Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341284 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Ny vejlov kan give både glæder og ærgrelser
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
20. november 2015 - 8:00
ET JURIDISK OVERBLIK OVER ÆNDRINGER

Ny vejlov kan give både glæder og ærgrelser

Kommuner kan ærgre sig over, at den nye vejlov stækker mulighederne for at kræve betaling for brug af offentligt vejareal. Til gengæld kan de glæde sig over, at grundejerne nu kan pålægges at betale for vejsyn m.m.

Den 1. juli 2015 trådte den nye lov om offentlige veje i kraft, Lov nr. 1520 af 27. december 2014 . Reglerne i den nye lov skal først anvendes i sager, der er startet efter 1. juli. Det er derfor først nu, at vi for alvor begynder at anvende de nye regler. 

Mange af reglerne i den gamle lov er videreført i den nye vejlov – nu bare med nye paragrafnumre. På den måde vil store dele af loven forekomme bekendt, selvom nogle begreber er ændret – fx hedder det nu adgang i stedet for de kendte begreber overkørsel, overgang og vejtilslutning.

Betaling for brug af offentligt vejareal

I vejloven er der nu indsat en hjemmel for vejmyndigheden til at opkræve betaling for brug af vejarealet, når udnyttelsen sker i et forretningsmæssigt øjemed.

Det har i mange år været en udbredt praksis i adskillige kommuner, at der er blevet krævet betaling for brug af det offentlige vejareal, fx til udeservering, vareudstilling, reklamer, stadepladser og skurvogne, selvom der ikke har været en hjemmel i vejloven.

Den nye hjemmel skulle ifølge bemærkningerne til den nye vejlov være en lovfæstelse af den administrative praksis, men der er i virkeligheden tale om, at den administrative praksis bliver strammet op, så det i mange situationer ikke længere vil være lovligt at opkræve betaling.

Som det fremgår direkte af den nye bestemmelse, er det nu en forudsætning, at brugen sker i forretningsmæssigt øjemed. Opstilling af en container, en skurvogn eller et stillads i forbindelse med udbygning eller renovering af et hus vil ikke umiddelbart kunne karakteriseres som en forretningsmæssig udnyttelse af vejarealet. Der kan derfor ikke kræves betaling for den brug af vejarealet. 

Derudover skal kommunen efter bemærkningerne til lovforslaget tilstræbe, at betalingen modsvarer de direkte og indirekte udgifter, der er forbundet med den pågældende brug af vejarealet. Ofte vil der ikke være udgifter, eller i hvert fald kun få udgifter, forbundet med de forskellige former for brug af vejarealet. 

Et krav om betaling, der overstiger udgifterne, vil være ulovligt, og de mange kommuner, der hidtil har krævet betaling for brug af vejarealet, bør derfor nøje overveje, om det med de nye regler vil være lovligt at kræve betaling.

Administrationsudgifter ved private fællesveje

Reglerne om administrationstillæg er ophævet, når det gælder private fællesveje.

Det betyder, at de kommunale vejmyndigheder nu kan lade grundejerne betale samtlige administrative udgifter, når kommunerne fordeler udgifter til private fællesvejes vedligeholdelse. Det gælder både udgifter til et eventuelt vejsyn og udgifter i forbindelse med en skriftlig procedure, og det kan både være udgifter til kommunens egne ansatte og udgifter til ekstern bistand.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at det ikke umiddelbart forekommer rimeligt, at kommunerne skal have administrative udgifter, når de løser de spørgsmål, som de vejberettigede principielt selv skal aftale sig frem til. Det vurderes, at de nye regler vil bidrage til, at de vejberettigede i højere grad selv løser problemerne.

Bemærkningerne er på den måde reelt en opfordring til, at kommunerne lader grundejerne betale de administrative udgifter i sager, hvor kommunen tager stilling til spørgsmålet om vedligeholdelse af en privat fællesvej og fordeler udgifterne hertil. Det gælder både interne og eksterne udgifter.

Ledninger og gravearbejder

Med den nye vejlov er der indført en række nye regler om gravearbejder. Ikke mindst er der indført regler om koordinering af gravearbejder og om vilkår for gravetilladelser. 

Med reglerne om koordinering af gravearbejder implementeres et EU-direktiv om foranstaltninger for at reducere omkostninger ved etablering af højhastighedsnet til elektronisk kommunikation. 
Men de samgravninger, som reglerne skal fremme, vil naturligvis også være til gavn for fremkommeligheden på vejene, fordi antallet af opgravninger reduceres.

Det er nu præciseret i vejloven, at der kan stilles vilkår for gravetilladelser. Det forhold, at muligheden for at stille vilkår om bod ved forsinkelser nu direkte er nævnt i vejloven, må forventes at have en positiv effekt på trafikafviklingen. Det er hensigten, at et vilkår om bod skal tjene som incitament til, at der opstilles realistiske perioder for gravetilladelser og for rettidig færdiggørelse.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Konsulent, cand.jur.,
Rene Aggersbjerg
Landinspektørfirmaet LE34

Relaterede sider

  • Beregninger af udgifter til ladestandere til kommunal bilflåde
  • 2 minus 1 veje – sådan bruges de i kommunerne
  • Lysmaster kan samle oplysninger
  • Landsdækkende analyse af kommunal vejvedligeholdelse
  • Ikke en pyt på vejen trods skybrud
  • Billisterne leverer data
  • Færre gener og smartere koordinering ved gravearbejde
  • God dialog om veje og kontrakterformer
  • Den røde bil holder øje
  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed
Veje, trafik og trafiksikkerhed›Vejmyndighed›Regler og bestemmelser

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt