Artikel - Artikel 0

19. februar 2020 - 13:11

Sådan samarbejder GeoDanmark om digital kortlægning

I slutningen af 2019 var GeoDanmarkdata fra den digitale kortlægning af Danmark integreret på Datafordeleren, den fælles distributionsløsning for offentlige data. Tre nøglepersoner giver deres bud på, hvorfor det netop her er lykkedes at skabe et effektivt datasamarbejde mellem stat og kommune

Sætningen ”Som et af de første grunddataregistre er GeoDanmark nu fuldt implementeret på Datafordeleren.” var en milepæl. Meldingen kom i december og betød, at en vigtig milepæl var passeret for GeoDanmark – samarbejdet, hvor landets kommuner og staten indsamler og ajourfører data som led i den digitale kortlægning af dronningeriget. Den teknisk formulerede sætning betyder, at GeoDanmarks kortdata nu indgår i Datafordeleren, som er statens store styringsværktøj, hvor en række offentlige registre og systemer kan hente grunddata af høj kvalitet.

GeoDanmark blev fremhævet som eksempel på et velfungerende digitalt samarbejde mellem kommuner og stat, da Teknik & Miljø i januarudgaven beskrev oplægget ”Strategi for dataforvaltning” udarbejdet af KTC-faggruppen for digital forvaltning. Jakob Harding Kirkegaard, formand for faggruppen, mener, at GeoDanmark-parterne har nedbrudt silotænkningen, som andre steder vanskeliggør tilsvarende samarbejder.

Derfor ser Teknik & Miljø nærmere på, hvordan parterne i GeoDanmark har formået at bane vej for et vellykket digitalt offentligt samarbejde. Det overordnede ansvar ligger – ud over det årlige repræsentantskabsmøde – hos den seks personer store bestyrelse. Tre repræsenterer staten og kommer fra Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE), mens den kommunale sfære har tre repræsentanter.

Ligeværdigt samarbejde

For enden af bordet sidder Iben Koch, direktør i nordsjællandske Rudersdal Kommune og formand for KTC Hovedstaden. Hun indtrådte i sommeren 2019 i GeoDanmark-bestyrelsen og blev samtidig formand.

Iben Koch, Formand for KTC Hovedstaden og direktør i Rudersdal Kommune

- GeoDanmark er for mig at se et forbilledligt offentligt samarbejde. En vigtig årsag til det er, at der er tale om et ligeværdigt samarbejde med fælles mål om at sikre data af høj kvalitet og data, som har værdi for mange – både staten, kommunerne og tredjepart. Vi har flere fora, som arbejder med systemvedligeholdelse, og de kan endda trække på hundredvis af fagfolk, som arbejder med fx ajourføring af bygningsoplysninger ude i kommunerne, siger Iben Koch.

Hvad kan andre offentlige samarbejder eventuelt lære af GeoDanmark?

- At det er vigtigt at have et ligeværdigt samarbejde med gensidig forståelse for værdien af indsatsen hos de enkelte myndigheder og med respekt for, at data skal have den fornødne kvalitet. Det er også vigtigt at skabe rammer for den løbende tekniske udvikling og indsamling af data, siger Iben Koch.

På næstformandsposten sidder Søren Reeberg Nielsen, som er vicedirektør i SDFE og tidligere har været i Geodatastyrelsen. Han betegner GeoDanmark-samarbejdet som ”særdeles godt og vellykket”:

- Jeg ser GeoDanmark som et oplagt samarbejde i stedet for at operere med to offentlige sæt af geodata. I bestyrelsen træder vi ind sammen og arbejder for GeoDanmark; vi optræder ikke som repræsentanter for to parter. Det løbende arbejde er kendetegnet ved, at vi i de forskellige samarbejdsfora bruger tid på at lytte til hinanden og forstå problemstillingerne fra begge sider, fx om at standardisere data eller at opdatere data på nye måder.

Søren Reeberg Nielsen, vicedirektør i SDFE

Vetoret gav tryghed

Flemming Frøsig Christensen er vej- og trafikchef i Silkeborg Kommune, medlem af KTC-faggruppen for veje, trafik og trafiksikkerhed, og så har han siddet med i GeoDanmark- bestyrelsen siden starten i 2007. Og modellen, som blev etableret dengang, er for ham at se en del af forklaringen på det gode, daglige samarbejde.

- Der var mange følelser involveret, fordi geodata havde ligget selvstændigt hos kommunerne. Derfor blev der etableret en model, hvor alle fik vetoret og kunne træde ud igen. Det var en vigtig præmis og gav kommunerne en stor tryghed, når de trådte ind, men vetoretten har nu aldrig været i brug, og ingen har meldt sig ud. Bestyrelsesveteranen er tilfreds med den daglige arbejdsfordeling.

- SDFE står for produktion ved hjælp af overflyvning og fotografering, mens vi i kommunerne løbende vedligeholder, ajourfører og administrerer oplysninger om bygninger og veje og nogle steder om fx vandløb.

99 ejere af GeoDanmark

GeoDanmark blev etableret i 2007, dengang under navnet FOT danmark – opkaldt efter fagudtrykket Fælles Objekttype for dataindsamling af kortoplysninger eller geodata. I 2014 kom GeoDanmark-navnet til.

Forløberne var dels det såkaldte Grundkortudvalg, et servicefællesskab for geodata, dels en stribe lokale og regionale samarbejder mellem nabokommuner om at indsamle og koordinere geodata. Helt tilbage fra 1990’erne har der været et vist samarbejde om geodata.

Samarbejdet blev etableret som en forening med 99 medlemmer eller ejere – de 98 (dengang delvis nye) kommuner og så staten, som i dag er repræsenteret ved Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE).

Bestyrelsen og GeoDanmark-samarbejdet betjenes af et lille fællessekretariat, som dels holder til i KL-huset på Islands Brygge, dels hos SDFE i det københavnske Nordvestkvarter.

GeoDanmark har fire arbejdsgrupper eller fora: Administrativt ajourføringsforum, Produktionsforum, Specifikationsforum og Systemforum.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Diplomjournalist, cand.merc. HD

Nils-Ole Heggland - P004766

Heggland Kommunikation - 6487

Bragt i

Teknik & Miljø - Februar 2020

Faglige emner

Digital forvaltning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny