Høring af udkast til revideret Luftvejledning, revideret B-værdivejledning og 1. supplement til Lugtvejledningen

Bilag

Høringsbrev(pdf)

Høringsliste(pdf)

Udkast Lugtvejledning(pdf)

Udkast Luftvejledning(pdf)

Udkast B-værdier(pdf)

Høring:

Høring af udkast til revideret Luftvejledning, revideret B-værdivejledning og 1. supplement til Lugtvejledningen

Helhedsindtryk:

Det hilses velkomment at vejledningerne opdateres og samles.
Det er den generelle opfattelse, at udkast til vejledningerne er velstrukturerede og godt gennembearbejdet.

Generelle bemærkninger:

Vejledningen er forsynet med en lang række eksempler og nærmere beskrivelser. Trods områdets store kompleksitet, er det lykkes gennem en velstruktureret opbygning at gøre vejledningen brugervenlig.

Det er vigtigt for kommunerne i vores håndhævelse, at vejledningerne er lette at gå til, og er opdateretdei forhold til den tekniske udvikling og gældende praksis.

Støtter ændring om, at det fremover i forbindelse med OML-beregninger anvendes 10 års meteorologidata serie fra Aalborg 1974-83 i stedet for tidligere 1 års dataserie Kastrup 1976.

Dette indebærer, at der kan anvendes skarp retningstolkning ved vurdering af overholdelse af B-værdier i konkrete, retninger, afstande og højder.

Generelt om overgangsbestemmelser: ”Overgangsbestemmelser” bør beskrives mere tydeligt (bl.a. afsnit 3.4.2). Hvad er forventningen til at tage afgørelser op til revurdering efter retsbeskyttelsesperiodens udløb, hvor der er kommet skærpede emissionsgrænser mv.? Er det ved retsbeskyttelsens ophør eller først, når virksomheden søger om ændringer el.lign.?

Afsnit 1.5, s. 12: Vedr. ophævelse af Miljøstyrelsens brev af 10. september 2002 om teglværker og BAT-noten.

Skal det forstås således, at Miljøstyrelsen herved lægger ud til kommunerne at vurdere konkret, hvad der er BAT for de enkelte teglværker. Oftest er der kun ét teglværk i en kommune. Det giver et lille grundlag for vurderingen af, hvilke løsninger, der reelt er BAT for den konkrete virksomhed.

I høringsbrevet henvises til, at BAT iflg. BREF-dokumentet fra 2007 er at reducere emissionen af HF i røggas ved at anvende en eller flere af de primære tiltag, og at rense røggassen ved kaskadeabsorber med anvendelse af kalksten som absorbent eller rensning i en reaktor ved brug af hydratkalk som adsorbent, efterfulgt af posefilter. Samt at opnåelige emissionsniveauer for HF er 1-10 mg/Nm³ - hvor Luftvejledningens emissionsgrænse på 5 mg/Nm³ ligger i det interval.

Tilsynsmyndigheden kan nu herefter revurdere vilkår om emissionsgrænseværdi for HF – og kommunerne må konkret vurdere, hvad der er BAT for det enkelte teglværk.

I forbindelse med Aalborg Kommunes revurdering af miljøgodkendelse af teglværk i 2015, har Miljøstyrelsen oplyst, at dispensationen for emissionsgrænseværdien, jf. brevet i 2002, fortsat var gældende. Hvilken ny viden lægges nu til grund for ophævelsen af brevet fra 2002 – i forhold til 2015? Og hvorfor afventes ikke BAT-konklusionerne, der forventes klar i 2025 – med BAT-tjeklister til følge. På baggrund af virksomhedernes udfyldelse af BAT-tjeklisterne kan det være nemmere for kommunerne at vurdere i hvilket omfang, de lever op til BAT.

Afsnit 2.4.2:

s. 19: Tabel 2.1 kan måske forvirre lidt i forståelsen. Det er vigtigt at tydeliggøre betydningen af X’erne i tabellen. At indgangen i tabellen er lovgivningen – og ikke virksomhedstypen.

s. 20: Eksempel 2.1 – bør kolonne D ikke også nævnes (VOC-bekendtgørelsen)

Afsnit 2.5: s. 28: Henvisning til vejledning om B-værdier – bør det ikke være den nye vejledning, der henvises til?
Vejledende udtalelser om mellemstore fyringsanlæg: husk link

Afsnit 3.3.1: s. 29: Sætning i 2. nederste dot: ”Det kan konkret kan begrundes i hensynet til …..” (sproglig formulering)

Kapitel 4:

s. 33 ff: Kapitel 4 – godt med uddybet definitionsafsnit.

s. 35: Enheden for immission bør angives.

s. 36: Tekst i figur 4.3 er skjult bag figuren.

s. 39: Jf. bl.a. MST’s ”Kortlægning og risikovurdering af VOC i PUR-skumprodukter” (september 2020) samt definitionen i MST Miljøprojekt 2060, december 2018 fremgår betydningen af TVOC som ”Totale Volatile Organic Compounds” – og ikke totale volatile organic carbon. Nærmere beskrivelse ønskelig.

s. 40: Det bør også fremgå, hvad VOC står for – samt sammenhængen til TVOC.

Afsnit 5.2.3.7:

s. 47: Det fremgår – vedr. toksikologisk ensvirkende stoffer – at ”for at afgøre, om to eller flere stoffer er toksikologisk ensvirkende, skal der reelt foretages en kompliceret toksikologisk vurdering af stoffernes effekter og mekanistiske virkemåde (MoA).”

Kan man forestille sig – svarende til stoffer, hvor der ikke foreligger en B-værdi – at Miljøstyrelsen (Kemikalieenheden) kan bistå myndighederne i denne vurdering? Alternativt opbygge en liste over stoffer, der betragtes som toksikologisk ensvirkende?

Afsnit 5.3.1.1: s. 49: Tekst i 2. afsnit s. 49: ”Retningslinjer gælder for virksomheder, der er godkendt eller sættes i drift efter …”. Forståelsesmæssigt bør der måske stå: ”….der godkendes eller sættes i drift efter ….”

Afsnit 5.4.2 s. 56: 3. afsnit: ”Myndigheden vurderer konkret, om en virksomhed har få afkast….”. Der er nævnt 4 punkter. Der bør suppleres med en mere konkret forklaring og tilkendegivelse af, hvordan disse punkter skal vægtes og tolkes.

Afsnit 5.5.2.

Vedr. emissioner, hvor spredningsfaktoren er større end 250 m3/sek og der forekommer emissioner i mindre end 7 timer pr. måned svarende til 1 % af tiden, relateret til 99 % fraktilen for overholdelse af B-værdier. Ifølge vil der ikke være mulighed for at vurdere en emission, der optræder mindre end 1% af tiden som værende af underordnet betydning. Der kan være en risiko for forholdsvis store men lejlighedsvise emissioner af forurenende stoffer og dermed risiko for kortvarige forhøjede immissionskoncentrationsbidrag. Overvej om kravet kan justeres, så det alene gælder for hovedgruppe 1 stoffer og hovedgruppe 2 stoffer, hvor B-værdien er L-mærket. For øvrige hovedgruppe 2 stoffer må det kunne vurderes, at afkast ført til fri fortynding vil være tilstrækkelig til sikring af en acceptabel luftkvalitet, dvs at B-værdien for de emitterede stoffer bestemt som 99 % fraktil må anses for værende overholdt.

Afsnit 5.5.3.6

Det kan bekymre, at der åbnes op for nedadrettede afkast. Dette er jo et område, hvor der mange år har pågået håndhævelser i forhold til at få afkast opadrettet og med tilstrækkelig højde.

Afsnit 5.6 og 5.7:

s. 70/71 og 74 (eksempel 5.16): Vejledningen foreskriver opadrettet afkast på 1 m over tag for små afkast. Der åbnes dog op for ved skrå tage, at ”det bør vurderes konkret, om det af hensyn til fri fortynding er tilstrækkeligt med 1 m over tag afhængig af afkastets placering i forhold til tagryggen”. Det er kun ved skrå tage, at ”over tag” og ”over tagryg” giver en forskel – og dilemmaet dermed opstår. Når der på den måde lægges op til en ”konkret vurdering” for disse små afkast, vil det blive ”random” i kommunerne, hvordan det fortolkes. Enten bør der fastholdes nuværende praksis med ”over tag” svarende til det sted på tagfladen, afkastet er placeret – eller også bør vejledningen indeholde en vejledning om, hvordan det vurderes, om der er særlige forhold, der begrunder, at afkastet skal føres over tagryg.

Afsnit 5.6.3, side 71-72
Tabel 5.1 og 5.2 skal skrives sammen med tabel 8.5 (i afsnit 8.7.2.1, side 118-119), ellers kan man nemt komme til at overse de forskellige krav. Alternativt skal den sammenskrevne tabel stå begge steder. Det er nemlig langt nemmere at overskue tabellen i den eksisterende svejserøgsvejledning.

I tabel 5.1 og 5.2 er afkasthøjder ved svejsning angivet som 1 meter over tagryg på det tag, hvor afkastet er placeret. I den eksisterende svejserøgsvejledning skal afkastet føres over tag på en sådan måde, at der kan ske fri fortynding, fx ved at skorstenen føres 1 meter over det sted på tagfladen, hvor den er placeret. Vi har i mange år reguleret virksomheder ud fra 1 meter over tagflade.
Der er således ikke overensstemmelse mellem de to vejledninger – Luftvejledningen vil derfor være en væsentlig skærpelse af afkasthøjden på nogle konkrete svejseaktiviteter. Ved en høj taghældning kan det derfor betyde meget høje afkast, hvis afkastet sidder ved tagfod. Det giver ingen mening med så høje afkast, når der fx svejses med MIG/MAG i ulegeret stål ved 1 svejsested.

Afsnit 6.3.1.2

s. 87: Der bør være en note under tabel 2, om Ni og Cr(VI) i svejserøg fra svejsning i rustfrit stål, hvor der er en lempelse i form af en massestrømsgrænse. I boks 6.2 er der henvisning til afsnit XX. Der mangler henvisning til afsnit 8.7.2.

Afsnit 6.3.3:

s. 89: ”I-TEQ” bør forklares i en note.

Afsnit 6.4.2:

s. 93, 94: I den nuværende luftvejledning er der en note vedr. emissionsgrænseværdien for NOx for cementovne, glasuldsfabrikker, stenuldsfabrikker, moler- , leca-, tegl- og kalkværker – om at NOx-emissionsgrænsen fastsættes på baggrund af BAT-noter, idet der som udgangspunkt tilstræbes en emissionsgrænseværdi på 500 mg/Nm³. Hvad er der blevet af denne note i udkastet til ny luftvejledning? Eller er der nu tænkt en skærpelse til 400 mg/Nm³, jf. tabel 6.7?

Tilsvarende er der i den eksisterende luftvejledning en note om, at SO2-emissionsgrænseværdien ikke anvendes ved procesanlæg med direkte kontakt mellem røggas og produkt/direkte indfyring. Dette fremgår ikke af afsnit 6.4.2. Er det en fejl? Hvis ovenstående fremgår senere i vejledningen, bør der være henvisning dertil.

Tabel 6.7:

Det bør præciseres, om massestrømsgrænsen og emissionsgrænseværdien for NOx gælder for energianlæg, jf. vejledningen fra 2001, note side 39.

Tabel 6.8, note 1: Henvisning eller forklaring på SCR og SNCR anlæg mangler.

Afsnit 6.4.4.1

Der henvises til note 4 til tabel 6.9. Det må være note 2.

Afsnit 6.4.4.2:

s. 96:

Det bør præciseres, at det er opløsningsmiddelsammensætningen i det brugsklare produkt/maling, der skal opfylde definitionen på blandingsfortynder – og altså ikke i hver af de respektive base, hærder og fortynder.

Kapitel 7:

Bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg omfatter ikke anlæg til forsknings-, udviklings- eller afprøvningsaktiviteter vedrørende mellemstore fyringsanlæg. Det betyder, at sådanne anlæg ikke bliver omfattet af bekendtgørelsen om mellemstore fyringsanlæg fra hhv. 2025 og 2030. Hvordan skal de så reguleres til den tid?

Indtil hhv. 2025/2030 reguleres godkendelsespligtige fyringsanlæg som fx listepunkt G201. Standardvilkårsbekendtgørelsen omfatter ikke de nye brændselstyper – og kommunerne skal fastsætte vilkår ud fra retningslinjerne i kapitel 10 i godkendelsesbekendtgørelsen. Det kunne være godt, hvis den nye luftvejledning forholdt sig specifikt til de nye brændselstyper, fx ammoniak, methanol, mv. med vejledende emissionsgrænseværdier mv. samt tekst i den forbindelse.

Vejledende grænseværdier for nye brændselstyper vil også være brugbar for ikke godkendelsespligtige fyringsanlæg.

Afsnit 7.2.4, side 101
Skal der i tabel 7.3 ikke fastsættes emissionsgrænseværdier for biogas og forgasningsgas? I 6. supplement var disse også faldet ud. Men der er måske en begrundelse?

Afsnit 8.1: Teksten ”Afsnit 8.2 anvendes ikke for følgende siloer” – mon der skulle have været henvisning til både 8.2 og 8.3, da dot’erne beskriver både siloer til faste stoffer og tanke til flydende stoffer?

Er der ikke også undtagelse i afsnit 8.2, hvis der er fastsat emissionsgrænseværdier for afkast af fortrængningsluft fra siloer i standardvilkårsbekendtgørelsen, fx listepunkt B 202?

Afsnit 8.2, side 107
Definitionen af faste stoffer er vanskelig at fortolke. Hvad er forbrugsvarer, produkter, mellemvare- og færdigvarer. Det kunne evt. udvides med eksempler. Er f.eks. cement og plastgranulat omfattet?

Afsnit 8.3:

Er der sammenhæng og overensstemmelse mellem den nye luftvejledning og kravene i olietankbekendtgørelsen? Beskriv relationen til olietankbekendtgørelsens anvendelsesområde.

Er der sammenhæng og overensstemmelse mellem den nye luftvejledning og vejledningen om store olieoplag? Beskriv.

Er der sammenhæng til standardvilkårsbekendtgørelsen for energianlæg – G201, f.eks.?

Afsnit 8.7.2.4:

Præcisering af ”få korte perioder” og hvordan massestrømmen og emissionsgrænseværdien skal dokumenteres. Det er vel næppe meningen eller realistisk, at der skal laves en måling.

Det samme gælder i afsnittet side 121 vedr. rensning med filter.

Afsnit 9.2.1.1:

s. 124: Det fremgår, at ”…Følgende stoffer har ingen massestrømsgrænse: Støv i øvrigt …..”

For støv i øvrigt (hovedgruppe 2) er der massestrømsgrænser (dog undtaget proteinholdigt støv), jf. bl.a. afsnit 6.4.1 og 6.4.5. Det bør præciseres, at det vedrører støv (hovedgruppe 1)

Afsnit 9.3.1.2, boks 9.3 - Side 134

Det er vanskeligt at forstå teksten i tredje afsnit.

Afsnit 9.2.1.2:

s. 125: Misvisende tekst vedr. ”støv i øvrigt” – bør suppleres med hovedgruppe 1.

Afsnit 9.3.1.5 (bl.a.):

s. 146: ”Godhedsprocent” – definition?

Afsnit 9.4.2:

s. 156: Sætningen ”Dette afsnit beskriver metode til beregning af ….” – der mangler et ”til” i sætningen (efter alternativ).

Sætningen ”Lakforbruget (liter) oplyst på timeniveau ….” – der mangler ”timer” efter sammenhængende.

Afsnit 10.2.1

Side 168: ”Genen ikke vil overstige det niveau, der i almindelighed må accepteres.” Vil det på nogen måde være muligt at komme lidt tættere på, hvad der accepteres. Sager vedr. diffust støv ender ofte i, at en sagsbehandler må navigere mellem naboer med absolut nultolerance og virksomheder, der har svært ved at se, at der overhovedet er et problem.

Afsnit 11:

s. 171 ff: Generelt mangler kapitlet vejledning om:

Hvilke stoffer (det fremgår, at ”….visse forurenende stoffer…” – hvilke?)

Ved hvilke aktiviteter vil man typisk beregne og vurdere depositioner?

Kriterier for, hvornår der skal vurderes depositioner, fx ved fyringsanlæg – er det for indfyret effekt > XXX (det formodes ikke at skulle foretages for alle fyringsanlæg uanset størrelse??); fx ved afstande til naturområder (§3, Natura 2000) < XXX – el. lign.

Vejledning til vurdering af resultater (miljøkvalitetskrav, tålegrænser mv.)

Generelt bør afsnittet uddybes og præciseres, hvis det skal fungere vejledende.

Afsnit 11 bør målrettes industri fremfor landbrug. Der henvises flere steder til afkast fra staldbygninger.

Følgevirkninger (herunder økonomiske):

De nye vejledninger har ingen administrative og herunder økonomiske konsekvenser for den kommunale administration.

Yderligere foranstaltninger:

Ingen bemærkninger.

Helhedsindtryk:

Intentionen med at samle alt i en vejledning er god. Vi håber, at det bliver muligt at fremstille trykte eksemplarer.

Generelle bemærkninger:

Se ovenfor.

Detaljerede bemærkninger:

Afsnit 4.2 definitioner, side 35, line 3. Der mangler r i klasser.

Midt for: Der mangler r i gasformig.

Afsnit 4.2. side 36 nederste boks kan ikke læses.

”Overgangsbestemmelser” bør beskrives mere tydeligt (bl.a. afsnit 3.4.2). Hvad er forventningen til at tage afgørelser op til revurdering efter retsbeskyttelsesperiodens udløb, hvor der er kommet skærpede emissionsgrænser mv.? Er det ved retsbeskyttelsens ophør eller først, når virksomheden søger om ændringer el.lign.?

Afsnit 1.5, s. 12:

Vedr. ophævelse af Miljøstyrelsens brev af 10. september 2002 om teglværker og BAT-noten.

Miljøstyrelsen lægger herved ud til kommunerne selv at vurdere konkret, hvad der er BAT for de enkelte teglværker. Oftest er der kun ét teglværk i en kommune, hvilket ikke giver stort grundlag for vurderingen af, hvilke løsninger, der reelt er BAT for den konkrete virksomhed.

Tilsynsmyndigheden kan nu herefter revurdere vilkår om emissionsgrænseværdi for HF – og kommunerne må konkret vurdere, hvad der er BAT for det enkelte teglværk.

Afsnit 2.4.2:

s. 19:

Tabel 2.1 kan måske forvirre lidt i forståelsen. Det er vigtigt at tydeliggøre betydningen af X’erne i tabellen. At indgangen i tabellen er lovgivningen – og ikke virksomhedstypen.

s. 20:

Eksempel 2.1 – bør kolonne D ikke også nævnes (VOC-bekendtgørelsen)

Afsnit 2.5:

s. 28:

Henvisning til vejledning om B-værdier – bør det ikke være den nye vejledning, der henvises til?

Vejledende udtalelser om mellemstore fyringsanlæg: husk link

Afsnit 3.3.1:

s. 29:

Sætning i 2. nederste dot: ”Det kan konkret kan begrundes i hensynet til …..” (vedr. formulering)

Kapitel 4:

s. 33 ff: Kapitel 4 – godt med uddybet definitionsafsnit.

s. 35: Enheden for immission bør angives.

s. 36: Tekst i figur 4.3 er skjult bag figuren.

s. 40: Det bør også fremgå, hvad VOC står for – samt sammenhængen til TVOC.

Afsnit 5.2.3.7:

s. 47:

Det fremgår – vedr. toksikologisk ensvirkende stoffer – at ”for at afgøre, om to eller flere stoffer er toksikologisk ensvirkende, skal der reelt foretages en kompliceret toksikologisk vurdering af stoffernes effekter og mekanistiske virkemåde (MoA).”

Afsnit 5.3.1.1:

s. 49: Tekst i 2. afsnit s. 49: ”Retningslinjer gælder for virksomheder, der er godkendt eller sættes i drift efter …”. Forståelsesmæssigt bør der måske stå: ”….der godkendes eller sættes i drift efter ….”

Afsnit 5.4.2

s. 56: 3. afsnit: ”Myndigheden vurderer konkret, om en virksomhed har få afkast….”. Der er nævnt 4 punkter. Der bør suppleres med en mere konkret forklaring og tilkendegivelse af, hvordan disse punkter skal vægtes og tolkes.

Afsnit 5.5.3.6

Det kan bekymre, at der åbnes op for nedadrettede afkast. Dette er jo et område, hvor der mange år har pågået håndhævelser i forhold til at få afkast opadrettet og med tilstrækkelig højde.

Afsnit 5.6 og 5.7:

s. 70/71 og 74 (eksempel 5.16):

Vejledningen foreskriver opadrettet afkast på 1 m over tag for små afkast. Der åbnes dog op for ved skrå tage, at ”det bør vurderes konkret, om det af hensyn til fri fortynding er tilstrækkeligt med 1 m over tag afhængig af afkastets placering i forhold til tagryggen”. Det er kun ved skrå tage, at ”over tag” og ”over tagryg” giver en forskel – og dilemmaet dermed opstår. Når der på den måde lægges op til en ”konkret vurdering” for disse små afkast, vil det blive ”random” i kommunerne, hvordan det fortolkes. Enten bør der fastholdes nuværende praksis med ”over tag” svarende til det sted på tagfladen, afkastet er placeret – eller også bør vejledningen indeholde en vejledning om, hvordan det vurderes, om der er særlige forhold, der begrunder, at afkastet skal føres over tagryg.

Afsnit 6.3.1.2

Afsnit 6.3.3:

s. 89: ”I-TEQ” bør forklares i en note.

Afsnit 6.4.2:

Tabel 6.7:

Det bør præciseres, om massestrømsgrænsen og emissionsgrænseværdien for NOx gælder for energianlæg, jf. vejledningen fra 2001, note side 39.

Tabel 6.8, note 1: Henvisning eller forklaring på SCR og SNCR anlæg mangler.

Afsnit 6.4.4.1

Der henvises til note 4 til tabel 6.9. Det må være note 2.

Afsnit 6.4.4.2:

s. 96:

Kapitel 7:

Vejledende grænseværdier for nye brændselstyper vil også være brugbar for ikke godkendelsespligtige fyringsanlæg.

Afsnit 7.2.4, side 101
Skal der i tabel 7.3 ikke fastsættes emissionsgrænseværdier for biogas og forgasningsgas? I 6. supplement var disse også faldet ud. Men der er måske en begrundelse?

Afsnit 8.1:

Teksten ”Afsnit 8.2 anvendes ikke for følgende siloer” – mon der skulle have været henvisning til både 8.2 og 8.3, da dot’erne beskriver både siloer til faste stoffer og tanke til flydende stoffer?

Er der ikke også undtagelse i afsnit 8.2, hvis der er fastsat emissionsgrænseværdier for afkast af fortrængningsluft fra siloer i standardvilkårsbekendtgørelsen, fx listepunkt B 202?

Afsnit 8.3:

Er der sammenhæng og overensstemmelse mellem den nye luftvejledning og kravene i olietankbekendtgørelsen? Beskriv relationen til olietankbekendtgørelsens anvendelsesområde.

Er der sammenhæng og overensstemmelse mellem den nye luftvejledning og vejledningen om store olieoplag? Beskriv.

Er der sammenhæng til standardvilkårsbekendtgørelsen for energianlæg – G201, f.eks.?

Afsnit 8.7.2.4:

Præcisering af ”få korte perioder” og hvordan massestrømmen og emissionsgrænseværdien skal dokumenteres. Det er vel næppe meningen eller realistisk, at der skal laves en måling.

Det samme gælder i afsnittet side 121 vedr. rensning med filter.

Afsnit 9.2.1.1:

s. 124:

Det fremgår, at ”…Følgende stoffer har ingen massestrømsgrænse:

Støv i øvrigt

…..”

For støv i øvrigt (hovedgruppe 2) er der massestrømsgrænser (dog undtaget proteinholdigt støv), jf. bl.a. afsnit 6.4.1 og 6.4.5. Det bør præciseres, at det vedrører støv (hovedgruppe 1)

Afsnit 9.3.1.2, boks 9.3 - Side 134

Det er vanskeligt at forstå teksten i tredje afsnit.

Afsnit 9.2.1.2:

s. 125: Misvisende tekst vedr. ”støv i øvrigt” – bør suppleres med hovedgruppe 1.

Afsnit 9.3.1.5 (bl.a.):

s. 146: ”Godhedsprocent” – definition?

Afsnit 9.4.2:

s. 156:

Sætningen ”Dette afsnit beskriver metode til beregning af ….” – der mangler et ”til” i sætningen (efter alternativ).

Sætningen ”Lakforbruget (liter) oplyst på timeniveau ….” – der mangler ”timer” efter sammenhængende.

Afsnit 10.2.1

Afsnit 11:

s. 171 ff:

Generelt mangler kapitlet vejledning om:

Hvilke stoffer (det fremgår, at ”….visse forurenende stoffer…” – hvilke?)

Ved hvilke aktiviteter vil man typisk beregne og vurdere depositioner?

Vejledning til vurdering af resultater (miljøkvalitetskrav, tålegrænser mv.)

Generelt bør afsnittet uddybes og præciseres, hvis det skal fungere vejledende.

Afsnit 11 bør målrettes industri fremfor landbrug. Der henvises flere steder til afkast fra staldbygninger.

Følgevirkninger (herunder økonomiske):

Ingen bemærkninger

Yderligere foranstaltninger:

Ingen bemærkninger. Hvis I foretrækker det, kan vi godt sende bemærkningerne i wordformat.

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

KTC underfaggruppe MIG - Virksomheder

Ansvarlig formand:

Ansvarlig tovholder:

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper