Artikel - Artikel 0

20. marts 2015 - 8:00

Svovl i skibsbrændstof

Ren luft oser af nye udfordringer

Når svovlindholdet i skibsbrændstof nedsættes med 90 procent, ændrer det søfartens konkurrencekraft i forhold til andre transportformer. Gevinsten afhænger derfor af den fremtidige forsyning af alternativt brændstof, og hvordan transport af gods og passagerer tilrettelægges i fremtiden.

Den 1. januar 2015 trådte nye regler for svovlindhold i skibsbrændstof i kraft. Skibene må nu højst bruge brændstof med 0,1 pct. svovl, når de sejler ind i den Engelske Kanal eller runder Skotland og går ind i de danske farvande og Østersøen, med mindre de på anden vis nedbringer svovludledningen. Udenfor kan de fortsætte med 1,0 pct. svovl i skibsbrændstoffet.

Danske Havne hilser det velkomment, at det lavere svovlindhold kan bidrage til at reducere udledning af partikler med en tredjedel. Sundhedsskadelige partikler, der flyver ind over land og kan påvirke mennesker og miljø. Erhvervshavnene ligger typisk midt i byen, og derfor er de nye krav en fordel for de mennesker, der bor og arbejder i byen. Der kommer renere luft, men kravet er også en udfordring for transporterhvervet.

Der er flere måder at imødekomme kravet på. Skift til svovlfattigt brændstof, strøm fra landkabel eller flydende naturgas eller installation af røgrensning. Men der er ikke noget quick-fix.

Skibe på flydende naturgas

Krav om mindre svovl i skibes brændstof baner vej for, at skibe bruger flydende naturgas (LNG) som et alternativ til traditionelt brændstof.

LNG er ikke nyt. I 50 år har LNG sektoren haft et pletfrit ry uden ulykker af nogen art. LNG er 162 grader koldt, og derfor følger man nogle bestemte procedurer ved håndteringen. Løsningen er kun realistisk for nye skibe.

Der er tre forskellige måder at håndtere LNG bunkring på:

1. Skib til skib fortøjet ved kaj eller til søs

2. LNG fra lastbil enten ved kaj eller på en anløbsbro

3. LNG til skib fra en LNG terminal

EUs mål er, at der i alle væsentlige europæiske havne i 2030 skal være mulighed for at tanke LNG. Fristen er blevet rykket fra 2020 til 2025 og igen til 2030. Så det er ikke kun i Danmark, at et brud med traditionelt brændstof er vanskelig.

Det norske rederi Fjord Line sejler fra tre forskellige steder i Norge til Hirtshals Havn. De har købt nye færger, der kan sejle på LNG. Hidtil har det ikke været muligt at tanke LNG i Danmark, og brændstoffet er derfor blevet leveret med tankbil fra Norge.

Transportmønstret kan ændres

De krav, der stilles til kvaliteten og arten af skibsbrændstof, betyder, at der kommer ekstra omkostninger på at transportere godset i området med svovlkrav. Afhængig af skibets størrelse og fart kan det være helt op til mellem en ½ og en hel million kroner på rejsen fra den Engelske Kanal ind i Østersøen og retur. Det betyder, at der kan være store gevinster for vareejeren ved at omlægge transporten. Enten til lastbil hele vejen eller ved at styre godset ind i de store mellemeuropæiske havne og derfra køre det videre på lastbil til og fra Skandinavien. Og vel og mærke lastbiler, der udleder partikler.

Svovlkravene kan derfor betyde øget og problematisk konkurrence mellem sejlruter og transportformer. Danske Havne ser med bekymring på konsekvenserne. Vil nogle skibe gå uden om Danmark, fordi de ikke lever op til kravene? Vil de sejle kortere og i stedet sende godset det sidste stykke med bil? Vil færgeruter kannibalisere hinanden? Vil fly vinde over færger, når passagerer skal rundt i Østersøen? Det er endnu uklart, hvilke konsekvenser svovlreglerne vil få. Det betyder også, at hvor vi løser et problem med svovludledning fra skibe, skaber vi måske nogle andre. Skibsfart er den mest klimavenlige transportform, hvor store mængder gods kan transporteres over længere afstande med et relativt lille energiforbrug. Det har enorm betydning for nordisk erhvervsliv og industriens konkurrencekraft. Skibsfart slider ikke på vejnettet, skibe skaber ikke trængsel, og risikoen for trafikulykker og -skader er meget lav. Det er derfor helt afgørende, dels at der satses på fornuftig kontrol med, at reglerne overholdes, uden at skibene skræmmes væk fra området, dels at der findes nogle fornuftige alternativer til brændstoffet. Ellers kan vi risikere, at gevinsten ved svovlreglerne, nemlig renere luft, forsvinder.

Det skal der laves om på, så det også bliver muligt at tanke direkte i dansk havn. Fjord Line arbejder på at opføre Danmarks første kommercielle LNG-tankningsanlæg på Hirtshals Havn. Anlægget skal ikke kun servicere Fjord Lines skibe. Det skal også kunne benyttes af andre skibe og køretøjer, der kan bruge LNG.

Hirtshals Havn er ikke de eneste, der arbejder på at få LNG. Havnene i Aarhus, København og Esbjerg er også klar med en forretningsløsning. Operatørerne er klar. Men rederierne og dermed efterspørgslen mangler. Derfor er der stadig lang vej igen, før der er et fintmasket forsyningsnet.

Det kommunale rederi Samsø Rederi indsætter i øvrigt om kort tid Danmarks første LNG-drevne indenrigsfærge mellem Sælvig og Hou, hvor der leveres med lastbil til en mobil tank i Hou.

Historien om hønen og ægget

Det nemmeste vil være at skifte fra det traditionelle skibsbrændstof til den svovlfattige marinediesel, når skibet sejler ind i Nordsøen og Østersøen. Her er prisforskellen faldet ganske meget op til og efter 1. januar 2015. Men det er fortsat dyrere at sejle på det svovlfattige marinediesel. Et andet meget aktuelt tiltag er at installere røgrensningsanlæg, de såkaldte skrubbere, på skibene. Det koster og er besværligt, men man kan fortsætte med at sejle på de kendte brændstoftyper.

Danske Havne følger udviklingen for alternative brændstoffer - primært flydende naturgas (LNG) og landstrøm. Der har længe været stillingskrig. Rederierne efterspørger ikke løsningerne, før faciliteterne og et fintmasket forsyningsnet er på plads. Havne og operatører tøver på den anden side med at investere, hvis der ikke er efterspørgsel. Udfordringen er især en hård konkurrence på fragtrater rederierne imellem. Men nu er svovlkravene trådt i kraft. Der er bebudet skærpet kontrol, og så begynder der måske ganske langsomt at komme skub i markedet for de alternative brændstoffer. Flere danske havne og deres bestyrelser er på banen og klar til at tage bolden op, men det kræver, at der kan findes løsninger, der både er miljømæssig og økonomisk fornuftige.

Kontrol af miljøsyndere

Skibe kontrolleres både af myndighederne i deres flagstat og af danske myndigheder, når de kommer i dansk havn. Da svovldirektivet trådte i kraft den 1. januar 2015, satte EU samtidig krav om, at landene skal tjekke svovludledningen fra 10 pct. af de skibe, der lægger til i havnene.

Der har været bekymring om, at der ikke var tilstrækkelig myndighedskontrol, så nogle skibe fortsætter som hidtil uden konsekvenser, mens andre sejler på det dyrere, svovlfattige brændstof. Miljøstyrelsen har tidligere udtalt, at det ikke er svært for danske myndigheder at leve op til kravene, da Danmark allerede tjekker en del flere skibe, end vi skal.

Danske Havne efterlyser dog en bredere indsats, så det ikke alene er havnestatskontrollen i Danmark, der bliver skærpet, men at skærpelserne sker i alle lande omkring Østersøen og Nordsøen. Der må ikke komme en konkurrence på kontrol, så det bliver for dyrt og for besværligt at gå i dansk havn. Derfor forventer Danske Havne også, at miljøministeren holder sine kolleger omkring Østersøen fast på, at alle skærper kontrollen, så det ikke bliver en konkurrenceparameter mellem havne.

Skibe, der sejler i transit gennem de danske farvande til destinationer længere inde i Østersøen, bliver endnu ikke kontrolleret. Her tales om droner, sniffere på Storebæltsbroen og andre løsninger, som også må på plads, så der bliver lige konkurrencevilkår for skibe i området. Også det vil Danske Havne følge tæt.

Landstrøm er kun et supplement

Hvis skibene forsynes med strøm fra land, mens de ligger i havn, kan de slukke for motorerne og dermed spare på skibsbrændstoffet. Det betyder faldende udledning af svovl og partikler fra skibe i havn, og det smitter af på byen. Derfor er der meget snak om landstrøm, ikke mindst i København, hvor mange store krydstogtskibe lægger til kaj i løbet af sommeren.

Men landstrøm er ikke bare landstrøm. Mindre off-shore skibe i fx Esbjerg Havn kræver lavspændingsanlæg og en mindre kapacitet, mens de store krydstogtskibe i København har brug for højspændingsanlæg, der skal have en kapacitet på helt op til 11.000 volt. Færger kræver en fjerdedel til halvdelen, afhængig af størrelse etc. Og så har skibe forskellige krav til frekvensen, som kræver, at havnene investerer i en dyr frekvensomformer. Rigtig store investeringer, som måske kun kan benyttes af ganske få. I København taler man om 100-200 mio. kr. Hertil kommer, at der skal være gjort klar til strømføring i kajerne og tilstrækkelig kapacitet på el-nettet.

Miljøbelastningen flytter til de kraftværker eller alternative energikilder, der producerer strømmen. Hvis landstrøm udleder store mængde CO2 i produktionen, kan der tabes på gyngerne, hvad der vindes på karrusellen. Balancen afhænger altså også af mikset mellem kul, træpiller, vind og vand, der er i el-produktionen.

Landstrøm er dyrt ikke blot for havnene, men også for skibene. Derfor vedtog Folketinget i sommer en afgiftsnedsættelse for el til skibe i havn. Det hjælper, men tilsyneladende ikke nok. Rederierne vil have forsyningssikkerhed og et fintmasket net tilpasset deres skibe. Nettet skal dække både i dansk havn og i de udenlandske havne, skibet vil anløbe. De danske havne planlægger etablering af landstrøm, men der skal både være en fornuftig økonomi og en miljøgevinst, før det virkelig rykker. Landstrøm kan derfor kun ses som et supplement til de øvrige brændselsformer.

EU har i øvrigt netop bevilget 125 mio. kroner i støtte til en ny færge på Fynshav-ruten, der skal bane vej for Danmarks første el-færge, der efter planen skal i drift i 2017. Færgen skal kunne sejle både på el og diesel.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Vicekontorchef, Danske Havne

Nete Herskind

Faglige emner

Digital forvaltning

Miljø og grundvand

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny