Artikel - Artikel 0

2. november 2016 - 8:33

Planloven

Modernisering kan forandre detailhandlen markant

Den moderniserede planlov kan sætte turbo på de forandringer, som landets detailhandel undergår i disse år. Større shoppingcentre, flere internationale kæder og mindre liv i bymidter kan blive resultatet, vurderer Institut for Center-Planlægning.

I juni indgik regeringen, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti en aftale om en modernisering af planloven på en række områder.

Overordnet betyder aftalen, at statens involvering mindskes, og at den enkelte kommune får større frihed i sin planlægning.

Antallet af detailhandelsbutikker i Danmark er gennem de sidste 45 år blevet reduceret med knap 60 pct. Især har udviklingen i antallet af dagligvarebutikker været voldsom, da tre ud af fire butikker er forsvundet.

Inden for udvalgsvaresektoren er hver fjerde butik væk.

Tallene dækker over en dramatisk udvikling, hvor størrelsen på butikkerne til stadighed er vokset, så vi aldrig har haft så stort et areal at handle på som nu.

Husstandenes dagligvareforsyning har formentlig aldrig været bedre.

Forbruget af udvalgsvarer er med nogle få afbræk steget med omkring 1,25 pct. om året i de sidste 30 år. Det er en af årsagerne til, at der har været basis for massive investeringer i den danske detailhandel.

Shoppingcentre indtager Danmark

Det har bl.a. medført en betydelig satsning på shoppingcentre, som i dag er et markant islæt i den danske detailhandel med et samlet areal, der overstiger to millioner m2 ud af landets i alt ca. 11 millioner m2 butikker.

En del af centrene er bygget i aflastningsområder uden for byerne, hvilket var en medvirkende årsag til, at det såkaldte ”centerstop” i 1997 blev indført. Vi har derfor i Danmark – sammenlignet med en lang række andre lande – meget få eksternt beliggende centre i dag.

Det kan den moderniserede planlov ændre, idet der nu bliver mulighed for at planlægge for såvel at udvide de eksisterende aflastningsområder som at udlægge nye.

Da interessen for at udvide bestående shoppingcentre eller bygge nye ikke er aftaget, bliver det spændende at følge, om kommunerne fortsat vil planlægge for, at nye shoppingcentre skal være en del af en bymidte og ikke en modsætning til bymidtens butiksliv, som man har oplevet i nogle byer.

Bymidter udfordres

Den tidligere politiske enighed om at forbyde nye shoppingcentre uden for byerne skyldtes en frygt for, at byernes attraktion ville dale, hvis en meget væsentlig del af detailhandelens omsætning gik udenom byerne.

Udviklingen i en række byer med aflastningsområder har bekræftet denne frygt: Bymidterne har mistet betydning.

Som nævnt kan kommunerne fremover planlægge for at udvide eller etablere nye aflastningsområder. Det vil dog kræve en redegørelse for det kundegrundlag, som etableringen af nye butikker baseres på, det opland, som aflastningsområdet henvender sig til, og påvirkningen af butiksforsyningen. Redegørelsen skal belyse:

Hvordan det planlagte aflastningsområde kan styrke konkurrencen med et større vareudvalg og lavere priser til fordel for forbrugerne,
Hvordan det planlagte aflastningsområde kan påvirke butiksforsyningen i bymidten, de mindre oplandsbyer og i landdistrikterne, samt
Hvordan det planlagte aflastningsområde, bl.a. set i forhold til kommunens størrelse, forventes at påvirke byens samlede oplandseffekt i forhold til nabokommuner.

Det er vanskeligt at forudsige, i hvilket omfang kommunerne vil benytte sig af mulighederne for at etablere nye aflastningsområder. Der vil utvivlsomt være en række kommuner, som vil udnytte mulighederne for at udvide et bestående aflastningsområde.

Mange af de danske byers detailhandel har ikke behov for aflastning, men snarere belastning. Omsætningen har mange steder været stagnerende eller direkte faldende, bl.a. som en følge af den stigende e-handel.

Moderniseringens betydning

Den hidtidige planlov har overordnet betydet, at Danmark fortsat har en decentral forsyning af dagligvarer. Planloven har sat stop for etablering af hypermarkeder. Til gengæld er antallet af discountbutikker eller lavprissupermarkeder, som er vor tids nærbutik, nærmest eksploderet.

Danmark har 17 hypermarkeder med en samlet anslået omsætning på godt 11 mia. kr., mens de knap 1.600 discountbutikker tilsammen har knap 60 mia. kr. i omsætning.

Bymidterne er blevet styrket, fordi investeringerne i nye butikker som en følge af planloven er kanaliseret herind. Bl.a. opfattes shoppingcentrene ikke længere som en modsætning til bymidterne, men som en naturlig del af bymidtens tilbud.

I forhold til de udvidede muligheder for at etablere udvalgsvarebutikker uden for byerne er det knap så entydigt, hvad der vil ske.

Planlovens hidtidige begrænsninger af mulighederne for at etablere butikker uden for byerne har medført, at en række udenlandske butikskæder har valgt at springe Danmark over.

Store kæder som elektronikgiganten Media Markt og byggemarkedet Hornbach har ekspanderet i Sverige, ligesom sportsbutikken Decathlon efter et kort forsøg i Danmark også er startet op i Sverige.

Internationale butikskæder vil måske genoverveje etableringsmulighederne i Danmark, når den moderniserede planlov er trådt i kraft.

Behov for mindre detailhandelsareal

Hvis e-handelen fortsat vokser i Danmark, vil der i de kommende år ske en omdannelse af større bymidter og store shoppingcentre uden sidestykke.

Butikker og andre servicefunktioner vil relokalisere sig for at kunne trimme den fysiske detailhandel til de nye tider, hvor butikkerne med deres beliggenhed og fremtræden, skal understøtte e-handelen, og hvor kunderne, via inspiration på nettet, vil søge mod de mest spændende og unikke butikker.

Ser man alene på dagligvarebutikker, vurderes det, at de der ikke enten kan tilbyde laveste pris, et meget stort udvalg eller en særlig service i første omgang vil være i farezonen for lukning.

Ser man på udvalgsvarebutikker, sker der en stor omflytning af omsætningen fra de mindre udbudspunkter til de større byer og shoppingcentre.

Således bliver konsekvenserne meget markante i de mindre og mellemstore byer, mens man vil se, at bymidterne i de store udbudspunkter vil miste attraktion bortset fra det egentlige centrum.

Udviklingen vil kunne ses som en kraftig acceleration af den udvikling, man har kunnet iagttage de seneste mange år.

Planlovens effekt på fremtiden

De kommende års udvikling går i mange retninger og det kan være vanskeligt at forudsige, hvad der bliver helt afgørende. Vil den moderniserede planlov kunne fungere i en mere digital fremtid, hvor nye hybride butiksformer måske ikke kan indpasses i de nuværende kategorier?

Uanset hvad der kommer til at ske, vil de enkelte kommuners politikere og planlæggere skulle tage stilling til, i hvilket omfang og hvordan den moderniserede planlov skal tages i anvendelse.

Butikkerne tilfører bymidterne liv og puls – skal de også have denne rolle fremover?

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Adm. direktør

Per Nyborg

Institut for Center-Planlægning

Bragt i

Teknik & Miljø - December 2016

Faglige emner

Planlægning

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny