Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 331597 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

04. februar 2014
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2013/10/25/Vandbor
Af bva@aarhusvand....
04. februar 2014
http://www.landbrugsavisen.dk/Landbrugsavisen/2013/10/25/Vandbor
Af Anonym (ikke efterprøvet)
24. januar 2014
Råstofindvidingens afstand til vandindvindingsboringer
Af Anonym (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Forsyning, Energi og Ressourcer - FER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Klima - KLI
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø

Faggruppe(r)

KTC faggruppe

KTC underfaggruppe MIG - Virksomheder

Landsdækkende

Hørings Indmelder

Mie Thomsens billede

Mie Thomsen

Høringsansvarlige

Ansvarlig formand:
Ann Steffensen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen

KTC Sekretariat - 4259

Ansvarlig tovholder:
Ann Steffensen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen

KTC Sekretariat - 4259

Alle deltagere

Trine Thorup - P004157 - Svendborg Kommune - 6020s billede

Akademiingeniør

Trine Thorup - P004157

Svendborg Kommune - 6020

Mette Fjellerad - P006487 - Frederikssund Kommune - 3295s billede

Mljøsagsbehandler

Mette Fjellerad - P006487

Frederikssund Kommune - 3295

Inger Pabst - P002854 - Fredericia Kommune - 3173s billede

Afdelingsleder

Inger Pabst - P002854

Fredericia Kommune - 3173

Katja Mesterton - P000352 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

Civilingeniør

Katja Mesterton - P000352

Gladsaxe Kommune - 3460

Per Møller - P005522 - Allerød Kommune - 2688s billede

Miljømedarbejder

Per Møller - P005522

Allerød Kommune - 2688

Allan Sandholt - P000809 - Esbjerg Kommune - 3066s billede

Biolog/Miljøsagsbehandler

Allan Sandholt - P000809

Esbjerg Kommune - 3066

Anette Vindt - P000731 - Odense Kommune - 4746s billede

Ingeniør/miljøsagsbehandler

Anette Vindt - P000731

Odense Kommune - 4746

Hanne Bruun - P002227 - Sønderborg Kommune - 5431s billede

Afdelingsleder

Hanne Bruun - P002227

Sønderborg Kommune - 5431

Irene Samsøe Figen - P002865 - Kolding Kommune - 5520s billede

Miljøsagsbehandler

Irene Samsøe Figen - P002865

Kolding Kommune - 5520

René Mathiasen - P003912 - Varde Kommune - 5594s billede

Fagkoordinator

René Mathiasen - P003912

Varde Kommune - 5594

Henning Ivan Hansen - P002598 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Akademiingeniør

Henning Ivan Hansen - P002598

Aarhus Kommune - 5930

Rasmus Rune Burmeister - P.. - Københavns Kommune - 4270s billede

Miljøsagsbehandler

Rasmus Rune Burmeister - P008604

Københavns Kommune - 4270

Mette Schjødt - P000326 - Fredericia Kommune - 3173s billede

Miljøsagsbehandler

Mette Schjødt - P000326

Fredericia Kommune - 3173

Thomas Løkkebø - P006087 - Esbjerg Kommune - 3066s billede

Miljømedarbejder

Thomas Løkkebø - P006087

Esbjerg Kommune - 3066

Jette Jungsberg - P006139 - Næstved Kommune - 4689s billede

Teamleder

Jette Jungsberg - P006139

Næstved Kommune - 4689

Jesper Villumsen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen

KTC Sekretariat - 4259

Nethe Riis Ottesen - P000399 - Hjørring Kommune - 3795s billede

Miljømedarbejder (biolog)

Nethe Riis Ottesen - P000399

Hjørring Kommune - 3795

Henrik Møller Thomsen - P009797 - Aalborg Kommune - 6049s billede

Teamleder

Henrik Møller Thomsen - P009797

Aalborg Kommune - 6049

Ann Steffensen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen

KTC Sekretariat - 4259

Anette Werner Isaksen - Hvidovre Kommune - 3938s billede

Anette Werner Isaksen

Hvidovre Kommune - 3938

Christian Nielsen - P010303 - Fredericia Kommune - 3173s billede

Miljømedarbejder

Christian Nielsen - P010303

Fredericia Kommune - 3173

Anonyms billede
Henrik Jørgensen - P009409 - Fredericia Kommune - 3173s billede

miljøsagsbehandler

Henrik Jørgensen - P009409

Fredericia Kommune - 3173

Lis Vedel - Halsnæs Kommune - 3639s billede

Leder Natur & Miljø

Lis Vedel

Halsnæs Kommune - 3639

Bilag

Bilag
Høringsbrev(pdf)
Høringsliste(pdf)
Udkast Lugtvejledning(pdf)
Udkast Luftvejledning(pdf)
Udkast B-værdier(pdf)

Faglige emner

Teknik & Miljø
Høring - Vejledning 0

Høring af udkast til revideret Luftvejledning, revideret B-værdivejledning og 1. supplement til Lugtvejledningen

11. august 2022 - 10:19

Status
Godkendt og lukket
Myndighed
Miljøstyrelsen
Officiel udsendelsesdato:
9. august 2022 - 12:00
KTC høringsfrist:
22. september 2022 - 12:00
Deltagers frist:
16. september 2022 - 12:00
Officiel svardato:
28. september 2022 - 12:00
Ansvarlig formand:
Ann Steffensen - KTC Sekretariat - 4259
Ansvarlig tovholder:
Ann Steffensen - KTC Sekretariat - 4259
Hørings ID: 41067

Endeligt høringssvar

Høring: 
Høring af udkast til revideret Luftvejledning, revideret B-værdivejledning og 1. supplement til Lugtvejledningen
Helhedsindtryk: 

Det hilses velkomment at vejledningerne opdateres og samles.  
Det er den generelle opfattelse, at udkast til vejledningerne er velstrukturerede og godt gennembearbejdet.

Generelle bemærkninger: 

Vejledningen er forsynet med en lang række eksempler og nærmere beskrivelser. Trods områdets store kompleksitet, er det lykkes gennem en velstruktureret opbygning at gøre vejledningen brugervenlig.

Det er vigtigt for kommunerne i vores håndhævelse, at vejledningerne er lette at gå til, og er opdateretdei forhold til den tekniske udvikling og gældende praksis.

Støtter ændring om, at det fremover i forbindelse med OML-beregninger anvendes 10 års meteorologidata serie fra Aalborg 1974-83 i stedet for tidligere 1 års dataserie Kastrup 1976.

Dette indebærer, at der kan anvendes skarp retningstolkning ved vurdering af overholdelse af B-værdier i konkrete, retninger, afstande og højder. 

Generelt om overgangsbestemmelser: ”Overgangsbestemmelser” bør beskrives mere tydeligt (bl.a. afsnit 3.4.2). Hvad er forventningen til at tage afgørelser op til revurdering efter retsbeskyttelsesperiodens udløb, hvor der er kommet skærpede emissionsgrænser mv.?  Er det ved retsbeskyttelsens ophør eller først, når virksomheden søger om ændringer el.lign.?

 

Afsnit 1.5, s. 12: Vedr. ophævelse af Miljøstyrelsens brev af 10. september 2002 om teglværker og BAT-noten.

Skal det forstås således, at Miljøstyrelsen herved lægger ud til kommunerne at vurdere konkret, hvad der er BAT for de enkelte teglværker. Oftest er der kun ét teglværk i en kommune. Det giver et lille grundlag for vurderingen af, hvilke løsninger, der reelt er BAT for den konkrete virksomhed.

I høringsbrevet henvises til, at BAT iflg. BREF-dokumentet fra 2007 er at reducere emissionen af HF i røggas ved at anvende en eller flere af de primære tiltag, og at rense røggassen ved kaskadeabsorber med anvendelse af kalksten som absorbent eller rensning i en reaktor ved brug af hydratkalk som adsorbent, efterfulgt af posefilter. Samt at opnåelige emissionsniveauer for HF er 1-10 mg/Nm³ - hvor Luftvejledningens emissionsgrænse på 5 mg/Nm³ ligger i det interval.

Tilsynsmyndigheden kan nu herefter revurdere vilkår om emissionsgrænseværdi for HF – og kommunerne må konkret vurdere, hvad der er BAT for det enkelte teglværk.

I forbindelse med Aalborg Kommunes revurdering af miljøgodkendelse af teglværk i 2015, har Miljøstyrelsen oplyst, at dispensationen for emissionsgrænseværdien, jf. brevet i 2002, fortsat var gældende. Hvilken ny viden lægges nu til grund for ophævelsen af brevet fra 2002 – i forhold til 2015? Og hvorfor afventes ikke BAT-konklusionerne, der forventes klar i 2025 – med BAT-tjeklister til følge. På baggrund af virksomhedernes udfyldelse af BAT-tjeklisterne kan det være nemmere for kommunerne at vurdere i hvilket omfang, de lever op til BAT.

 

Afsnit 2.4.2:

s. 19: Tabel 2.1 kan måske forvirre lidt i forståelsen. Det er vigtigt at tydeliggøre betydningen af X’erne i tabellen. At indgangen i tabellen er lovgivningen – og ikke virksomhedstypen.

s. 20: Eksempel 2.1 – bør kolonne D ikke også nævnes (VOC-bekendtgørelsen)

 

Afsnit 2.5: s. 28: Henvisning til vejledning om B-værdier – bør det ikke være den nye vejledning, der henvises til?
 Vejledende udtalelser om mellemstore fyringsanlæg: husk link

 

Afsnit 3.3.1: s. 29: Sætning i 2. nederste dot: ”Det kan konkret kan begrundes i hensynet til …..” (sproglig formulering)

 

Kapitel 4:

s. 33 ff:         Kapitel 4 – godt med uddybet definitionsafsnit.

s. 35:             Enheden for immission bør angives.

s. 36:             Tekst i figur 4.3 er skjult bag figuren.

s. 39:      Jf. bl.a. MST’s ”Kortlægning og risikovurdering af VOC i PUR-skumprodukter” (september 2020) samt definitionen i MST Miljøprojekt 2060, december 2018 fremgår betydningen af TVOC som ”Totale Volatile Organic Compounds” – og ikke totale volatile organic carbon. Nærmere beskrivelse ønskelig.

s. 40:             Det bør også fremgå, hvad VOC står for – samt sammenhængen til TVOC.

 

Afsnit 5.2.3.7:

s. 47: Det fremgår – vedr. toksikologisk ensvirkende stoffer – at ”for at afgøre, om to eller flere stoffer er toksikologisk ensvirkende, skal der reelt foretages en kompliceret toksikologisk vurdering af stoffernes effekter og mekanistiske virkemåde (MoA).”

Kan man forestille sig – svarende til stoffer, hvor der ikke foreligger en B-værdi – at Miljøstyrelsen (Kemikalieenheden) kan bistå myndighederne i denne vurdering? Alternativt opbygge en liste over stoffer, der betragtes som toksikologisk ensvirkende?

 

Afsnit 5.3.1.1: s. 49:             Tekst i 2. afsnit s. 49: ”Retningslinjer gælder for virksomheder, der er godkendt eller sættes i drift efter …”. Forståelsesmæssigt bør der måske stå: ”….der godkendes eller sættes i drift efter ….”

Afsnit 5.4.2 s. 56: 3. afsnit: ”Myndigheden vurderer konkret, om en virksomhed har få afkast….”. Der er nævnt 4 punkter. Der bør suppleres med en mere konkret forklaring og tilkendegivelse af, hvordan disse punkter skal vægtes og tolkes.  

Afsnit 5.5.2.

Vedr. emissioner, hvor spredningsfaktoren er større end 250 m3/sek og der forekommer emissioner i mindre end 7 timer pr. måned svarende til 1 % af tiden, relateret til 99 % fraktilen for overholdelse af B-værdier.  Ifølge vil der ikke være mulighed for at vurdere en emission, der optræder mindre end 1% af tiden som værende af underordnet betydning. Der kan være en risiko for forholdsvis store men lejlighedsvise emissioner af forurenende stoffer og dermed risiko for kortvarige forhøjede immissionskoncentrationsbidrag. Overvej om kravet kan justeres, så det alene gælder for hovedgruppe 1 stoffer og hovedgruppe 2 stoffer, hvor B-værdien er L-mærket. For øvrige hovedgruppe 2 stoffer må det kunne vurderes, at afkast ført til fri fortynding vil være tilstrækkelig til sikring af en acceptabel luftkvalitet, dvs at B-værdien for de emitterede stoffer bestemt som 99 % fraktil må anses for værende overholdt.

 

Afsnit 5.5.3.6

Det kan bekymre, at der åbnes op for nedadrettede afkast. Dette er jo et område, hvor der mange år har pågået håndhævelser i forhold til at få afkast opadrettet og med tilstrækkelig højde.

Afsnit 5.6 og 5.7:

s. 70/71 og 74 (eksempel 5.16): Vejledningen foreskriver opadrettet afkast på 1 m over tag for små afkast. Der åbnes dog op for ved skrå tage, at ”det bør vurderes konkret, om det af hensyn til fri fortynding er tilstrækkeligt med 1 m over tag afhængig af afkastets placering i forhold til tagryggen”. Det er kun ved skrå tage, at ”over tag” og ”over tagryg” giver en forskel – og dilemmaet dermed opstår. Når der på den måde lægges op til en ”konkret vurdering” for disse små afkast, vil det blive ”random” i kommunerne, hvordan det fortolkes. Enten bør der fastholdes nuværende praksis med ”over tag” svarende til det sted på tagfladen, afkastet er placeret – eller også bør vejledningen indeholde en vejledning om, hvordan det vurderes, om der er særlige forhold, der begrunder, at afkastet skal føres over tagryg.


Afsnit 5.6.3, side 71-72
Tabel 5.1 og 5.2 skal skrives sammen med tabel 8.5 (i afsnit 8.7.2.1, side 118-119), ellers kan man nemt komme til at overse de forskellige krav. Alternativt skal den sammenskrevne tabel stå begge steder. Det er nemlig langt nemmere at overskue tabellen i den eksisterende svejserøgsvejledning.
 
I tabel 5.1 og 5.2 er afkasthøjder ved svejsning angivet som 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. I den eksisterende svejserøgsvejledning skal afkastet føres over tag på en sådan måde, at der kan ske fri fortynding, fx ved at skorstenen føres 1 meter over det sted på tagfladen, hvor den er placeret. Vi har i mange år reguleret virksomheder ud fra 1 meter over tagflade.
Der er således ikke overensstemmelse mellem de to vejledninger – Luftvejledningen vil derfor være en væsentlig skærpelse af afkasthøjden på nogle konkrete svejseaktiviteter. Ved en høj taghældning kan det derfor betyde meget høje afkast, hvis afkastet sidder ved tagfod. Det giver ingen mening med så høje afkast, når der fx svejses med MIG/MAG i ulegeret stål ved 1 svejsested.
 

Afsnit 6.3.1.2

s. 87: Der bør være en note under tabel 2, om Ni og Cr(VI) i svejserøg fra svejsning i rustfrit stål, hvor der er en lempelse i form af en massestrømsgrænse. I boks 6.2 er der henvisning til afsnit XX. Der mangler henvisning til afsnit 8.7.2.

Afsnit 6.3.3:

s. 89:             ”I-TEQ” bør forklares i en note.

Afsnit 6.4.2:

s. 93, 94:       I den nuværende luftvejledning er der en note vedr. emissionsgrænseværdien for NOx for cementovne, glasuldsfabrikker, stenuldsfabrikker, moler- , leca-, tegl- og kalkværker – om at NOx-emissionsgrænsen fastsættes på baggrund af BAT-noter, idet der som udgangspunkt tilstræbes en emissionsgrænseværdi på 500 mg/Nm³. Hvad er der blevet af denne note i udkastet til ny luftvejledning? Eller er der nu tænkt en skærpelse til 400 mg/Nm³, jf. tabel 6.7?

Tilsvarende er der i den eksisterende luftvejledning en note om, at SO2-emissionsgrænseværdien ikke anvendes ved procesanlæg med direkte kontakt mellem røggas og produkt/direkte indfyring. Dette fremgår ikke af afsnit 6.4.2. Er det en fejl? Hvis ovenstående fremgår senere i vejledningen, bør der være henvisning dertil.

Tabel 6.7:

Det bør præciseres, om massestrømsgrænsen og emissionsgrænseværdien for NOx gælder for energianlæg, jf. vejledningen fra 2001, note side 39.

Tabel 6.8, note 1: Henvisning eller forklaring på SCR og SNCR anlæg mangler.

Afsnit 6.4.4.1

Der henvises til note 4 til tabel 6.9. Det må være note 2.

Afsnit 6.4.4.2:

s. 96:

Det bør præciseres, at det er opløsningsmiddelsammensætningen i det brugsklare produkt/maling, der skal opfylde definitionen på blandingsfortynder – og altså ikke i hver af de respektive base, hærder og fortynder.

 

Kapitel 7:

Bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg omfatter ikke anlæg til forsknings-, udviklings- eller afprøvningsaktiviteter vedrørende mellemstore fyringsanlæg. Det betyder, at sådanne anlæg ikke bliver omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg fra hhv. 2025 og 2030. Hvordan skal de så reguleres til den tid?

 Indtil hhv. 2025/2030 reguleres godkendelsespligtige fyringsanlæg som fx listepunkt G201. Standardvilkårsbekendtgørelsen omfatter ikke de nye brændselstyper – og kommunerne skal fastsætte vilkår ud fra retningslinjerne i kapitel 10 i godkendelsesbekendtgørelsen. Det kunne være godt, hvis den nye luftvejledning forholdt sig specifikt til de nye brændselstyper, fx ammoniak, methanol, mv. med vejledende emissionsgrænseværdier mv. samt tekst i den forbindelse.

Vejledende grænseværdier for nye brændselstyper vil også være brugbar for ikke godkendelsespligtige fyringsanlæg.


Afsnit 7.2.4, side 101
Skal der i tabel 7.3 ikke fastsættes emissionsgrænseværdier for biogas og forgasningsgas? I 6. supplement var disse også faldet ud. Men der er måske en begrundelse?  

Afsnit 8.1: Teksten ”Afsnit 8.2 anvendes ikke for følgende siloer” – mon der skulle have været henvisning til både 8.2 og 8.3, da dot’erne beskriver både siloer til faste stoffer og tanke til flydende stoffer?

Er der ikke også undtagelse i afsnit 8.2, hvis der er fastsat emissionsgrænseværdier for afkast af fortrængningsluft fra siloer i standardvilkårsbekendtgørelsen, fx listepunkt B 202?

 

Afsnit 8.2, side 107
Definitionen af faste stoffer er vanskelig at fortolke. Hvad er forbrugsvarer, produkter, mellemvare- og færdigvarer. Det kunne evt. udvides med eksempler. Er f.eks. cement og plastgranulat omfattet?

Afsnit 8.3:

Er der sammenhæng og overensstemmelse mellem den nye luftvejledning og kravene i olietankbekendtgørelsen? Beskriv relationen til olietankbekendtgørelsens anvendelsesområde.

Er der sammenhæng og overensstemmelse mellem den nye luftvejledning og vejledningen om store olieoplag? Beskriv.

Er der sammenhæng til standardvilkårsbekendtgørelsen for energianlæg – G201, f.eks.?

Afsnit 8.7.2.4:

Præcisering af ”få korte perioder” og hvordan massestrømmen og emissionsgrænseværdien skal dokumenteres. Det er vel næppe meningen eller realistisk, at der skal laves en måling.

Det samme gælder i afsnittet side 121 vedr. rensning med filter.

Afsnit 9.2.1.1:

s. 124: Det fremgår, at ”…Følgende stoffer har ingen massestrømsgrænse: Støv i øvrigt …..”

For støv i øvrigt (hovedgruppe 2) er der massestrømsgrænser (dog undtaget proteinholdigt støv), jf. bl.a. afsnit 6.4.1 og 6.4.5. Det bør præciseres, at det vedrører støv (hovedgruppe 1)

Afsnit 9.3.1.2, boks 9.3 - Side 134

Det er vanskeligt at forstå teksten i tredje afsnit.

Afsnit 9.2.1.2:

s. 125:           Misvisende tekst vedr. ”støv i øvrigt” – bør suppleres med hovedgruppe 1.

Afsnit 9.3.1.5 (bl.a.):

s. 146:           ”Godhedsprocent” – definition?

Afsnit 9.4.2:

s. 156: Sætningen ”Dette afsnit beskriver metode til beregning af ….” – der mangler et ”til” i sætningen (efter alternativ).

Sætningen ”Lakforbruget (liter) oplyst på timeniveau ….” – der mangler ”timer” efter sammenhængende.

 

Afsnit 10.2.1

Side 168: ”Genen ikke vil overstige det niveau, der i almindelighed må accepteres.” Vil det på nogen måde være muligt at komme lidt tættere på, hvad der accepteres. Sager vedr. diffust støv ender ofte i, at en sagsbehandler må navigere mellem naboer med absolut nultolerance og virksomheder, der har svært ved at se, at der overhovedet er et problem.

 

Afsnit 11:

s. 171 ff: Generelt mangler kapitlet vejledning om:

Hvilke stoffer (det fremgår, at ”….visse forurenende stoffer…” – hvilke?)

Ved hvilke aktiviteter vil man typisk beregne og vurdere depositioner?

Kriterier for, hvornår der skal vurderes depositioner, fx ved fyringsanlæg – er det for indfyret effekt > XXX (det formodes ikke at skulle foretages for alle fyringsanlæg uanset størrelse??);  fx ved afstande til naturområder (§3, Natura 2000) < XXX – el. lign.

Vejledning til vurdering af resultater (miljøkvalitetskrav, tålegrænser mv.)

Generelt bør afsnittet uddybes og præciseres, hvis det skal fungere vejledende.

Afsnit 11 bør målrettes industri fremfor landbrug. Der henvises flere steder til afkast fra staldbygninger.

Følgevirkninger (herunder økonomiske): 

De nye vejledninger har ingen administrative og herunder økonomiske konsekvenser for den kommunale administration.

Yderligere foranstaltninger: 

Ingen bemærkninger.

Høringsbrev

Hermed fremsendes udkast til Luftvejledning og udkast til B-værdivejledning i høring.

Udkast til Luftvejledning er en revision af vejledning nr. 2 2001 med tilhørende supplementer. Vejledningen er revideret og opdateret. Blandt ændringer kan nævnes overgang til 10 års meteorologi ved OML-beregninger, nye afsnit om diffuse emissioner og metoder til estimering af depositioner, nye afsnit om regulering af visse forgasnings- og pyrolyseanlæg og anlæg til direkte tørring og nye afsnit om kontrol med kulfilter- og partikelfiltre. Herudover er reguleringen af hovedgruppe 1 stoffer forenklet, så der fremover kun er krav om absolutfiltering for det mest sundhedsskadelige støv tilhørende hovedgruppe 1, mens de øvrige hovedgruppe 1 stoffer reguleres af emissionsgrænseværdier.

Udkast til B-værdivejledning indeholder et nyt afsnit om proteinholdigt støv samt konsekvensrettelser som følge af revision af Luftvejledningen.

Luftvejledningens afsnit om regulering af lugt er overført til 1. supplement til lugtvejledningen.

Besvarelser

Henning Ivan Hansen - P002598 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Akademiingeniør

Henning Ivan Hansen - P002598

Aarhus Kommune - 5930

Helhedsindtryk: 

Miljøstyrelsen har udsendt høring om udkast til revideret Luftvejledning, revideret B-værdivejledning og 1. supplement til Lugtvejledning.


Det er den generelle opfattelse, at udkast til vejledningerne er velstrukturerede og godt gennembearbejdet.

Generelle bemærkninger: 

Luftvejledningen (2001) indeholdt nogle få afsnit om regulering og beregning af lugt. Disse afsnit i  luftvejledning 2001 er overført uændret til dette nye 1. supplement til nugældende lugtvejledning (Vejl. Nr. 4 1985)
Dette giver ikke anledning til bemærkninger. 

Med hensyn til udkast til ny B-værdivejledning, giver ændringerne ikke anledning til bemærkninger. 

Vedrørende udkast til ny Luftvejledning er den generelle vurdering, at vejledningen er godt gennemarbejdet, og meget velstruktureret. 


Vejledningen er forsynet med en lang række eksempler og nærmere beskrivelser. Og trods områdets store kompleksitet, er det lykkes gennem en velstruktureret opbygning at gøre vejledningen brugervenlig.

 

Angående en af ændringerne i vejledningen noteres, at der fremover i forbindelse med OML-beregninger anvendes 10 års meteorologidata serie fra Aalborg 1974-83 i stedet for tidligere 1 års dataserie Kastrup 1976.


Dette indebærer, at der kan anvendes skarp retningstolkning ved vurdering af overholdelse af B-værdier i konkrete, retninger, afstande og højder. 
Denne ændring bifaldes.

Detaljerede bemærkninger: 

-

Følgevirkninger (herunder økonomiske): 

De nye vejledninger har ingen administrative og herunder økonomiske konsekvenser for den kommunale administration.

Yderligere foranstaltninger: 

-

Hanne Bruun - P002227 - Sønderborg Kommune - 5431s billede

Afdelingsleder

Hanne Bruun - P002227

Sønderborg Kommune - 5431

Helhedsindtryk: 

-

Generelle bemærkninger: 

-

Detaljerede bemærkninger: 

Vi kan tilslutte os Ålborg Kommunes bemærkninger vedrørende teglværkerne. 

Om man skal udskyde det er vi dog lidt i tvivl om. Men vi ønsker på den anden side heller ikke skulle tage kampen med teglværkerne, som den første kommune. 

 

Vi har ikke nærlæst udkastet på de øvrige områder.

Følgevirkninger (herunder økonomiske): 

-

Yderligere foranstaltninger: 

-

Christian Nielsen - P010303 - Fredericia Kommune - 3173s billede

Miljømedarbejder

Christian Nielsen - P010303

Fredericia Kommune - 3173

Helhedsindtryk: 

-

Generelle bemærkninger: 

-

Detaljerede bemærkninger: 

Fredericia Kommune har gennemgået udkast til ny luftvejledning. Ved gennemgang af vejledningen har vi generelt ikke konstateret forhold som i væsentlighed giver anledning til bemærkninger med undtagelse af et enkelt forhold omhandlende emissioner hvor spredningsfaktoren er større end 250 m3/sek og der forekommer emissioner i mindre end 7 timer pr. måned svarende til 1 % af tiden, relateret til 99 % fraktilen for overholdelse af B-værdier, afsnit 5.5.2. Vi bemærker at der jfr. udkastet ikke vil være mulighed for at vurdere en emission der optræder mindre end 1% af tiden som værende af underordnet betydning. Fredericia Kommune er enig i, at der kan være en risiko for forholdsvis store men lejlighedsvise emissioner af forurenende stoffer og dermed risiko for kortvarige forhøjede immissionskoncentrationsbidrag. Det er Fredericia Kommunes opfattelse at det bør overvejes om ikke kravet kan justeres så det alene gælder for hovedgruppe 1 stoffer og hovedgruppe 2 stoffer, hvor B-værdien er L-mærket. For øvrige hovedgruppe 2 stoffer må det kunne vurderes at afkast ført til fri fortynding vil være tilstrækkelig til sikring af en acceptabel luftkvalitet, dvs at B-værdien for de emitterede stoffer bestemt som 99 % fraktil må anses for værende overholdt.

Følgevirkninger (herunder økonomiske): 

-

Yderligere foranstaltninger: 

-

Henrik Møller Thomsen - P009797 - Aalborg Kommune - 6049s billede

Teamleder

Henrik Møller Thomsen - P009797

Aalborg Kommune - 6049

Helhedsindtryk: 

Intentionen med at samle alt i en vejledning er god. Vi håber, at det bliver muligt at fremstille trykte eksemplarer.

Generelle bemærkninger: 

Se ovenfor.

Detaljerede bemærkninger: 

Afsnit 4.2 definitioner, side 35, line 3. Der mangler r i klasser.

Midt for: Der mangler r i gasformig.

Afsnit 4.2. side 36 nederste boks kan ikke læses.

”Overgangsbestemmelser” bør beskrives mere tydeligt (bl.a. afsnit 3.4.2). Hvad er forventningen til at tage afgørelser op til revurdering efter retsbeskyttelsesperiodens udløb, hvor der er kommet skærpede emissionsgrænser mv.?  Er det ved retsbeskyttelsens ophør eller først, når virksomheden søger om ændringer el.lign.?

 

Afsnit 1.5, s. 12:

Vedr. ophævelse af Miljøstyrelsens brev af 10. september 2002 om teglværker og BAT-noten.

Miljøstyrelsen lægger herved ud til kommunerne selv at vurdere konkret, hvad der er BAT for de enkelte teglværker. Oftest er der kun ét teglværk i en kommune, hvilket ikke giver stort grundlag for vurderingen af, hvilke løsninger, der reelt er BAT for den konkrete virksomhed.

I høringsbrevet henvises til, at BAT iflg. BREF-dokumentet fra 2007 er at reducere emissionen af HF i røggas ved at anvende en eller flere af de primære tiltag, og at rense røggassen ved kaskadeabsorber med anvendelse af kalksten som absorbent eller rensning i en reaktor ved brug af hydratkalk som adsorbent, efterfulgt af posefilter. Samt at opnåelige emissionsniveauer for HF er 1-10 mg/Nm³ - hvor Luftvejledningens emissionsgrænse på 5 mg/Nm³ ligger i det interval.

Tilsynsmyndigheden kan nu herefter revurdere vilkår om emissionsgrænseværdi for HF – og kommunerne må konkret vurdere, hvad der er BAT for det enkelte teglværk.

I forbindelse med Aalborg Kommunes revurdering af miljøgodkendelse af teglværk i 2015, har Miljøstyrelsen oplyst, at dispensationen for emissionsgrænseværdien, jf. brevet i 2002, fortsat var gældende. Hvilken ny viden lægges nu til grund for ophævelsen af brevet fra 2002 – i forhold til 2015? Og hvorfor afventes ikke BAT-konklusionerne, der forventes klar i 2025 – med BAT-tjeklister til følge. På baggrund af virksomhedernes udfyldelse af BAT-tjeklisterne kan det være nemmere for kommunerne at vurdere i hvilket omfang, de lever op til BAT.

 

Afsnit 2.4.2:

s. 19:

Tabel 2.1 kan måske forvirre lidt i forståelsen. Det er vigtigt at tydeliggøre betydningen af X’erne i tabellen. At indgangen i tabellen er lovgivningen – og ikke virksomhedstypen.

s. 20:

Eksempel 2.1 – bør kolonne D ikke også nævnes (VOC-bekendtgørelsen)

 

Afsnit 2.5:

s. 28:

Henvisning til vejledning om B-værdier – bør det ikke være den nye vejledning, der henvises til?
 

Vejledende udtalelser om mellemstore fyringsanlæg: husk link

 

Afsnit 3.3.1:

s. 29:

Sætning i 2. nederste dot: ”Det kan konkret kan begrundes i hensynet til …..” (vedr. formulering)

 

Kapitel 4:

s. 33 ff:         Kapitel 4 – godt med uddybet definitionsafsnit.

s. 35:             Enheden for immission bør angives.

s. 36:             Tekst i figur 4.3 er skjult bag figuren.

s. 39:      Jf. bl.a. MST’s ”Kortlægning og risikovurdering af VOC i PUR-skumprodukter” (september 2020) samt definitionen i MST Miljøprojekt 2060, december 2018 fremgår betydningen af TVOC som ”Totale Volatile Organic Compounds” – og ikke totale volatile organic carbon. Nærmere beskrivelse ønskelig.

s. 40:             Det bør også fremgå, hvad VOC står for – samt sammenhængen til TVOC.

 

Afsnit 5.2.3.7:

s. 47:

Det fremgår – vedr. toksikologisk ensvirkende stoffer – at ”for at afgøre, om to eller flere stoffer er toksikologisk ensvirkende, skal der reelt foretages en kompliceret toksikologisk vurdering af stoffernes effekter og mekanistiske virkemåde (MoA).”

Kan man forestille sig – svarende til stoffer, hvor der ikke foreligger en B-værdi – at Miljøstyrelsen (Kemikalieenheden) kan bistå myndighederne i denne vurdering? Alternativt opbygge en liste over stoffer, der betragtes som toksikologisk ensvirkende?

 

Afsnit 5.3.1.1:

s. 49:             Tekst i 2. afsnit s. 49: ”Retningslinjer gælder for virksomheder, der er godkendt eller sættes i drift efter …”. Forståelsesmæssigt bør der måske stå: ”….der godkendes eller sættes i drift efter ….”

Afsnit 5.4.2

s. 56: 3. afsnit: ”Myndigheden vurderer konkret, om en virksomhed har få afkast….”. Der er nævnt 4 punkter. Der bør suppleres med en mere konkret forklaring og tilkendegivelse af, hvordan disse punkter skal vægtes og tolkes.  

Afsnit 5.5.3.6

Det kan bekymre, at der åbnes op for nedadrettede afkast. Dette er jo et område, hvor der mange år har pågået håndhævelser i forhold til at få afkast opadrettet og med tilstrækkelig højde.

Afsnit 5.6 og 5.7:

s. 70/71 og 74 (eksempel 5.16):

Vejledningen foreskriver opadrettet afkast på 1 m over tag for små afkast. Der åbnes dog op for ved skrå tage, at ”det bør vurderes konkret, om det af hensyn til fri fortynding er tilstrækkeligt med 1 m over tag afhængig af afkastets placering i forhold til tagryggen”. Det er kun ved skrå tage, at ”over tag” og ”over tagryg” giver en forskel – og dilemmaet dermed opstår. Når der på den måde lægges op til en ”konkret vurdering” for disse små afkast, vil det blive ”random” i kommunerne, hvordan det fortolkes. Enten bør der fastholdes nuværende praksis med ”over tag” svarende til det sted på tagfladen, afkastet er placeret – eller også bør vejledningen indeholde en vejledning om, hvordan det vurderes, om der er særlige forhold, der begrunder, at afkastet skal føres over tagryg.


Afsnit 5.6.3, side 71-72
Tabel 5.1 og 5.2 skal skrives sammen med tabel 8.5 (i afsnit 8.7.2.1, side 118-119), ellers kan man nemt komme til at overse de forskellige krav. Alternativt skal den sammenskrevne tabel stå begge steder. Det er nemlig langt nemmere at overskue tabellen i den eksisterende svejserøgsvejledning.
 
I tabel 5.1 og 5.2 er afkasthøjder ved svejsning angivet som 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. I den eksisterende svejserøgsvejledning skal afkastet føres over tag på en sådan måde, at der kan ske fri fortynding, fx ved at skorstenen føres 1 meter over det sted på tagfladen, hvor den er placeret. Vi har i mange år reguleret virksomheder ud fra 1 meter over tagflade.
Der er således ikke overensstemmelse mellem de to vejledninger – Luftvejledningen vil derfor være en væsentlig skærpelse af afkasthøjden på nogle konkrete svejseaktiviteter. Ved en høj taghældning kan det derfor betyde meget høje afkast, hvis afkastet sidder ved tagfod. Det giver ingen mening med så høje afkast, når der fx svejses med MIG/MAG i ulegeret stål ved 1 svejsested.
 

Afsnit 6.3.1.2

s. 87: Der bør være en note under tabel 2, om Ni og Cr(VI) i svejserøg fra svejsning i rustfrit stål, hvor der er en lempelse i form af en massestrømsgrænse. I boks 6.2 er der henvisning til afsnit XX. Der mangler henvisning til afsnit 8.7.2.

Afsnit 6.3.3:

s. 89:             ”I-TEQ” bør forklares i en note.

Afsnit 6.4.2:

s. 93, 94:       I den nuværende luftvejledning er der en note vedr. emissionsgrænseværdien for NOx for cementovne, glasuldsfabrikker, stenuldsfabrikker, moler- , leca-, tegl- og kalkværker – om at NOx-emissionsgrænsen fastsættes på baggrund af BAT-noter, idet der som udgangspunkt tilstræbes en emissionsgrænseværdi på 500 mg/Nm³. Hvad er der blevet af denne note i udkastet til ny luftvejledning? Eller er der nu tænkt en skærpelse til 400 mg/Nm³, jf. tabel 6.7?

Tilsvarende er der i den eksisterende luftvejledning en note om, at SO2-emissionsgrænseværdien ikke anvendes ved procesanlæg med direkte kontakt mellem røggas og produkt/direkte indfyring. Dette fremgår ikke af afsnit 6.4.2. Er det en fejl? Hvis ovenstående fremgår senere i vejledningen, bør der være henvisning dertil.

Tabel 6.7:

Det bør præciseres, om massestrømsgrænsen og emissionsgrænseværdien for NOx gælder for energianlæg, jf. vejledningen fra 2001, note side 39.

Tabel 6.8, note 1: Henvisning eller forklaring på SCR og SNCR anlæg mangler.

Afsnit 6.4.4.1

Der henvises til note 4 til tabel 6.9. Det må være note 2.

Afsnit 6.4.4.2:

s. 96:

Det bør præciseres, at det er opløsningsmiddelsammensætningen i det brugsklare produkt/maling, der skal opfylde definitionen på blandingsfortynder – og altså ikke i hver af de respektive base, hærder og fortynder.

 

Kapitel 7:

Bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg omfatter ikke anlæg til forsknings-, udviklings- eller afprøvningsaktiviteter vedrørende mellemstore fyringsanlæg. Det betyder, at sådanne anlæg ikke bliver omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg fra hhv. 2025 og 2030. Hvordan skal de så reguleres til den tid?

 

Indtil hhv. 2025/2030 reguleres godkendelsespligtige fyringsanlæg som fx listepunkt G201. Standardvilkårsbekendtgørelsen omfatter ikke de nye brændselstyper – og kommunerne skal fastsætte vilkår ud fra retningslinjerne i kapitel 10 i godkendelsesbekendtgørelsen. Det kunne være godt, hvis den nye luftvejledning forholdt sig specifikt til de nye brændselstyper, fx ammoniak, methanol, mv. med vejledende emissionsgrænseværdier mv. samt tekst i den forbindelse.

Vejledende grænseværdier for nye brændselstyper vil også være brugbar for ikke godkendelsespligtige fyringsanlæg.


Afsnit 7.2.4, side 101
Skal der i tabel 7.3 ikke fastsættes emissionsgrænseværdier for biogas og forgasningsgas? I 6. supplement var disse også faldet ud. Men der er måske en begrundelse?  

Afsnit 8.1:

Teksten ”Afsnit 8.2 anvendes ikke for følgende siloer” – mon der skulle have været henvisning til både 8.2 og 8.3, da dot’erne beskriver både siloer til faste stoffer og tanke til flydende stoffer?

Er der ikke også undtagelse i afsnit 8.2, hvis der er fastsat emissionsgrænseværdier for afkast af fortrængningsluft fra siloer i standardvilkårsbekendtgørelsen, fx listepunkt B 202?

 

Afsnit 8.2, side 107
Definitionen af faste stoffer er vanskelig at fortolke. Hvad er forbrugsvarer, produkter, mellemvare- og færdigvarer. Det kunne evt. udvides med eksempler. Er f.eks. cement og plastgranulat omfattet?

Afsnit 8.3:

Er der sammenhæng og overensstemmelse mellem den nye luftvejledning og kravene i olietankbekendtgørelsen? Beskriv relationen til olietankbekendtgørelsens anvendelsesområde.

Er der sammenhæng og overensstemmelse mellem den nye luftvejledning og vejledningen om store olieoplag? Beskriv.

Er der sammenhæng til standardvilkårsbekendtgørelsen for energianlæg – G201, f.eks.?

Afsnit 8.7.2.4:

Præcisering af ”få korte perioder” og hvordan massestrømmen og emissionsgrænseværdien skal dokumenteres. Det er vel næppe meningen eller realistisk, at der skal laves en måling.

Det samme gælder i afsnittet side 121 vedr. rensning med filter.

Afsnit 9.2.1.1:

s. 124:

Det fremgår, at ”…Følgende stoffer har ingen massestrømsgrænse:

Støv i øvrigt

…..”

For støv i øvrigt (hovedgruppe 2) er der massestrømsgrænser (dog undtaget proteinholdigt støv), jf. bl.a. afsnit 6.4.1 og 6.4.5. Det bør præciseres, at det vedrører støv (hovedgruppe 1)

Afsnit 9.3.1.2, boks 9.3 - Side 134

Det er vanskeligt at forstå teksten i tredje afsnit.

Afsnit 9.2.1.2:

s. 125:           Misvisende tekst vedr. ”støv i øvrigt” – bør suppleres med hovedgruppe 1.

Afsnit 9.3.1.5 (bl.a.):

s. 146:           ”Godhedsprocent” – definition?

Afsnit 9.4.2:

s. 156:

Sætningen ”Dette afsnit beskriver metode til beregning af ….” – der mangler et ”til” i sætningen (efter alternativ).

Sætningen ”Lakforbruget (liter) oplyst på timeniveau ….” – der mangler ”timer” efter sammenhængende.

 

Afsnit 10.2.1

Side 168: ”Genen ikke vil overstige det niveau, der i almindelighed må accepteres.” Vil det på nogen måde være muligt at komme lidt tættere på, hvad der accepteres. Sager vedr. diffust støv ender ofte i, at en sagsbehandler må navigere mellem naboer med absolut nultolerance og virksomheder, der har svært ved at se, at der overhovedet er et problem.

 

Afsnit 11:

s. 171 ff:

Generelt mangler kapitlet vejledning om:

Hvilke stoffer (det fremgår, at ”….visse forurenende stoffer…” – hvilke?)

Ved hvilke aktiviteter vil man typisk beregne og vurdere depositioner?

Kriterier for, hvornår der skal vurderes depositioner, fx ved fyringsanlæg – er det for indfyret effekt > XXX (det formodes ikke at skulle foretages for alle fyringsanlæg uanset størrelse??);  fx ved afstande til naturområder (§3, Natura 2000) < XXX – el. lign.

Vejledning til vurdering af resultater (miljøkvalitetskrav, tålegrænser mv.)

Generelt bør afsnittet uddybes og præciseres, hvis det skal fungere vejledende.

Afsnit 11 bør målrettes industri fremfor landbrug. Der henvises flere steder til afkast fra staldbygninger.

 

Følgevirkninger (herunder økonomiske): 

Ingen bemærkninger

Yderligere foranstaltninger: 

Ingen bemærkninger. Hvis I foretrækker det, kan vi godt sende bemærkningerne i wordformat.

Log ind for at kommentere

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Forsyning, Energi og Ressourcer - FER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Klima - KLI
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

KTC ER SPONSORERET AF:

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Erik Jespersen - Odense Kommune - 4746s billede

Adm. direktør

Erik Jespersen

Odense Kommune - 4746

Elisabeth Gadegaard Wolstrup - Ballerup Kommune - 2754s billede

Direktør

Elisabeth Gadegaard Wolstrup

Ballerup Kommune - 2754

Sven Koefoed-Hansen - Næstved Kommune - 4689s billede

Direktør

Sven Koefoed-Hansen

Næstved Kommune - 4689

Eva Kanstrup - Herning Kommune - 3730s billede

Teknisk direktør

Eva Kanstrup

Herning Kommune - 3730

Michel van der Linden - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen

Jammerbugt Kommune - 4068

Marie Louise Madsen - Gentofte Kommune - 3400s billede

Direktør for Klima, Miljø og Teknik

Marie Louise Madsen

Gentofte Kommune - 3400

KTC Medarbejdere

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Amalie Vonge Jensen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Amalie Vonge Jensen

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Salg af annoncer på print, bannere på ktc.dk, samt deltagelse i konferencer og events.

Kontakt Vendemus aps

27 50 70 80
72 22 70 80

kontakt@vendemus.dk

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt