Vi skal igen have styr på miljøledelsen

I 2019 vedtog kommunalbestyrelsen i Albertslund Kommune at spare ISO Miljøledelsen væk. Vi havde været ISO certificeret siden 2007, og det levede i hele organisationen. Alle institutioner, skoler, jobcenteret mv. havde en miljørepræsentant, som fulgte op ift. til konkrete miljømål indenfor f.eks. bæredygtighed, cirkulær økonomi, forbrug og affaldssortering.

Besparelsesforslaget, som ændrede en epoke med miljøledelse i Albertslund Kommune, kom fra forvaltningen, som det ofte sker i økonomisk pressede kommuner. Besparelsen var ikke stor, da den kun bestod af nedlæggelsen af den koordinerende funktion, som var ansat centralt i kommunen. Tanken var, at ved ikke at fjerne resurser andre steder i organisationen, så ville al den viden og gode adfærd fortsat eksistere i organisationen. Den gode adfærd, som er en del af Albertslunds grønne DNA, som Albertslund er bygget på, med tråd helt tilbage til etableringen i 1960érne, hvor Albertslund blev til levende by på bar mark. Det endte dog med at blive sværere end forventet at holde fast. I dag, fem år efter, er der ikke særligt ejerskab til den grønne omstilling i den største del af organisationen. Den gode adfærd blev hurtigt glemt, ikke af ond vilje, men blot fordi den blev overtaget af andre prioriterede mål, som det blev vigtigt at lykkes med. Der kom nye medarbejdere og ledere til, som ikke kendte historikken i forhold til miljøledelse og ikke blev introduceret til miljømål osv.

Det er egentlig ikke raketvidenskab, for der er skrevet den ene ledelsesbog efter den anden med netop den hovedpointe, men det betyder ikke, at man som organisation ikke laver fejl. Og det var en fejl at nedprioritere den resurse, som lyste på miljøet i vores organisation og dermed gjorde miljøledelse mulig.

"Det var en fejl at nedprioritere den resurse, som lyste på miljøet i vores organisation og dermed gjorde miljøledelse mulig."

I 2021 vedtog Albertslund Kommune sin første Klimaplan, og som en af de første forsøgskommuner var kommunen med helt fremme for at sikre den grønne omstilling. Det er dog med den blevet helt tydeligt, at med afskaffelsen af miljøledelsen er vores største udfordring i arbejdet med klimaplanen; at lykkes på tværs af kommunen og skabe den tværgående organisering og styring, som understøtter og prioriterer arbejdet med at realisere klimaplanen.

Jeg er til tider stødt på en undren over, hvor svært det er at arbejde med klimamålene. Det er lidt ud fra det perspektiv, at alle jo ved, at vi har en klimakrise, så hvorfor tager vi ikke ansvar?

Og ja - måske gør vi det til tider mere svært, end det bør og behøver at være. I mit barndomshjem var der dage, hvor vi ikke spiste kød, men de blev ikke udnævnt til vegetariske eller veganske. Det var ikke et spørgsmål, om man var vegetar, pescetar, veganer eller fleksitar, men bare en del af hverdagen. Som midterbarn i en søskendeflok på tre har jeg også haft fornøjelsen af at arve min storesøsters tøj op gennem min opvækst. Jeg har haft lapper på knæ og albuer, og det var verdens mest naturlige ting; for man skulle passe på sine ting og ikke smide unødigt ud. Men der skete noget over tid. Det blev nemmere at købe nyt, vores madopskrifter blev med udgangspunktet i kød og så videre. Jeg kan huske, at hver sommer kom badebassinet ud. Det var for den tid et ret stort og fint bassin, hvor vi alle tre børn kunne ligge ved siden af hinanden dækket af vand. Bassinet var lyseblåt indvendigt og hvidt med mønstre udvendigt. Vi brugte det næsten hele vores barndom. Det blev pakket ud hver sommer, renset og pakket væk igen. I dag kan du købe et tilsvarende bassin i supermarkedet, når sommeren kommer, og hvis vi er heldige, så ryger det ikke i restaffald, men afleveres til deponi, når sommeren er slut. Det er Ikke af ond vilje, men en del af det naturlige overforbrug, vi har fået ind i vores hverdag; hjemme og på jobbet. Det er blevet en menneskeret, at man kan få kød i kantinen, eller at vi ikke skal lave den ekstra indsats, som det kræver at lappe, fikse, reparere eller tilpasse vores behov til det, vi har. Det behøver vi ikke, når vi bare kan købe noget nyt.

"Nu går vi i gang med at blive certificeret i ISO Miljøledelse i Albertslund Kommune igen - ikke fordi det er et mirakelmiddel, ikke fordi vi derved lykkes med målene i vores klimaplan, men fordi vi har brug for det fokus, den struktur og styring, som er sikret med certificeringen. "

I den virkelighed er det svært at ændre adfærd, så nu går vi i gang med at blive certificeret i ISO Miljøledelse i Albertslund Kommune igen - ikke fordi det er et mirakelmiddel, ikke fordi vi derved lykkes med målene i vores klimaplan, men fordi vi har brug for det fokus, den struktur og styring, som er sikret med certificeringen. Om det er vejen for andre, det er ikke pointen. For den er nok snarere, at arbejdet med klimaet ikke er noget, som kan gøres pletvis eller fra et hjørne af en organisation, men det kræver et konstant fokus, som er svært i et velfærdsland med mange mål, politikker og løbende ny lovgivning; jeg ved, at alle medarbejdere i Albertslund Kommune går på arbejde hver dag for at lykkes i deres job som bl.a. pædagog, sygeplejerske, lærer, sagsbehandler eller gartner. Job som de har valgt ud fra deres interesse og ønske om at arbejde med børn, unge, ældre, de svageste borgere, eller hvad der driver dem. Det, der er helt sikkert, er, at ud over de miljø- og klimamedarbejdere, som arbejder i Miljø og Teknikforvaltningen, så har de ikke valgt deres job for at redde klimaet, men for at lykkes sammen med borgerne.

I sidste ende er vi alle blot mennesker. Vores mest naturlige valg er de nemme, ikke af ond vilje. Men de rette valg ligger blot langt væk fra menneskets umiddelbart dovne natur. Så selvom vi godt ved, at overforbrug er forkert, og mange af os endda er vokset op i mere sparsommelige tider, så går vi ikke på arbejde for at redde klimaet. Vi går på arbejde for at passe vores job, og derfor har vi brug for styringsredskaber til at sikre, at vi træffer de rette valg i forhold til klimaet. I forhold til vores fælles fremtid.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Kristine Klæbel

KTC Bestyrelse

Bragt i

Teknik & Miljø - September 2024

Faglige emner

Digital forvaltning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Vi skal igen have styr på miljøledelsen

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper