkelte sektorlovområder.

Vådområder kan for eksempel fint tjene som parkeringspladser til vand under skybrud, samtidig med at de opfylder målet om reduktion af kvælstof og fosfor.

Log ind for at kommentere