Artikel - Artikel 0

20. marts 2015 - 8:00

Smarte Kommuner

Smart City giver risiko for overvågning

En lang række borgmestre, politikere og fagfolk er klar til at skabe indhold i begrebet Smart City; det viste den udsolgte konference ”Smart City – smarte kommuner, bæredygtige byer”, som NRGI og Gate 21 afholdt i januar. Politikerne sætter også fokus på risikoen for overvågning og efterspørger en solid digital infrastruktur.

Tiderne skifter og det ’nye sort’ på teknik- og miljøområdet er ’Smart City’. Interessant er, at politikerne har taget ejerskab til begrebet og kan se, at der er indhold og fremtid i den tilgang og de muligheder som begrebet repræsenterer. Det bevidnede en håndfuld engagerede borgmestre og en minister om ved konferencen ’Smart City – smarte kommuner, bæredygtige byer’. Grundlæggende handler ’Smart City’ om at udnytte digitale faciliteter og geodata til at optimere og styre alt fra energiforbrug til belysning, parkering, transport-adfærd og affaldshåndtering. Det handler ikke kun om teknik, men også om koblingen til det sociale og adfærden.

Een af initiativtagerne bag konferencen direktør Søren Sørensen, NRGI:

-Vores udgangspunkt er omstilling af energisektoren; det handler om effektivitet og vedvarende energi og om, hvordan man sikrer det gode bæredygtige byliv, sagde Søren Sørensen. NRGI har fået foretaget en undersøgelse, der viser, at 87 procent af alle danskere efterspørger ’smarte’ løsninger, så selvfølgelig skal energiselskabet være klar.

Formand for Gate 21, borgmester Steen Christiansen, Albertslund, pegede på, at kommuner og forsyninger via efterspørgsel kan sætte vækst i gang.

-Vi skal gribe mulighederne i Smart City og samarbejde på tværs af offentlige og private organisationer. Smart Cities løsninger skal med det afsæt testes i skala 1:1, sagde Steen Christiansen og understregede, at digitalisering er fremtiden og en ny måde at tænke samfund på.

Dette perspektiv blev også fremhævet af borgmester Iver Enevoldsen, Ringkøbing-Skjern Kommune:

-Smart City handler også om det mentale, man skal indstille sig på det nye - og så er det et godt udgangspunkt for at gentænke de kommunale ydelser, lød budskabet fra Iver Envoldsen.

Viceborgmester Anne Nygaard, Aarhus, pegede på, at der er en risiko for at der tænkes for snævert. Aktørerne skal ud af siloerne, der er andre krav til at arbejde på tværs en vi er vant til.

En industriel revolution

Og Smart City kræver noget ekstra - for den digitale omstilling er en kompleks opgave. Lektor og forsker Martin Brynskov fra Aarhus Universitet sammenlignede Smart City med den industrielle revolution. Han pegede på, at det er vigtigt, at byerne rykker, for ellers vil private initiativer rykke fra og tage føringen. Han nævnte Airbnb, Bitcoin og Googles forskellige initiativer som eksempler på, hvordan private lynhurtigt kan agere uden om det offentlige. Byerne har en vigtig rolle at spille, de er ansvarlige for en kæmpe økonomi, men kun få har taget Smart City-konceptet til sig.

Martin Brynskov pegede på, at det er vigtigt med et nationalt fokus på digitaliseringen og at en vigtig nøgle er at få by-samarbejder i gang.

Overvågning og retssikkerhed

Centralt i Smart City er åbne og tilgængelige data som genereres fra smartphones og fra alle typer af elektroniske apparater, der er koblet til internettet. Intelligent styring og Big Data er nogle af de digitale muligheder.

Minister for By, Bolig og Landdistrikter Carsten Hansen pegede på perspektiverne i konceptet, men understregede også farerne:

-Smart City skal gøre det lettere for borgerne; men det er vigtigt at vi ser på, hvordan vi bruger mulighederne uden at bryde grænserne for det private. Der skal skabes gennemskuelighed i processen, lød budskabet fra ministeren, der også henviste til ministeriets publikation ’Fremtidens byer er digitale og menneskelige’, der har 22 eksempler på projekter, der kan være elementer i Smart City, bl.a. om borgerinvolvering, mobilitet og digitale og grønne ressourcefællesskaber.

Også teknik- og miljøborgmester Morten Kabell, København, understregede udfordringen med overvågning.

-Vi får 1000 nye borgere hver måned og det giver store udfordringer. Her har Smart City et enormt potentiale. Parkering, tømning af skraldeposer osv. kan optimeres. For hver bilstop og -start vi kan undgå, så spares ½ liter diesel, så smart city har også et vigtigt miljøperspektiv. Men overvågning ønsker vi ikke, det må ikke gå ud over borgerne, lød budskabet fra Morten Kabell.

-Risikoen er, at løsningerne vil clashe med datasikkerhed og derfor skal løsningerne udvikles sammen med borgerne. Vi skal samarbejde på tværs, også på tværs af kommunegrænserne og lave samskabelse af ordentlige løsninger, sagde Morten Kabell.

Eksempelsamling fra Ministeret for By, Bolig og Landdistrikter

Hvordan bruger vi de digitale muligheder til at skabe bedre byer? En ny eksempelsamling viser mulighederne i de såkaldte Smart Cities. Heri præsenteres konkrete eksempler på det digitalt under¬støttede samfund i Danmark. Findes på: mbbl.dk

Digital hovedvej skal være offentlig

Et perspektiv på Smart City er, at der skal være sikker og hurtig adgang til datanettet; det er som bekendt en udfordring rigtigt mange steder i landet, og ikke kun langt fra Rådhuspladsen.

-I Frederikssund mærker vi, at mobildækning og internetdækning er så dårlig, at det begrænser den digitale udvikling, konstaterede borgmester John Schmidt Andersen. Tilsvarende kunne andre – inklusive ministeren - bidrage med eksempler om dårlige forbindelser, der ikke lover godt for de digitale muligheder.

Albertslunds borgmester Steen Christensen sendte et meget klart budskab:

- Vi mangler en digital hovedvej; vi bør have et offentligt ejet datanet.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Faglige emner

Digital forvaltning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny