Grønne tage savner politiske visioner

Grønne tage kan gøre byer mere bæredygtige og klimarobuste. Men den miljøvenlige løsning bliver bremset af manglende retningslinjer for, hvordan tagene skal bygges, og hvilke miljømæssige ambitioner, de skal leve op til. På det punkt kan vi lære af tyskerne.

For bare få år siden forbandt mange danskere grønne tage med bjælkehytter og græssende køer i alperne. I dag ved vi, at tage med jord og planter er en vigtig del af løsningen på de miljøproblemer, vi står midt i. I Danmark har vi gennem de seneste år oplevet flere voldsomme skybrud, og vi har derfor et særligt fokus på, hvordan grønne tage kan bidrage til en bedre regnvandshåndtering. Både udenlandske og danske forsøg viser, at grønne tage kan tilbageholde en stor del af årsnedbøren. De tyndeste grønne tage tilbageholder 30- 40 procent, mens de tykkeste tilbageholder 70-90 procent. Ved skybrud er regnmængderne så store, at kun de tykkeste tage kan yde et mærkbart bidrag, men massiv udbredelse af 25 cm tykke tage er ikke realistisk. De tynde grønne tage, som let kan udbredes, kan til gengæld let kombineres med lokale løsninger, hvor al regnafstrømning tilbageholdes på stedet, fx via nedsivning i regnbede, og dermed aldrig havner i kloakken.

Mange miljømæssige gevinster

De grønne tages positive effekt på bymiljøet generelt er i dag veldokumenteret: De kan være med til at holde byens temperatur nede på varme sommerdage; de dæmper ekstremtemperaturer på det underliggende tag og forlænger dermed levetiden markant; lavere lufttemperatur over taget giver gode vilkår for solceller; vegetationen kan holde på byens støv. Desuden understøtter grønne tage byens natur i modsætning til almindelige tage.

Egentlige taghaver kan udgøre en grøn oase i tætte byer. Der findes en stor mængde dokumentation for, at adgang til natur og grønne arealer øger livskvaliteten, så også set ud fra et synspunkt om trivsel er det oplagt at placere haver og parker på tagene i de store byer.

Læren fra Tyskland

I København er der de seneste år blandt andet etableret en korridor af parker på tagene over Tivoli Congress Center, Rigsarkivet og SEB Bank ved Kalvebod Brygge. Også tegnestuen BIGs prisvindende projekt Bjerget i Ørestad er udstyret med grønne tage. Tyskland er dog uden sammenligning det land i verden, der er længst fremme med de grønne tage blandt andet takket være lovgivning og dokumentation. I Tyskland er der klare regler for, hvordan man arbejder med de særlige tagsystemer. Samtidig viser tyske beregninger og erfaringer, at det ikke kun er sund fornuft at satse på de grønne tage – det kan også være en god forretning. Som en stærk motivation for bygherre er der store beløb at spare på afgifterne til
afledning af regnvand, hvis et byggeri opføres med grønt tag, og flere byer giver økonomisk støtte i størrelsesordenen 10-20 euro per kvadratmeter til etablering af grønne tage. Tal fra Bonn viser, at et grønt tag – inklusiv anlægsarbejdet – over 40 år vil være 34 euro billigere per kvadratmeter end et almindeligt tag på grund af de sparede afledningsafgifter og tagets forlængede levetid.

Markant fremgang i flere lande

Det skønnes, at mere end 14 procent af de flade tage i Tyskland er grønne, og at landet i alt har 86 mio. kvadratmeter med grønne tage og taghaver. Tallet øges med ca. 11 millioner kvadratmeter årligt. Engelske tal bekræfter udviklingen. I 2004 var der i Londons centrum 3.954 kvadratmeter, i 2014 steg dette tal til 71.230 kvadratmeter. I hele London-området skønnes der at være 4,5 millioner kvadratmeter grønne tage. Også Kina har set mulighederne i de grønne tage. I 2008 var der 350.000 kvadratmeter i Beijing. I 2011 var tallet steget til 1,2 millioner kvadratmeter, og udviklingen fortsætter hastigt.

Der findes ingen opgørelse over, hvor mange kvadratmeter grønne tage vi har i Danmark, men ifølge de største producenter er tendensen klar: Siden omkring år 2000 etableres hvert år flere kvadratmeter end året før.

Tøven i dansk byggeri og mangel på retningslinjer

Der er altså både succeshistorier og argumenter nok til at satse endnu mere på grønne tage i Danmark. Alligevel er vi herhjemme ikke oppe i samme gear som andre lande, og det kan der være flere årsager til.

Når danske ingeniører, arkitekter, entreprenører og bygherrer trods succeshistorier herhjemme ikke har samme mod på grønne tage som naboerne i Sverige og især i Tyskland, skyldes det blandt andet et begrænset kendskab til området. Der synes også at være usikkerhed om, hvordan de ønskede miljøgevinster opnås, og hvordan man skal anlægge grønne tage.

Det er ikke sjældent, at man i udbudsmateriale i en byggesag kan læse, at byggeriet skal udstyres med grønt tag – uden yderligere bemærkninger eller specifikationer. Det åbner for frie tolkninger og giver plads til aktører, der måske ikke leverer den højeste kvalitet. Der er brug for at få præciseret, hvilken kvalitet taget skal have, og hvordan tagene skal opbygges, for at den ønskede miljøeffekt opnås. Det findes et grotesk eksempel, hvor der i udbudsmateriale helt nøgternt var beskrevet, at byggeriet skulle udstyres med grønt tag. Entreprenøren valgte som løsning at bruge grønt tagpap – og fik siden medhold i sin tolkning i retten!

En løsning kunne være, at grønne tage blev skrevet ind som en del af Bygningsreglementet BR 10, der netop rummer retningslinjer for alle andre dele af dansk byggeri. I dag findes der kun forskrifter fra de firmaer, der producerer elementerne til grønne tage.

Med fælles retningslinjer vil alle arbejde efter samme standarder. Arkitekter, ingeniører, håndværkere, landskabsarkitekter, anlægsgartnere og tagdækkere ville have et fælles udgangspunkt, og man ville formentlig fjerne de begynderfejl, der har været i dele af branchen.

Hvad vil vi med grønne tage i Danmark?

Det nærmeste vi i Danmark kommer på myndighedskrav om grønne tage finder vi i kommunalt regi. I et tillæg til kommuneplanen nævner Københavns Kommune således, at alt nyt byggeri med en taghældning på under 30 grader så vidt muligt skal udstyres med grønt tag, og i en række lokalplaner i Københavns Kommune stilles der krav om grønne tage. Der er dog ingen krav til tagenes opbygning. Herudover har der været krav om grønne tage i en lang række offentlige byggeprojekter, fx Moesgaard Museum i Aarhus, et psykiatrisygehus i Slagelse og en ny bydel i Svendborg.

I Danmark har vi brug for nogle standarder for konstruktion af grønne tage, så tagene fungerer, og alle kan føle sig trygge. Der er desuden brug for klare politiske mål, der udmøntes i krav om og til grønne tage.

Med politiske visioner og klare krav kan de grønne tage bruges strategisk og være med til at fremme udviklingen af bæredygtige og klimarobuste byer.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Innovationskonsulent

Lars Jørgensen

AgroTech

Ph.d. -studerende

Lotte Fjendbo Møller

Professor

Marina Bergen Jensen

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Grønne tage savner politiske visioner

Mange miljømæssige gevinster

Læren fra Tyskland

Markant fremgang i flere lande

Tøven i dansk byggeri og mangel på retningslinjer

Hvad vil vi med grønne tage i Danmark?

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper