Stil de rigtige spørgsmål

Den digitale udvikling øger tempoet, og det stiller nye krav til nutidens og fremtidens ledere. Fremtidsforsker Liselotte Lyngsø, Future Navigator, giver her sit bud på, hvordan digitalisering vil påvirke ledelse inden for teknik- og miljøområdet – med et par kommentarer fra chefkonsulent i COK, Hanne Lykke.

Hvad består det digitale
eksprestog af?

- I dag går det sindssygt hurtigt. Det ligner mest af alt en hajfinne. Den ene dag læser du om, at en ny opfindelse er på vej, og den næste dag kan borgerne slet ikke huske, at den opfindelse ikke altid har været der. MobilePay er et eksempel, som alle tog til sig over night. Det har revolutioneret hele vores betalingssystem.

Nu går det ikke længere at sige, at man ikke har småpenge, når fx Kræftens Bekæmpelse samler ind. Så må man bare swipe.

Chefkonsulent Hanne Lykke bekræfter, at den teknologiske udvikling inden for teknik og miljø går stærkt, men også at området har været dygtige til at udnytte teknologiens muligheder.

- Intelligent byudvikling har i regi af smart cities bidraget til vækst og udvikling og ikke mindst nye og anderledes privat/offentlige alliancer. Men allerede tilbage i 90’erne var GIS den helt store teknologiske løftestang for work smarter. I dag indgår GIS i det store Big Data-perspektiv sammen med nye kilder som geo-apps, foto, video, sociale medier og droneteknologien, som lige nu vinder frem med syvmileskridt inden for fx bygningseftersyn og miljøtilsyn. Teknologier, der både kan rationalisere og revolutionere den måde, arbejdet i dag tilrettelægges og organiseres på – og de services man kommunalt kan tilbyde. Ledelsesmæssigt ligger der derfor en stor opgave i at oversætte de teknologiske muligheder til konkrete ledelsesværktøjer og høste de gevinster, som den nye teknologi giver, siger Hanne Lykke, der er ansvarlig for forretningsområdet teknik og miljø i COK.

Hvordan påvirker den digitale
udvikling offentlig ledelse?

- I Future Navigator kigger vi på, hvordan digitaliseringen og ny teknologi
ændrer vores måde at tænke, leve og føle på. Tendensen inden for kommunal ledelse er tydelig, man går fra at have været en autoritet – en besluttende myndighed, der servicerer borgerne til at være en facilitator for samskabelsesprocesser i samarbejde med borgerne, virksomhederne og andre aktører.
En forandring der kun er mulig i kraft af teknologien og de digitale platforme.

For at opnå det fulde udbytte af teknologiens muligheder kræver det, at man som offentlig leder formår at stille de gode spørgsmål. Nøglen til at udnytte teknologiens fulde potentiale i opgaveløsningen er at give plads til borgerne og andre interessenter.

Hanne Lykke er enig i, at de nye teknologier øger borgerne og virksomhedernes stemme.

- Borgere og virksomheder er på den ene side kommet meget tættere på den kommunale myndighed. Digital selvbetjening gør, at vi kun er få klik væk fra at kunne give feedback, klage eller være hjælpsomme, når fx der er huller i veje og stier. De teknologiske muligheder understøtter den aktive borgerdialog.

Omvendt har der måske heller aldrig være stå stor afstand mellem kommunen og borgerne, fordi digitale standardiseringer gør personlige og individuelle hensyn mindre. Kommunen er så og sige i en digital armslængde fra borgerne. Det kalder på
en tværsektoriel drøftelse af, hvad borgerservice er og skal være i fremtiden, understreger Hanne Lykke.

Undersøgelsen Kommunal Ledelse 2015 fra COK viser, at offentlige ledere ikke er særligt opmærksomme på ledelse af digitalisering. Hvorfor?

- Det er et levn fra gamle dage. I gamle dage havde man edb- og nu it-afdelingen, som skulle forestå det digitale. I dag skal vi alle kunne ”speake data”. Vi skal alle have en fornemmelse af, hvordan man gør det her. Det duer simpelthen ikke at sige, at det er der nogle andre i en anden afdeling, der tager sig af. Det skal ligge i vores dna. Vi skal tænke i skalerbarhed og samskabelse, og vi skal tænke i at skabe noget bedre for borgerne ved at kunne tænke langt mere på tværs. Derfor handler det om, at vi alle sammen træner evnen til at forstå, hvilke muligheder der fx ligger i Big Data eller interaktion, og det kræver både ledelse, og at lederen selv er en god rollemodel, som giver medarbejderne plads til at øve, træne og lege med nye digitale kompetencer.

Et eksempel kunne være brugen af hjemmesider. Hjemmesider går fra at være et sted, hvor borgerne bliver informeret til et sted, hvor man interagerer med borgerne. Hermed bliver hjemmesiden et sted for samudvikling.

Hvordan kommer man fra strategi til praksis, der styrker løsningen af kerneopgaven?

- Husk – digitalisering skal skabe noget bedre – ikke mere. Medarbejdere og kolleger står af, hvis de ikke hurtigt fanger den kollektive gevinst. Start med, hvilken værdi der skal skabes, så løsningen, så produktet - så det digitale.

Fremgangsmåden kan eventuelt være, at man inviterer et tværfagligt team indenfor. Beskriv over for dem, hvad der er din vision, og hvad organisationen gør, når organisationen gør, det organisationen gør. Prøv derefter sammen med det tværfaglige team at skitsere, hvordan organisationen eventuelt ville kunne gøre det smartere og mere skalerbart med digitalisering.

Benyt en af de mange eksisterende platforme til digital videndeling. På den måde slipper I for at drukne i mails, og I fastholder den røde tråd i projekterne og bevarer overblikket.

Hvordan bliver medarbejderne engagerede i brugen af digitale løsninger?

- Gør alle medarbejderne ansvarlige for selv at rette, opdatere og poste relevant, digitalt materiale. De fleste systemer er bygget af enkle indholdsklodser, der ikke kræver stor ekspertise. Vi beder jo heller ikke andre poste for os på Facebook eller LinkedIn.

Dernæst vil jeg anbefale 80/20-modellen. Det handler ikke om at dele perfekt viden, men at lave nogle skitser, som andre – kolleger, ledere og samarbejdspartnere – kan forholde sig til. Betaversioner og ”work in progress” bliver den normale arbejdsform, hvor du får lov til at bidrage med 80 pct. af værdien på 20 pct. af tiden - ikke omvendt!

Min sidste anbefaling til, hvordan medarbejderne bliver engagerede, er gennem en buddy. En buddy kender vi fra dykning, hvor du har en makker, der sikrer, at dit udstyr er i orden.

Parvis er vi typisk mere modige og bedre til at sparke hinanden bagi – også i forhold til de digitale udfordringer. Typisk er den største hæmsko bare at komme i gang. Med en buddy vil de fleste føle sig forpligtet, fordi det skylder man sin buddy.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Pressekonsulent

Jes Vitting

COK

Bragt i

Teknik & Miljø - Juni/Juli 2016

Faglige emner

Digital forvaltning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Stil de rigtige spørgsmål

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper