Artikel - Artikel 0

8. marts 2017 - 12:01

Digitalisering

Mange igangsatte projekter inden for teknik- og miljøområdet

29 projekter søsættes i den kommende tid som resultatet af KLs digitale handlingsplan. KLs bestyrelse er porteføljestyregruppe.

I maj 2016 blev den sidste nye Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi 2016-2020 (FODS) – den femte i rækken – vedtaget af regioner, kommuner og staten. Den blev lanceret på et pressemøde i Finansministeriet under overskriften ”Et stærkere og mere trygt digitalt samfund”.

Digitaliseringsstrategien har tre ambitiøse mål:

Det digitale skal være let, hurtigt og sikre god kvalitet
Offentlig digitalisering skal give gode vilkår for vækst
Tryghed og tillid skal i centrum

Strategiens vision er, at offentlig digitalisering skaber værdi, vækst og effektivisering og fastholder danskernes tillid til det digitale samfund.

Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi består af 33 initiativer fordelt på ni fokusområder. De syv initiativer, der i særlig grad vedrører teknik- og miljøområdet, er alle placerede i fokusområder, der sigter mod vækst og effektivisering. For vi digitaliserer, når det giver mening, når det er den bedste måde at skabe bedre sammenhæng, mere effektive arbejdsgange og øge muligheden for, at flere kan have glæde af de potentiale, som det digitale univers åbner. Men det er også en indikator af, at de lavthængende frugter med fx bølgeplanens selvbetjeningsløsninger er ovre, og antallet af digitale quick fixes er for nedadgående.

Det er ingen hemmelighed, at det var en lang proces at nå frem til den endelige strategi. Mens vi i KL ventede på, at der kom rigtig damp under de fællesoffentlige kedler, lancerede vi resultatet af en grundig inspirations- og forankringsproces i kommunerne, nemlig vores eget udspil i form af en fælleskommunal digitaliseringsstrategi - og senere i maj 2016 den fælleskommunale digitale handlingsplan. Handlingsplanen rummer i alt 29 konkrete projekter, der i den kommende tid igangsættes med KLs bestyrelse som samlet porteføljestyregruppe. Teknik- og miljøområdet har syv projekter i den fælleskommunale digitale handleplan, så der er nok at tage fat på i de kommende år.

Overblik over FODS initiativer:

5.1 Åbne offentlige data
5.2 Smart City Partnerskab
5.3 Infrastruktur for positionerings- og navigationsdata (endnu ikke igangsat)
6.1 Fællesdata om terræn, klima og vand
6.2 Åbne data om energiforsyning (endnu ikke igangsat)
6.3 Udveksling af data om nedgravet infrastruktur
6.4 Samlet it-arkitektur for affaldsdata

Se mere på:
https://www.digst.dk/Strategier/Initiativer

Overblik over projekter i den fælleskommunale digitale handlingsplan:

3.3 Udbredelse af smart city
3.4 Bedre anvendelse af åbne kommunale data
5.1 Videre med Byg og Miljø
5.2 Kloge kommunale m2
5.3 Etablering af digitalt vandløbsregulativ
5.4 Samlet it-arkitektur for affaldsdata
5.5 Kommunal implementering af grunddata

Se mere på:
http://www.kl.dk/Okonomi-og-administration/Administration-og-digitalisering/Digitaliseringsstrategier1/Den-falleskommunale-digitaliseringsstrategi1/

Arkitekturen er fundamentet

Det er et særligt felt, hvor vi står godt og stærk; det omhyggelige arkitekturarbejde, der er en forudsætning for succesfuld digitalisering. Vi møder stor respekt for den fælleskommunale rammearkitektur og de arkitekturprincipper, der udgør grundstammen i den måde, vi i kommunerne ønsker at arbejde med digitaliserings- og it-projekter. Vi kan mærke, at rammearkitekturen giver et solidt strategisk udgangspunkt, når vi indtræder i de fællesoffentlige samarbejder.

Et direkte og konkret resultat er et arkitekturinitiativ i den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi: ”8.1 Gode data og effektiv datadeling”. Her sættes der fokus på, at it- og digitaliseringsprojekter på tværs af det offentlige anvender fælles arkitekturrammer og retningslinjer for at understøtte sammenhænge på tværs. Det er hensigten, at de rammer og retningslinjer, der i initiativet skabes i form af en hvidbog om it-arkitektur, skal anvendes bredt i projekter i den offentlige sektor. Både som vejledning og direkte som en del af en review- og/eller screeningsproces. Hvidbogen skal ses som et værktøj til at komme siloløsninger til livs – og vi hilser det velkomment – vi har brug for fælles arkitekturprincipper og retningslinjer og fælles rammer for, hvordan man skaber gode data, og hvordan man deler dem på tværs af offentlige myndigheder.

Læs mere om rammearkitekturen her:
http://www.kl.dk/Okonomi-og-administration/Administration-og-digitalisering/Den-faelleskommunale-rammearkitektur/Om-Rammearkitekturen/

I de næste indlæg fortæller en håndfuld af KLs konsulenter om en række af de igangsatte projekter og giver et bud på de særlige kommunale interesser og udfordringer.

Forum for fælles viden og erfaring

Af Camilla Rosenhagen, Konsulent i KL

Formålet med initiativet Smart City Forum er at bidrage til en mere koordineret og målrettet udvikling og implementering af de kommunale Smart City-initiativer.

Smart City Forum skal fungere som et samlingspunkt for kommunerne, hvor viden og erfaringer med Smart City-initiativer udveksles og deles. Det fælleskommunale initiativ er efterspørgselsdrevet, dvs. at fokus især lægges der, hvor kommunerne udtrykker, at der er størst behov. Behovet kan ændres over tid.

Fokus i projektet om Bedre brug af offentlige data er, hvad det er for opgaver og opgavetyper, som kommunerne gerne vil have løst gennem øget brug af åbne data, og om muligt hvilken type hjælp der er brug for fra virksomhederne. Målet er, at de mest interessante datasæt lægges ud af så mange kommuner som muligt.

I løbet af foråret udvælges i hvert projekt tre-fem indsatsområder, som kommunerne vurderer er relevante for at styrke deres lokale arbejde med at gøre offentlige data tilgængelige og understøtte Smart City-indsatsen.

Herved bidrager initiativerne forhåbentlig til at skabe samfundsøkonomiske og kommunale gevinster. Det kan fx være via fælles arrangementer, kurser og samarbejder, som er åbne og tilbydes alle kommuner.

Initiativerne samordnes med de aktiviteter, som igangsættes i regi af det fællesoffentlige partnerskab om Smart City, som særligt har fokus på vækst og nye forretningsområder for danske virksomheder.

Desuden koordineres initiativet med City Pack og OpenData.dk, som er kommunale samarbejder om data og smarte teknologier mellem kommuner.

Samlet it-arkitektur for affaldsdata

Af Hjalte Nordman Bie, Konsulent i KL

Kommunerne er afhængige af et tilstrækkeligt og validt datagrundlag for at planlægge, håndhæve og evaluere den betydelige opgave, der ligger i at udvikle og drive de kommunale affaldsordninger. Siden oprettelsen af Affaldsdatasystemet har der været kommunal kritik af at brugbarheden, og validiteten af datagrundlaget er for ringe til, at systemet kan anvendes som eneste datakilde i forbindelse med bl.a. planlægning og tilsyn.

En samlet it-arkitektur for affaldsdata er derfor med som initiativ i både FODS (Den Fælles Offentlige Digitaliseringsstrategi) og FKDS (Fælles Kommunale Digitaliseringsstrategi). I FODS er Miljøstyrelsen, Energistyrelsen og KL med som parter, og der udarbejdes i 2017 en handlingsplan, der peger på, hvordan der bedst sikres en smidig dataudveksling mellem de offentlige og øvrige it-systemer, der bliver brugt i affaldssektoren.

Handlingsplanen fra FODS vil bl.a. danne grundlag for, hvad der arbejdes videre med i regi af FKDS fra 2018.

Fælles datamodel for vandløb

Af Lars Kaalund, Chefkonsulent i KL

KL og kommunerne vil skabe en fælles kommunal datamodel for vandløbsdata. Modellen skal lette udvekslingen af data og fremme udviklingen af nye programmer til vandløbs administration og –beregninger.

Som vandløbsmyndighed har kommuner en stor mængde administrative og fysiske data om vandløbene, som mange interessenter efterspørger. Dataene genbruges i et utal af beregninger og præsentationer indenfor klimatilpasning, naturpleje, overvågning, beredskab og anlægsprojekter.

Den nye datamodel skabes i tæt samarbejde med projekter som Vandløbsstreger fra GeoDanmark, Vandløbsreferencen, projekt om klima-terræn-vand, VANDA m.fl.

Samling af data om klima, terræn og vand

Af Lars Kaalund, Chefkonsulent i KL

Klimatilpasning er kommet for at blive. Der planlægges, beregnes og bygges. Det er på tide at samle, strømline og udstille de mange data, der bruges i det arbejde. Den opgave har SDFE (Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering) taget på sig i samarbejde KL, Danske Regioner og MST.

Projektet har til formål at samle data og metadata af høj kvalitet om terræn, klima og vand, at gøre dem let tilgængelige og dermed bidrage til effektivisering, vækst og øget sikkerhed. Det vil også skabe bedre rammer for langsigtet planlægning på væsentlige områder i samfundet.

Projektet har en levetid på fire år og et budget på 33 mio. kr. I øjeblikket arbejdes der på otte foranalyser, som i maj vurderes og sammenskrives til egentlige projektforslag. I løbet af efteråret udarbejdes projektplaner, og der afholdes udbud på løsning af projekterne.

De otte forprojekter giver et godt billede af den spændvidde, der er i projektet.

Samling af vandløbsdata
Mulighederne for at samle og udstille alt data om vandløb.
Realtidsdata
Muligheder for etablering af realtidsdata inden for udvalgte områder undersøges.
Vandløbsreference
Etablering af en vandløbsreferencemodel med inspiration fra vejreferencemodellen undersøges.
Klimatilpasningspakke
Der identificeres, hvilke datasæt som er brugbare i forskellige brugsscenarier for klimatilpasning.
Modellering af terrænnært grundvand
Mulighed for modellering og visualisering af terrænnært grundvand undersøges.
Grundvand-overfladevand interaktion og vand på terræn
Mulighederne for landsdækkende data-dreven modellering, visualisering og udtræk af beregninger (historisk, realtid, fremtid) vedrørende grundvand-overfladevand interaktion, vandindhold i jord, dræn-bidrag og vand på terræn undersøges.
Datatilgængelighed og governance
Mulighederne for at øge datatilgængelighed undersøges. Derudover undersøges muligheden for at skabe fælles data-governance på det hydrologiske område, for at skabe klarhed over begreber og metadata.
PULS-forbedringer
Forbedringspotentialet for PULS-databasen undersøges.

Kommuner skal hjælpe med at finpudse Byg og Miljø

Af Lone Johannsen, KL og Pernille Østerbye, KOMBIT

En styregruppe er nedsat til at styrke det kommunale input til forbedringer af Byg og Miljø – den digitale indgang til bygge- og miljøtilladelser. Desuden opfordrer KL og KOMBIT kommunerne til at indberette oplevede fejl.

Med den fælleskommunale selvbetjeningsløsning Byg og Miljø er der én digital indgang til kommunerne, hvor borgere og virksomheder kan ansøge om bygge- og miljøtilladelser.

I 2016 er der især arbejdet med at implementere aftalen om servicemål, KL har indgået med regeringen i december 2015. Kommunernes sagsbehandlingstider for byggesager og miljøgodkendelser skal nedbringes med en tredjedel, og sagsbehandlingstiderne skal måles i Byg og Miljø. Servicemålsaftalen er logget i Byg og Miljø pr. 1. juli 2017, og fra december 2016 har kommunerne kunnet trække sagsbehandlingstiderne for byggesager. Det har fra 23. februar 2017 været muligt at trække statistikken for miljøgodkendelser.

Da sagsbehandlingstiderne skal opgøres i Byg og Miljø, er det vigtigt, at kommunerne oplever, at Byg og Miljø fungerer hensigtsmæssigt. Det har således høj prioritet i både KL og KOMBIT at afdække, hvor og hvorfor fejlene opstår. Kommunerne opfordres til at indrapportere fejl, de oplever, til KOMBIT.

Videreudvikling af Byg og Miljø er en central del af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi. De kommende år er der fokus på at optimere brugervenligheden, så borgere, virksomheder og kommuner kan opnå yderligere gevinster i form af effektivisering, brugervenlighed og overblik. Til at understøtte opgaven, og som en generel styrkelse af det kommunale input til udviklingen af Byg og Miljø, er der nedsat en strategigruppe. Strategigruppen skal være med til at sikre, at Byg og Miljø udvikler sig i en retning, som understøtter kommunernes behov for blandt andet god kundeservice.

Nedgravet infrastruktur - Nye standarder for oplysninger skal sikre bedre planlægning

Af Tom Elmer Christensen, specialkonsulent, KL/TM

Der graves som aldrig før i veje, cykelstier og fortove. Gående og trafikanter ledes uden om farefulde huller og hjælpes over kanter og rabatter. Fjernvarme, gas, vand, spildevand, vejvand, it-kabler, el, målere til styring af trafik og telefon. Alt sammen ligger det under asfalt og fliser, og meget mere skal graves ned.

Men hvor ligger ledningerne, og hvor dybt ligger de? Hvordan bliver oplysningerne fælles eje? Ledningsejere har i dag pligt til at indberette, hvor de lægger ledninger til Lednings Ejer Registret (LER). LER forvaltes af Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering. LER skal nu bringes på højde med den teknologiske udvikling. Det vil ske i samarbejde mellem styrelsen, de mange ledningsejere og KL som et initiativ under Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi.

Der er fokus på at udvikle standard for oplysninger om ledninger. For virksomhederne skal det sikre bedre planlægning af gravearbejde og mindre rod, når fejl skal rettes.

For kommunerne er det vigtigt at få koordineret gravearbejde med den løbende vedligeholdelse af veje, stier og fortove. Gener for borgerne skal begrænses mest muligt. Desuden er flere store ledningsejere kommunale selskaber, hvor LER skal begrænse de meget store omkostninger til gravearbejde.

Alle får adgang til oplysninger om, hvad der sker af ledningsarbejde, der hvor man bor eller har virksomhed.

Implementering af Grunddata

Af Tine Kilian Garbers og Peter Lindbo Larsen, specialkonsulenter, KL/TM

Det fælleskommunale grunddataprogram understøtter og bidrager til kommunernes arbejde med de nye grunddata samt realisering af tilhørende gevinster, som de nye og forbedrede data giver grundlag for.

I 2012 indgik regeringen og KL aftale om et fællesoffentligt grunddataprogram. Programmet handler om at forbedre kvaliteten af grunddata og at effektivisere brug, opbevaring og distribution af data.

De nye og forbedrede data giver ændringer i kommunerne inden for følgende områder:

Ejendomsområdet (BBR, ESR, Matriklen, Ejerfortegnelsen mm.)
Adresser, distrikter
Klima, søer og vandløb
Geodata og højdemodel
Personområdet (CPR og P-data)
Virksomhedsområdet (CVR og V-data)
Den fællesoffentlige datafordeler

Kommunerne står over for en betydelig implementeringsopgave. Det vil være den enkelte kommunes ansvar at sikre, at implementeringen sker, men der er behov for at dele viden og etablere fælles anbefalinger. Programmet understøtter og bidrager til at realisere gevinsterne i grunddataprogrammet.

For kommunerne vil grunddataaktiviteterne muliggøre realisering af et samlet gevinstpotentiale på ca. 100-150 mio.kr. pr. år. Det omfatter fx følgende gevinster:

Effektiviseringsgevinster som følge af, at en række manuelle arbejdsgange bortfalder, og at data vedligeholdes ét sted
Færre kopiregistre
Driftsbesparelser på lokale systemer
Moderniseret datatilgang ved udbud af kommunale it-løsninger mv.
Forenklet adgang og øget tilgængelighed til data
Nemmere udveksling af geodata med private virksomheder
Vidensløft om muligheder for brug af data pga. frikøbet
Programmet skal bl.a. levere værktøjer til gevinstrealisering, som kommunerne kan benytte i deres lokale implementeringsarbejde. Endelig skal der findes en fremtidssikret løsning for kommunale distriktsinddelinger.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Anne Marie Carstens

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny