I forhold til hvor funktionskontrakter er gode og mindre gode, blev det fastslået, at der er store udfordringer ved at anvende funktionskontrakter i byområder. Dels er ledningsejere vanskelige at ”styre”, og de gør det svært for asfaltentreprenøren at planlægge vedligeholdelsen. Dels kan det være problematisk for kommunen at følge med, når der skal udføres omkostningstunge følgearbejder, som for eksempel renovering af kantsten og fortove.
Et emne der også blev debatteret på dagen, var, at det er vigtigt at forventningsafstemme i forhold til kommunens politikere, både forud for en kontrakt, men også i kontraktens løbetid. I en funktionskontakt foregår det meste arbejde typisk i starten af kontrakten. Mange politikere udskiftes i kontraktperioden, og de politikere der sidder i slutningen af kontrakten har svært ved at forstå, at der betales et stort årligt beløb, når der ikke udføres arbejde. Det er derfor vigtigt jævnligt at fortælle, hvad der samlet er udført i kontraktperioden.
Der lød en særlig opfordring til kommunerne fra både rådgivere og entreprenører: Sørg for at starte processen med funktionsudbud i god tid. Det er et omfattende arbejde for rådgiverne at få målinger og datamateriale gjort klar, og asfaltentreprenørerne har brug for god tid i tilbudsfasen, så prisen bliver den rigtige.
Ud over gruppearbejdet bød temadagen på flere meget interessante indlæg fra kommuner med konkrete erfaringer med funktionskontrakter; Aalborg, Fladså, Faxe og Lemvig kommuner. Disse kommuner var nøje udvalgt da de har interessante erfaringer med kontrakter der er tæt på udløb, flere kontrakter per kommune grundet kommunesammenlægningen i 2007, og for Aalborgs vedkommende også kontrakt i et byområde.
