Lad os høre de gode historier om borgerinddragelse

Inden for de senest år har vi stiftet bekendtskab med begrebet borgerinddragelse eller medborgerskab. Men hvad betyder det? Og kan vi overhovedet snakke om medborgerskab inden for drift og vedligehold af veje eller myndighedsopgaver? Samtidig bliver vi udfordret af færre medarbejderressourcer og driftsmidler.

Medborgerskab - borgernes inddragelse i samfundets udvikling. Når vi tænker på drift og myndighed af de kommunale veje, hvordan kan vi så inddrage borgerne? Det er nok ikke nedklassificering af veje til private fælleseje, borgerne forstår ved medborgerskab, men hvad er det så?

Kan vi tage borgerne med i beslutningsprocessen? Hvad synes du selv?

Kan man forestille sig, at en proces omkring nedklassificering af veje starter med et borgermøde, hvor borgerne inviteres til at komme med deres synspunkter og får til opgave at udvikle et oplæg til at harmonisering af vejnettet. Det ville sikkert kræve mange ressourcer og måske tage lang tid, inden der var enighed om oplægget. Men kan vi bare gå lidt hen ad vejen og invitere de berørte lodsejere ind til en dialog om processen og forklare dem baggrunden for beslutningen om nedklassificering, kan det være, at vi samlet set kan sparre ressourcer i færre indsigelser og mails med de samme spørgsmål fra flere borgere.

Så inddragelse af borgerne behøver måske ikke i sidste ende betyde, at vi brugere flere ressourcer. Måske bruger vi ressourcerne i forbindelse med beslutningsprocessen, men sparrer dem på færre klager.

Trafiksikkerhed

Et af de områder, hvor medborgerskab har vundet mere indpas, er fx i vores arbejde med trafiksikkerhed. Her er det oplagt at inddrage borgerne, der bor langs vejen og fx en borgerforening. Det er oftest dem, der kender problemerne med for høj hastighed på den vej, de er nabo til. Det vil også være dem, der skal leve med de etablerede hastighedsdæmpende foranstaltninger som bump o.l. Hvem har ikke prøvet at lave et bump på en vej, hvor nogle borgere klager over høj hastighed, og så efterfølgende, når bumpet er reetableret, må bruge ressourcer på klager fra de lodsejere, som var så uheldigvis netop at bo lige der, hvor bumpet fysisk blev placeret? Kan vi inddrage borgerne i processen med formulering af problemet, og hvad formålet er med et givent projekt - hvad vil det værste være for dem som borgere, og hvad vil det bedste være? - så kan det være, vi sammen kan finde kompromiset til at skabe det helt rigtige projekt, som vinder accept fra starten.

Vejfolk kan også

Så måske skal vi ændre tankegang fra at være myndighed og dem, der bestemmer, til i højere grad at sætte os i borgernes sted og prøve at forstå deres synspunkter og ønsker. Hvordan ville vi selv have det, hvis vi var i deres sted?

Vi skal naturligvis fortsat være den myndighed, der træffer beslutningerne. Også de gange, hvor beslutningen ikke imødekommer borgernes ønsker fx på grund af en lovgivning. I de tilfælde skal vi så kunne forklare baggrunde for beslutningen, hvilket vi jo altid har skullet.

Så måske kan vi som vejfolk også godt tænke i medborgerskab. Det skal da prøves af. Så kom frem og fortæl de gode historier, hvor I har opnået et godt resultat ved inddragelse af borgerne - uden at der samlet set er brugt flere ressourcer.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Direktør og medlem af KTCs bestyrelse

Jørgen Jensen

Struer Kommune

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Lad os høre de gode historier om borgerinddragelse

Trafiksikkerhed

Vejfolk kan også

Forfatter(e)

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper