Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341420 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Faglig artikel 0 0
Twitter LinkedIn
18. november 2015 - 8:22
Geo-Energi

Potentiale og risiko: Anvendelse af geo-energi i stor skala

Geo-energi i form af bl.a. jordvarme- og ATES-anlæg forventes i fremtiden at komme til at dække en større andel af energiforsyningen i Danmark.

Hvis teknologierne anvendes i stor skala indenfor et mindre område, kan de imidlertid udgøre en risiko for grundvandressourcen og de våde naturområder, ligesom effektiviteten af anlæggene falder.

Der har gennem de seneste år i Danmark været en stigende interesse for geo-energi som en vedvarende energiteknologi, det vil sige en termisk udnyttelse af jorden og/eller grundvandet til enten opvarmning eller køling.

Der er, specielt i GeoEnergi projektet (www.geoenergi.org), udarbejdet en række rapporter, der opsummerer erfaringer, konsekvenser og best-practice for forskellige anlægstyper. Fælles for mange af de hidtidige rapporter er dog, at de kun ser på effekterne af et enkelt anlæg. Såfremt geo-energi anvendes i stor skala og med mange anlæg indenfor et mindre område, kan dette medføre en reduktion i energieffektiviteten af de enkelte anlæg.

Konsekvenserne kan yderligere kompliceres, hvis anlæggene placeres nær naturområder eller i områder med drikkevandsinteresser som f.eks. OSD eller indvindingsoplande til vandværker. Her kan der f.eks. være en risiko ved spild af bærevæske (brine), sænkning af grundvandspejlet eller ændring af temperaturen i grundvandet. 

 

Case – Vinge ved Frederikssund

Ovenstående problemstilling er analyseret i et projekt for Frederikssund Kommune. Kommunen projekterer i øjeblikket en ny by, Vinge, med forventet ca. 20.000 indbyggere samt ca. 200.000 m² erhvervsbyggeri. Det er byrådets vision for varmeforsyningen i Vinge, at den skal baseres på CO₂-neutrale varmekilder. Dette kunne bl.a. være i form af lukkede jordvarmeanlæg (terrænnære og dybe) eller åbne grundvandsanlæg (ofte kaldet ATES teknologi). Store dele af Vinge er imidlertid placeret i indvindingsoplande til nogle af de store kildepladser, der forsyner Frederikssund med drikkevand. Der er derfor udført en vurdering af, hvor stor en andel af varme- og køleforsyningen i Vinge, der kan leveres vha. geo-energi, uden at dette medfører kritiske påvirkninger af naturområderne, grundvandsressourcen og den fremtidige mulighed for indvinding af grundvand i området.

Geo-energi teknologier

I projektet er der undersøgt fire teknologier, hvor der overordnet er skelnet imellem "lukkede" jordvarmeanlæg med brine (ethanol, ethylenglycol, isopropanol eller propylenglycol) som bærevæske og "åbne" anlæg uden brine. Her angiver lukket og åben, om der aktivt oppumpes grundvand fra grundvandsmagasinet. De lukkede anlæg findes enten som terrænnære anlæg (A) eller dybe anlæg (B). De åbne anlæg kan etableres enten med reinfiltration (C) eller uden reinfiltration (D). I sidstnævnte tilfælde udledes det oppumpede vand i stedet til en nærliggende recipient.

Alle anlægstyper kan i praksis anvendes til både opvarmning og køling, men traditionelt anvendes de lukkede anlæg i Danmark kun til opvarmning, mens de åbne anlæg anvendes til enten opvarmning, køling eller en kombination af disse.

Risikovurdering

Med udgangspunkt i de hydrogeologiske forhold i Vinge er der udført en risikovurdering forhold til:

  • Grundvandsressourcen og eksisterende drikkevandsindvinding
  • Våde §3 naturbeskyttede områder
  • Andre forhold (potentiale for LAR-nedsivning, risiko for sætningsskader og oversvømmelse mv.)

Beregningerne i projektet viser, at der for dybe anlæg er en risiko for grundvandsressourcen og naturområderne, hvis der sker et udslip af brine fra anlæggene, da udslippene sker direkte i grundvandsmagasinet og derfor hurtigt kan spredes til en indvindingsboring. Den samme risiko gør sig ikke gældende for de terrænnære anlæg, da de øverste jordlag i det undersøgte område er lerede, hvorfor spild spredes langsomt og nedbrydes, inden de kan nå en boring.

For såvel de dybe lukkede anlæg som de åbne anlæg vil der være en termisk effekt på grundvandsmagasinet. Hvis anlæggene anvendes til køling, vil temperaturen i grundvandsmagasinet stige, mens temperaturen vil falde, hvis anlæggene anvendes til opvarmning. Beregninger viser, at temperaturændringerne grundvandskemisk kun vil have en meget lille betydning i Vinge. En stigning af temperaturen er dog lovgivningsmæssigt ikke tilladt.

For åbne anlæg med reinfiltration vil grundvandsspejlet falde omkring oppumpningsboringerne og stige ved reinfiltrationsboringerne. Dette vurderes dog kun at udgøre en moderat risiko i Vinge. Omvendt vil der for de åbne anlæg uden reinfiltration ske en stor sænkning af grundvandsspejlet, som kan medføre ændringer af grundvandskvaliteten, der vil være ødelæggende for grundvandsressourcen, muligheden for indvinding til drikkevand samt evt. påvirke naturområderne. Tilsvarende vil udledning af vandet til vandløbene medføre risiko for oversvømmelser i området. Denne teknologi er derfor helt uegnet i Vinge.

 

Energipotentiale

På baggrund af de hydrogeologiske forhold og de analyserede risici er der foretaget en vurdering af, hvor stor en andel af varmebehovet i Vinge, der kan dækkes med de forskellige teknologier. Tre af teknologierne kan hver dække ca. 25% af varmebehovet i hele Vinge, mens de åbne anlæg med reinfiltration tillige kan dække godt halvdelen af kølebehovet, da denne type anlæg typisk anvendes til en kombination af opvarmning og køling.

Den samlede dækningsgrad for varmebehovet kan øges til ca. 50% ved at kombinere de terrænnære jordvarmeanlæg med enten dybe jordvarmeanlæg eller åbne anlæg med reinfiltration, da de populært sagt er baseret på hver sin energikilde. Dybe jordvarmeanlæg og åbne anlæg kan godt etableres side om side, men den samlede dækningsgrad vil fortsat være ca. 25%, da de populært sagt er afhængige af samme energikilde.

Konklusion

Den samlede konklusion på projektet er, at geo-energi potentielt kan dække mellem 25 og 50% af varmebehovet samt godt 50% af kølebehovet i Vinge, men at en øget udnyttelse vil udgøre en risiko for grundvandsressourcen og/eller naturområderne i Vinge samt medføre en forringelse af energieffektiviteten af de enkelte anlæg.

For yderligere oplysninger om projektet henvises til rapporten "Energiudnyttelse af grundvandet i Vinge - Endelig rapport" udarbejdet af COWI for Frederikssund Kommune i juni 2015.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Civilingeniør
Jesper Damgaard
COWI
Civilingeniør
Niels Peter Arildskov
COWI
Civilingeniør

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Møde i NMS Virksomheder, i Lyngby
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Konferencen Natur & Miljø 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025
  • Teknik & Miljø - Januar 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Januar 2025

Faglige emner

Klima, energi og ressourcer
Planlægning

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt