Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341422 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
1. marts 2022 - 10:05

Sådan kan byplaner styrke klimamål

Kommunerne kan høste store klimagevinster, hvis de danske klimamål i højere grad bliver inddraget i arbejdet med fysisk planlægning. KTC har været med til at søsætte et projekt, som skal gøre det lettere for fagfolk og politikere at indtænke lavere CO2-forbrug og mindre klimabelastning, når de f.eks. gør klar til nye boligområder.
 

For et år siden tog KTC initiativ til projektet ”Fysisk planlægning og klimamål”, som skal gøre det lettere for såvel fagfolk som folkevalgte på rådhusene at indtænke klimaambitioner i arbejdet med strategier og planer for byudvikling, boligkvarterer, erhvervsområder og trafik.

Forløbet er gennemført i samarbejde med Dansk Byplanlaboratorium, Gate 21-partnerskabet for grøn omstilling og den grønne tænketank CONCITO – og med økonomisk støtte fra Realdania. Projektet omfatter et 44 siders inspirationshæfte med 27 eksempler fra både Danmark og udlandet – det blev præsenteret på KTC ÅRSMØDE i Glostrup i oktober. I februar lanceres en PowerPoint-præsentation, ligesom en brochure og et engelsksproget uddrag er på trapperne.

Udgangspunktet er, at den fysiske planlægning på rådhusene, f.eks. med ny kommuneplan i hver byrådsperiode, sjældent tager tilstrækkelig højde for CO2-konsekvenser og dermed klimabelastning.

- Det har imidlertid stor betydning for klimaet, hvordan kommunerne planlægger. Mange steder sker udviklingen ved at udlægge helt nye arealer uden for byen, ofte med parcelhuse. Det er uhensigtsmæssigt i forhold til vores klimastrategi, blandt andet fordi det belaster klimaet såvel i anlægs- og byggefasen som bagefter, når folk er flyttet ind. Det kræver f.eks. større ressourceforbrug og dermed CO2-belastning, når der skal anlægges nye veje, kloakker og forsyningsnet, pointerer Ellen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlaboratorium.

 

Byfortætning gavner klimaet

Ellen Højgaard Jensen, direktør for Dansk Byplanlaboratorium

Typisk ligger nye boligområder langt fra stationer, og derfor kører indbyggerne dér mere i bil end beboerne inde i selve byen – til skade for klimaet.
-Der er næsten altid en væsentlig klimagevinst, hvis kommunerne i planlægningsfasen lægger op til at udvikle eller fortætte eksisterende arealer i eller tæt på eksisterende byer. Så eksisterer infrastrukturen allerede, og der skal bruges færre ressourcer – og udledes mindre CO2 – på at byggemodne og anlægge veje.

Andre gevinster ved bynær udvikling eller fortætning er ifølge byplandirektøren, at de nye boliger eller arbejdspladser kommer tæt på en station eller anden offentlig transport. På den måde bliver flere ture tilbagelagt klimavenligt og måske endda på cykel, fordi de bynære områder ligger centralt.

 

Også boligtypen spiller ind på klimabelastningen både i byggefasen og i den årtier lange brugsfase: Parcelhuse giver normalt den største belastning, derefter følger rækkehuse, mens lejligheder generelt set er bedst for klimaet.
-Den tætte by giver flest klimagevinster, blandt andet fordi arealforbruget normalt er mindst her, siger Ellen Højgaard Jensen.

 

Godt redskab for rådhusene

Ellen Højgaard Jensen mener, at inspirationshæftet er et godt redskab for politikere og de embedsmænd, som skal arbejde med planlægning og med klimatiltag. Det sker ofte i forskellige afdelinger på rådhuset, men indsatsen bør koordineres.

-Nogle kommuner er allerede i gang med planstrategier og kommuneplan, mens andre gør det senere i valgperioden. Det vigtigste er nok, at projektet og hæftet er med til at skabe øget bevidsthed om tingene og om, at planlægning og klimaarbejdet skal samtænkes.

I hendes øjne er der især gevinster ved at bruge eksisterende bygninger til nye formål.

-Der er meget store fordele og klimagevinster ved at ombygge eksisterende ejendomme til f.eks. boliger frem for at bygge nyt. Det kan ikke altid lade sig gøre, men et af eksemplerne i hæftet er fra Høje-Taastrup, hvor byggematerialer fra en nedrevet boligblok bliver genbrugt til nybyggeri. Det giver en betragtelig CO2-besparelse, og sådan et eksempel kan forhåbentlig inspirere mange steder, siger direktøren for Dansk Byplanlaboratorium.

 

Stort behov for viden

Fra KTC har Agnete Thomsen – til daglig direktør i nordsjællandske Allerød med ansvar for byudvikling, planlægning og klima – været med til at sætte projektet i søen og har fulgt forløbet tæt. I hendes optik var tidspunktet for projektet rigtigt, fordi mange kommuner står over for at udarbejde planer for, hvordan de når deres klimamål, altså hvordan de kan bidrage til, at Danmark opfylder målsætningen i Paris-aftalen fra 2015.

-Det har været et forløb, som mange har involveret sig i. I begyndelsen af sidste år fik vi penge fra Realdania til et projekt med fokus på koblingen mellem planlægning og klima. Der ligger en styrke i, at alle fire parter i projektet både har bidraget fra hvert deres perspektiv og nu, når projektet er afsluttet, bidrager til at formidle resultaterne.

Agnete Thomsen, direktør i Allerød Kommune, der frem til oktober sad i KTC Bestyrelsen
 

Projektet har blandt andet omfattet en velbesøgt workshop afholdt hos Gate 21 i Albertslund på den københavnske vestegn. Omkring 120 fagfolk – fysisk fremmødte og digitalt deltagende – drøftede et oplæg med blandt andet otte anbefalinger.

-Der var gode drøftelser, og anbefalingerne blev omformuleret og spidsformuleret til de seks anbefalinger, som indgår i inspirationshæftet sammen med eksemplerne, siger Agnete Thomsen.

Fra hæftet – og dets forside – fremhæver hun selv Glostrup Station som et eksempel på et vellykket trafikalt knudepunkt, hvor S-tog og flere buslinjer bindes sammen med den kommende letbane. Desuden ventes flere regionaltog at få stop på vestegnsstationen, der ligger centralt i kommunen, f.eks. tæt på det store Glostrup Shoppingcenter.

Agnete Thomsen, der frem til oktober sad i KTC Bestyrelsen, sætter sin lid til, at formålet med projektet – koblingen mellem planlægning og klima – bider sig fast på rådhusene og andre steder.

-Det var tankevækkende, at flere end 200 havde tilmeldt til et arrangement hos CONCITO, hvor jeg i februar skulle holde et oplæg om projektet. Det vidner om et fortsat stort behov for viden og dialog om sammenhængen mellem klimamål og den fysiske planlægning.  

 

6 anbefalinger til kommunerne

  • Få byplaner og klimaplaner til at spille bedre sammen
  • Brug den eksisterende by
  • Overvej altid fortætning
  • Planlæg for større regionale sammenhænge
  • Samtænk trafikplaner og byplanlægning
  • Styrk bæredygtig adfærd
 

"Fysisk planlægning og klimamål" - baggrund og forløb

  • Igangsat af KTC for at få fysiske planer til at understøtte klimamål
  • Samarbejde med CONCITO, Dansk
  • Byplanlaboratorium og Gate21
  • Økonomisk støtte fra Realdania
  • Workshop med 120 deltagere i august 2021
  • Inspirationshæfte udgivet oktober 2021ved KTC ÅRSMØDE
  • Hæftet beskriver 27 eksempler fra ind- og udland
  • PowerPoint-præsentation udgives februar 2022
  • Her finder du inspirationshæftet: https://tinyurl.com/yp2bx7e5
 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Nils-Ole Heggland - P004766 - Heggland Kommunikation - 6487s billede

Diplomjournalist, cand.merc. HD

Nils-Ole Heggland - P004766

Heggland Kommunikation - 6487

Bragt i

Teknik & Miljø - Marts 2022

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Den grønne trepart: Morsø-nøglen åbner døre for lodsejernes forståelse og forhandlingslyst
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Grænsekrydsende planlægning
  • Hvem udvikler vi ikke byerne til?
  • Teknik & Miljø - Januar 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Januar 2025

Faglige emner

Plan

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt