Åbne data åbner nye muligheder

Der er et stort potentiale i at gøre flere data åbne. For eksempel kan åbne data give virksomheder ideer til nye services eller apps. Og dialogen med borgere kan foregå på et kvalificeret grundlag, når alle parter har adgang til de samme oplysninger.

Ved åbne data forstås ganske enkelt data, som er tilgængelige for borgere og virksomheder, uden begrænsninger og betaling. Enten som service eller til download, i standardiserede, åbne formater. Det er væsentligt, at data (helst) skal være på lavest mulige niveau, dvs. de skal ikke være summeret eller behandlet på anden vis.

Data skal naturligvis overholdepersondataloven. Så man må for hvert enkelt datasæt overveje, om det er inden for rammerne. Hvis det ikke er, vil svaret være at aggregere tallene på distrikt eller i et kvadratnet. Et eksempel er skraldespande der vejes ved tømning, så man kan få at vide, hvor meget skrald hver enkelt adresse producerer. Det kan betragtes som en harmløs oplysning, men bor man i parcelhus og er politiker, er det måske ikke en oplysning, man synes andre skal have adgang til.

Når man giver adgang til data, som forvaltningen selv har brugt i beregninger eller analyser, er det en overvejelse værd, om det er mest hensigtsmæssigt at offentliggøre de beregnede data eller de data, der lå til grund samt beregningsmetoderne. Det sidste er normalt at foretrække af hensyn til transparensen.

Der er ikke som sådan nogen begrænsning på, hvilke data der er relevante og interessante. Traditionelt er det Teknik- og Miljøforvaltninger, som har flest data, der kan offentliggøres, men alle øvrige forvaltningers data, også ledelsesinformation, er relevante.

Pointen i åbne data

Ideen bag åbne data er delt i tre:

• Transparens. Ved at give direkte adgang til de samme informationer, som forvaltningen har, giver vi borgere og virksomheder mulighed for at kigge os i kortene, kontrollere vores beregninger og forstå vores udgangspunkt.

• Dialog/empowerment. Når borgere og virksomheder har den samme viden som forvaltningen, kan de i højere grad gå i dialog med forvaltningen på et ligestillet grundlag. Vi har allerede set, at vores kortløsninger gør dialogen med borgere mere kvalificeret, når vi kigger på det samme kort. Samme tankegang ligger til grund for åbne data.

• Vækst. Det er håbet, at vi ved at gøre data åbne kan skabe mulighed for innovation og nytænkning. Ideelt set at virksomheder kan skabe nye løsninger, som vi ikke har tænkt på, til en lavere pris.

Interne potentialer

Der ligger en gevinst gemt i, at alle kan blive oplyst og informeret på det niveau, de ønsker. Forvaltningen skal naturligvis fortsat redegøre for sit virke og rapportere, men hvis offentliggørelse af åbne data indarbejdes som en del af rapporteringsprocessen, så undgås en masse ”spolen tilbage”, hvor forvaltningen skal tilvejebringe gamle data, som måske er vanskelige at grave frem.

På samme måde er det ikke helt uinteressant, at åbne data kan genbruges i forvaltningen. Når det er fast praksis, at de opdaterede data altid kan findes ét sted, på en dataportal eksempelvis, bliver det også nemmere internt at pege og søge et sted hen for at finde de data, man skal bruge, og genbruge eksisterende data frem for at indsamle data på ny. Endelig kan åbne data være en måde at ”outsource” nogle af de opgaver, som vi ikke selv har tid til. Fx analyser af oplande, geografiske sammenhænge og potentialer mv.

Endelig er det en gevinst at eksterne konsulenter kan henvises til dataportalen, så forvaltningen ikke skal bruge ressourcer på at fremfinde data, hver gang der skal laves en ny analyse.

Det er håbet, at vi ved at gøre data åbne kan skabe mulighed for innovation og nytænkning. Ideelt set at virksomheder kan skabe nye løsninger, som vi ikke har tænkt på, til en lavere pris.

Eksterne potentialer

Som nævnt er tanken, at private skal begynde at udbyde services, som trækker på åbne data. De mest brugte eksempler er tekniske kort og adresser. Fælles for de to er, at de er landsdækkende. I Danmark er det nok en forudsætning, at der skal være data fra flere byer, før det bliver interessant at kommercialisere og bygge apps på baggrund af åbne data.

Den udvikling, man kan forestille sig, er, at jo flere kommuner, der kobler sig på, jo mere viden får vi om, hvilke data der er afsætning på. Ved at vi bliver flere, der offentliggør data, bliver det også nemmere at indgå i standardiseringsbestræbelser, når både efterspørgsel og datastruktur er kendt. Her er der mulighed for helt nye tværoffentlige samarbejder.

Hvor er vi nu?

En række større byer har allerede lavet åbne data løsninger, fx data.kk.dk og odaa.dk.

Vi arbejder lige nu på at slå vores løsninger sammen under en fælles paraply, Open Data Denmark, som vil gøre det lettere for udviklere at finde os, og som samtidig binder os sammen i et fælles samarbejde. Det undersøges pt., om det er muligt at lade andre kommuner koble sig på løsningen med eget logo på ”sine” data mod en mindre årlig betaling. Derved behøver hver enkelt kommune ikke bekoste egen server og udvikling, men kan genbruge den løsning, som allerede er etableret.

Vi kan se på de store byer i udlandet, at det har en vis effekt at offentliggøre data, men vi har endnu ikke set nye ”killer apps” på grund af åbne data. Hvis vi skal fremme tankerne om vækst, skal vi have flere kommuner med og skabe en sammenhæng til vores uddannelses- og forskningsinstitutioner. Vi skal skabe et økosystem omkring åbne data, hvor studerende og iværksættere ser data som en ressource til viden, indsigt og omsætning.

I dag er det ofte sådan, at vi kommer med et læs data og spørger ud i rummet: ”Hvad kan vi få for det her?” Den tilgang skal vi have vendt om, så vi fremover efterspørger konkret viden og konkrete løsninger på konkrete problemer ud fra de data, vi har.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Enhedschef, Bydata, Københavns Kommune

Winn Nielsen

Faglige emner

Digital forvaltning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Åbne data åbner nye muligheder

Pointen i åbne data

Interne potentialer

Eksterne potentialer

Hvor er vi nu?

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper