Artikel - Artikel 0

20. august 2016 - 8:00

Data - tilgængelighed

Naturdata går til spilde

Det er spild af penge, når natur- og miljødata indsamlet af konsulenter til VVM og andre miljøopgaver ikke bliver gjort tilgængelige for nye projekter. Indsamlede data bør digitaliseres og gøres tilgængelige via en GIS-løsning, mener Sweco Danmark A/S.

Sweco Danmark har netop gennemført natur-feltundersøgelser langs jernbanen mellem Fredericia og Aalborg for Banedanmark. Det er en af Danmarks største feltopgaver nogensinde, men det store datamateriale bliver ikke tilgængeligt for offentligheden.

Næste gang et stort projekt kræver undersøgelser i samme område, vil datamaterialet formentligt ikke blive fundet frem, fordi det ikke kan findes via Naturdata. Det betyder et stort spild af data. Der kan findes rigtig mange andre eksempler fra store, danske infrastrukturprojekter, hvor data heller ikke gøres offentligt tilgængeligt.

Digitalisering af natur- og miljø-data kan komme mange fremtidige projekter til gavn og være med til at sikre, at der ikke bliver brugt tid og ressourcer på at indsamle data for områder, hvor der allerede er indsamlet data. Vi lever i et teknologisk samfund og har databaser, som nemt kan håndtere den slags. Der kræves kun to ting:

1. Krav om digitalisering:

Digitalisering af data skal være en integreret del af udbud til rådgivere, hvis ikke myndigheden selv digitaliserer data.

2. En GIS-platform:

Data skal nemt kunne lægges ind, søges og hentes fx i en forbedret udgave af Danmarks Miljøportal.

Krav om digitalisering i forbindelse med større VVM-projekter vil helt indlysende medføre mindre ekstraudgifter – udgifter, der på sigt vil skabe værdi for fremtidige projekter. Naturdata fra tidligere miljøopgaver foreligger meget ofte digitalt i en eller anden form. Det er derfor en overkommelig opgave at uploade dem til Naturdatabasen, der er en omfattende database drevet af Danmarks Miljøportal.

Energinet.dk har som den første af offentlige institutioner med ansvar for VVM på store infrastrukturprojekter valgt at kræve digitalisering af VVM-data til Naturdatabasen. Kravet skrives ind i udbud og kontrakt, og det er den bedste måde at sikre, at konsulenters data bliver tilgængelige for alle. Kravet burde gælde alle VVM-projekter.

FAKTA OM NATUR-FELTUNDERSØGELSEN LANGS JERNBANEN FREDERICIA-AALBORG

- Der er undersøgt over 500 vandhuller, 750 naturområder, 35 km vandløb og flere hundrede lokaliteter for flagermus, krybdyr, hasselmus og andre bilag IV arter.

- Der er brugt mere end 6000 timer til feltarbejde og databehandling.

- Alle data er gemt i GIS-format, der ikke er tilgængeligt for offentligheden

Krav om digitalisering i forbindelse med større VVM-projekter vil helt indlysende medføre mindre ekstraudgifter – udgifter, der på sigt vil skabe værdi for fremtidige projekter.

Billigere med digitaliserede data

Der er langt større udgifter forbundet med indsamling af data end med fremsøgning af allerede eksisterende data. I det omfang, der findes eksisterende data, vil der på længere sigt kunne spares ganske store samfundsressourcer ved at gøre alle data tilgængelige i en forbedret udgave af Danmarks Miljøportal, der også bør rumme bedre og mere effektive muligheder for at trække data ud af Naturdatabasen. Kommunerne, som oftest er myndighed i forbindelse med VVM-projekter, vil få særlig glæde af at få feltdata digitaliseret, da en digitalisering vil lette sagsbehandlingen væsentligt, ligesom data vil kunne anvendes i kommunernes naturkvalitetsplanlægning m.m.

VVM-data i Naturdatabasen

Naturdatabasen indeholder data, der er indsamlet efter tekniske anvisninger, der ofte kræver mere omfattende og detaljerede feltundersøgelser eller en anden datastruktur end påkrævet i forbindelse med VVM-undersøgelser. Der bør åbnes for muligheden for indarbejdning af konsulenters data, der er af høj kvalitet, men ikke nødvendigvis er indsamlet efter de tekniske anvisninger.

Miljø- og naturdata indsamlet af konsulenter kan gøres tilgængelige for offentligheden ved to oplagte fremgangsmåder. Den første er, at der udarbejdes retningslinjer for formatering af data, så konsulenters data tilpasses datastrukturen i Naturdatabasen. Den anden tilgang er, at konsulenterne anvender det offentliges adgang til direkte inddatering i Naturdatabasen evt. som en parallel indgang, så der kan skelnes mellem konsulenters og det offentliges data. Der arbejdes netop nu på at skabe en adgang for, at konsulenter kan indtaste data indsamlet efter de tekniske anvisninger i Naturdata-basen.

MULIGHEDERNE SOM MILJØPORTALEN ARBEJDER MED NU ER:

1. At konsulenter indberetter i Naturdatabasen efter de tekniske anvisninger via enten NaturAppl eller webservices. NaturAppl er snart klar til anvendelse af konsulenter, og data kan pt. leveres via webservices. Data der ikke er indsamlet ud fra de tekniske anvisninger kan derfor ikke lægges ind.

2. DMP er i gang med at undersøge nye cloud-teknologier i samarbejde med Microsoft, hvor data ikke nødvendigvis behøver at være struktureret og indsamlet efter de tekniske anvisninger. Her vil tidligere data derfor også kunne lægges ind.

Løsning 2 er stadig på tegnebrættet, mens Løsning 1 meget snart er mulig.

Begge løsninger kræver dog, at der udarbejdes effektive udtræksmuligheder.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Afdelingschef

Simon Grünfeld

Natur og Miljø, Orbicon

Biolog

Jens Aamand Kristensen - P005650

Faaborg-Midtfyn Kommune - 3366

Faglige emner

Digital forvaltning

Digital forvaltning›Danmarks Miljøportal

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny