Artikel - Artikel 0

23. april 2015 - 0:00

Lystrup sikres mod ekstremregn

Kommuner og forsyninger er ved at få etableret bedre samarbejde om klimaprojekter på vandområdet. Men samarbejdet udfordres fortsat af rammerne for finansieringen som styres med hård hånd og bureaukratisk detailstyring fra Forsyningssekretariatet.

I Lystrup nord for Aarhus har entreprenørmaskinerne i flere måneder arbejdet for fuld kraft. Entreprenørerne graver bassiner og grøfter, bygger diger og konstruerer vandløbsprofiler. De etablerer nye kantsten og lægger vejforløb om for at omdirigere vandstrømme, der kommer ved skybrud.

Formålet med den hektiske aktivitet er at tilpasse Lystrup, så byen er forberedt på den dag, hvor der måske igen kommer et gigantisk skybrud som det, der oversvømmede Aarhus-forstaden den 26. august 2012.

På fire timer skyllede 70-80 millimeter regn ned ad veje, gennem grønne områder og oversvømmede boliger og industri. I den laveste ende af byen blokerede en motorvejsdæmning for vandmasserne, så biler endte med kun at have taget ovenvande. Motorvejen blev ligeledes oversvømmet og lukket.

I alt 12 projekter skal medvirke til at holde skybrudsvand tilbage og kanalisere vandet bort fra boliger og industri, så antallet af alvorlige skader begrænses.

Lystrup er det første større projekt i Aarhus Kommunes arbejde med realisering af klimatilpasningsplanen, og projektet er et af de største sammenhængende klimatilpasningsprojekter i Danmark. Målet er, at Lystrup og andre følsomme områder i kommunen skal kunne klare en regn, som man statistisk forventer vil forekomme med 100 års mellemrum.

Vandhåndtering og oplevelser i det grønne

Lystrup ligger på en skråning, og et af problemerne ved oversvømmelserne var, at overfladevand strømmede for hurtigt og i for store mængder ned ad veje og stier og hobede sig op i de lavere dele af byen.

Derfor bliver de grønne områder nu taget i brug til både at opmagasinere og bortlede skybrudsvand, så de lavtliggende dele af byen ikke vil blive belastet lige så hurtigt som i 2012. Samtidig har Aarhus Kommune arbejdet på, at tiltagene i de grønne områder bidrager med rekreative værdier.

En sø i en park

I Hovmarksparken forhøjes og udvides en eksisterende vold, så der tilbageholdes mere vand i et eksisterende bassin. Der kommer permanent vandspejl på bassinet, og Aarhus Kommune arbejder på etablering af et opholdsområde og en oplevelsesplatform, der går ud i søen.

Samtidig indledes et samarbejde med Aarhus Universitet om at udvikle biodiversiteten i området. I kanten af bassinet etableres felter med næringsfattig jord med det formål at skabe basis for en mere varieret flora. Derved styrkes både biodiversiteten og oplevelsesmulighederne.

Boldspil i bassin

I et grønt område ved Hedeskovparken etableres desuden tre lavninger på terrasser med en mindre højdemæssig forskydning.

Når kloaksystemet nord for Hedeskovparken overbelastes ved skybrud, sker der overløb til de tre lavninger, som magasinerer regnvandet. Dermed aflastes kloaksystemet, og betydelige mængder overfladevand opmagasineres i en periode, så et boligområde længere nede ad bakken skånes.

I det daglige vil terrassebassinerne være tørre, og der er arbejdet meget med indpasning af bassinerne i terrænet. Bassinerne er adskilt af volde, og der etableres stiforløb på kryds og tværs af bassinerne, så der skabes nye oplevelser i det varierede terræn. Beplantningen i parken tilpasses de nye anlæg, og der sås frø af naturligt hjemmehørende blomster på sydvendte bassinskråninger. I det nederste bassin etableres der en boldbane, så parken fortsat kan anvendes til boldspil.

Samlet set vil projekterne bidrage til mere variation, mere vand, mere biodiversitet og dermed flere oplevelser i de grønne områder i Lystrup.

Men de grønne områder anvendes også på andre måder til at minimere risikoen for oversvømmelser.

Eksempelvis benyttes et smalt grønt område til at kanalisere vand fra byen og ud på marker uden for byen. Det sker ved, at der etableres et dalstrøg, som opsamler overfladevand fra området og bliver til en afvandingskanal i tilfælde af skybrud.

Veje som afvandingskanaler

Overordnet kan man sige, at vejene nogle steder benyttes som en slags afvandingskanaler for byen. Det gælder både Sønderskovvej og Lystrupvej. Ved begge disse veje etableres desuden kantopsamling og forsinkelsesbassiner, så vejen holder på vandet og forsinker det og dermed mindsker den mængde vand, der løber ned mod den laveste del af Lystrup.

I den lave ende af Lystrup sørger man samtidig for, at vandet ikke hober sig op, men kan komme ned til et nyt forløb af Ellebæk i et rørlagt vandløb og videre derfra over til Egå Engsø på den anden side af motorvejen.

Ved Egå Mosevej etableres desuden nye grøfter og en ny ledning, så vandet kan løbe under motorvejen.

Andre steder gennemføres tiltag for at undgå, at vandet løber ud på vejene og ned i områder med boliger og virksomheder. Ved Elsted i det nordlige Lystrup holdes vandet for eksempel tilbage ude på en mark ved hjælp af et dige.

Herudover skal borgerne som sædvanlig være opmærksomme på, at de selv har ansvar for at sikre deres bygninger mod indtrængende vand. Der er blandt andet holdt borgermøder, og der er gennemført klimatjek sammen med kloakmestre.

Stærkt erfaringsgrundlag

Historien om Lystrup er fantastisk spændende, fordi vi kan lære meget om, hvad vi skal være opmærksomme på i forhold til klimatilpasning af mange byområder i Danmark.

En vigtig erfaring fra projektet er, at alle relevante parter – især kommunen og det lokale vandselskab – skal have en stærk vilje til at løse problemerne. Alle parter har i Lystrup-projektet haft en sikker hånd i beslutningsprocessen: De udfordringer, der er opstået undervejs, skulle bare løses. Det har betydet, at man har kunnet få de nødvendige bevilliger til at løfte opgaven, og at den politiske proces har været kortere.

Godt samarbejde er afgørende

På det helt overordnede plan er læren, at regnvand kun i et begrænset omfang kan håndteres inden for de enkelte fagområder, hvorfor der skal tænkes på tværs af fag, ansvar og organisationer. Et åbent og godt samarbejde var en forudsætning for at lykkes i Lystrup, ikke mindst fordi projektet blev udviklet og igangsat under et stærkt tidspres.

Aarhus Kommune og Aarhus Vand har længe haft tradition for et godt samarbejde. Desuden har arbejdet med en fælles Vandvision 2100 bragt de to organisationer endnu tættere sammen. Vandvisionen udgjorde samtidig en fælles ramme for beslutninger, da situationen i Lystrup opstod.

Beslutningskraft og vandstrømme

Den tredje erfaring er, at det er vigtigt at holde stærkt fokus på fordeling af ansvar, opgaver og kompetencer. Projektet i Lystrup viser, at det er vigtigt med projektledere, der er fagligt stærke på det relevante område og samtidig har evnen og viljen til at tage beslutninger. Er det ikke tilfældet risikerer projekterne at gå i stå.

Den fjerde erfaring er, at den vandfaglige omhu skal være i højsædet. Det kan nemlig være en stor udfordring at fastholde idéen om, hvordan vandet skal strømme i byen. Der vil altid være nogle ændringer, når man går fra den overordnede idé i et skitseprojekt til den konkrete gennemførelse i detailprojektet. Her kan det være en udfordring at fastholde, at vandet skal løbe en bestemt vej, fordi eksempelvis en forkert placering af et vejbump kan få vandet til at løbe en anden vej.

På længere sigt kan det også være en udfordring at sikre, at man ikke om fem-ti år kommer til at gøre noget, der ændrer de vandstrømme, som byen er indrettet efter. Det spørgsmål arbejdes der stadig med i Aarhus Kommune. Et bud kunne være funktions- og driftsmanualer, så fremtidige medarbejdere kan slå op og se, hvad der er meningen med udformningen af de enkelte anlæg. Desuden må ansvarlige for klimatilpasninger kontrollere konsekvenserne af nye anlægsprojekter, når de kommer i høring i kommunen.

Masser af stof til inspiration

Vi mangler endnu at se alle 12 projekter bygget færdige, og så kommer det mest spændende, nemlig at se hvordan tilpasningen af Lystrup kommer til at fungere i virkelighedens verden. Men vi er fortrøstningsfulde, for metoderne og de hydrauliske beregninger er baseret på kendt viden. Derfor vurderer vi, at projektet allerede på nuværende tidspunkt rummer masser af stof til inspiration for kommuner og forsyningsselskaber, der står foran opgaven med at tilpasse deres sårbare byområder til fremtidens klimaændringer.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

fagskribent, cand.techn.soc.

Michael Nørgaard

Publicpress

Faglige emner

Plan

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny