Veje bliver grønne i 2017

Vejdirektoratet undersøger nye typer af vejbelægninger, som både kan reducere køretøjers brændstofforbrug og mindske støjniveauet. De første testresultater ser lovende ud, så måske vil direktoratet rulle de klimavenlige vejbelægninger ud allerede i 2017 på statsveje.

Vejdirektoratet har i en årrække arbejdet med at udvikle belægningstyper, hvor rullemodstanden reduceres. For at opnå det er optimal jævnhed og tekstur betydende faktorer.

Optimal jævnhed opnås gennem omhyggelig udlægning af belægningerne, hvor det sikres, at slidlaget udlægges på et jævnt underlag, asfaltens temperatur er optimal, og tromlingen foregår på rette måde. Vejdirektoratets arbejde har vist, at det ikke alene er et spørgsmål om tilslagsmaterialets størrelse, som giver den optimale tekstur, men at også tromlemønsteret under udlægningen har en betydelig effekt. Vejdirektoratets forsøg har vist, at der er en risiko for, at teksturen på belægningen bliver for lille. Det kan medføre en glat vejoverflade med lav friktion og stor risiko for betydeligt øget bremselængde.

Klimavenlige vejbelægninger er derfor udviklet for at opnå den rette balance mellem brændstofbesparelse og trafiksikkerhed.

Fire forsøgsstrækninger

Vejdirektoratets har i alt udlagt fire forsøgsstrækninger med lav rullemodstand. I 2016 fokuserer vi på at sikre en tilstrækkelig holdbarhed af disse belægningstyper. Vejdirektoratet har derfor iværksat et særskilt innovationsinitiativ for at finde den optimale materialesammensætning, som skal øge belægningernes holdbarhed.

I samarbejde med Statens Vej- og Trafikforskningsinstitut, VTI, i Sverige udfører Vejdirektoratet en række accelererede forsøg på de nye materialesammensætninger i 2016, samtidig med at en ny teststrækning er udlagt. Formålet er at undersøge, hvordan den nye belægningstype kan udlægges under normale udlægningsforhold.

Resultaterne fra de accelererede forsøg på VTI og udlægningen af den nye forsøgstrækning vil bidrage til, at Vejdirektoratet ultimo 2016 kan træffe beslutning om, hvorvidt og hvordan disse belægninger skal bringes i anvendelse på statsvejnettet i fremtiden.

Perspektiver for samfundet

Initiativet med at reducere CO2-udslippet gennem bedre belægninger giver et bidrag på ca. 2 pct. til Danmarks generelle mål om at reducere udslippet af drivhusgasser med 40 pct. i 2020 - i forhold til 1990-tallene.

I 2013 fremlagde en tværministeriel arbejdsgruppe det såkaldte ”Virkemiddelkatalogkatalog” over en række tiltag inden for energi, transport, landbrug og miljø, hvor man kan reducere CO2-udslippet – og hvad det koster. Kataloget indeholder dog ikke tiltaget med at anvende belægningstyper, hvor køretøjernes rullemodstand reduceres. Derfor blev der i 2013 foretaget en tilsvarende beregning for anvendelsen af disse belægningstyper. Beregningerne viste, at der kan opnås en god samfundsmæssig værdi ved at udlægge disse belægninger i forhold til andre CO2-reducerende tiltag. Beregningerne viste også, at klimavenlige vejbelægninger frem for traditionelle belægningstyper giver et samfundsøkonomisk overskud, fordi brændstofbesparelsen mere end opvejer de øgede omkostninger, der er ved at udlægge disse vejbelægninger. Det afspejles i den negative skyggepris, som fremkom ved beregningerne.

TERESA regner på effekten

Det interessante er, hvornår i vejbelægningernes levetid at den samfundsmæssige gevinst slår igennem og dermed tjener udgiften hjem og reelt bidrager positivt til samfundsøkonomien. For at svare på det spørgsmål har konsulenthuset Incentive udarbejdet et værktøj, som kan regne på de samfundsøkonomiske effekter og angive, hvornår klimavenlige veje har tjent sig selv hjem.

Værktøjet bygger på Transport- og Bygningsministeriets officielle regnearksværktøj TERESA, som anvendes til samfundsøkonomiske vurderinger af projekter inden for transportområdet. Værktøjet er benyttet til at regne på fem forskellige motorvejsstrækninger i Danmark, hvor den eksisterende vejbelægning udskiftes med en klimavenlig. Det skal tilmed pointeres, at den klimavenlige vejbelægning ikke kun bidrager til en reduktion af brændstofforbruget, men også reducerer støjbelastningen fra vejen. Den effekt er også inddraget i beregningerne.

Resultatet af de første beregninger viser, at den største effekt opnås for motorvejsstrækninger med stor trafikmængde og tæt på byområder. Her viser beregningerne, at belægningen tjener sig ind efter blot tre til fire år, og allerede efter ti til 12 år opnås en nettonutidsgevinst, som er en faktor 5 -10 større i forhold til en traditionel belægningstype.

For motorvejsstrækninger udenfor bebyggede områder og med væsentlig mindre trafik viser beregningerne, at belægningen tjener sig ind efter otte til ti år. Efter en levetid på 15 år opnås en nettonutidsgevinst på en faktor 2 - 3 i forhold til en traditionel belægning.

Lovende resultater

Når undersøgelserne er tilendebragt, og resultaterne foreligger, vil Vejdirektoratet vurdere om belægningstypen kan udlægges på statsvejnettet i løbet af 2017. De foreløbige resultater viser sig dog så lovende, at der er et stort incitament til at arbejde videre med udviklingen af brændstofbesparende vejbelægninger. Forskningsprojektet ROSE ”Road Saving Energy”, der er støttet af Innovationsfonden indtil 2018, vil tilvejebringe den videnskabelige baggrund for en 20 procents reduktion af rullemodstanden mellem bildæk og vej, hvilket vil bidrage til en yderligere reduktion af brændstofforbruget. ROSE-projektet vil, såfremt det lykkes, føre til en reduktion af det samlede energiforbrug i Danmark på 1,5 pct.

ROSE - Road Saving Energy

ROSE er et konsortium som involverer de to danske universiteter RUC og DTU, to nationale vejlaboratorier (Danmarks og Frankrigs) og fem private virksomheder (AfterMath, Continental AG, Greenwood Engineering A/S, NCC Roads A/S, Total Denmark A/S).

Fakta om veje og trafik

I Danmark er den samlede vejlængde ca. 75.000 km. Heraf udgør statsveje ca. 4.000 km og bærer ca. 45 pct. af landets samlede trafik - ca. 20 mia. kørte km for personkøretøjer og ca. 1,6 mia. kørte km for lastbiltrafikken. Det samlede brændstofforbrug på statsveje er ca. 1.700 mio. liter.