KTC: Vi skal ikke kæmpe mod naturen

Drop kontrol og modellering af vandløbene, og sæt nogle mål for en helhedsorienteret håndtering af vandet i stedet, foreslår KTC. KTC opfordrer derfor til, at der kigges fremad og tænkes i nye løsninger og muligheder fremfor, at man forsøger at fastholde de eksisterende forhold, da det på den lange bane er alt for dyrt at kæmpe mod naturen.

I de senere år har der været en til tider meget ophedet debat om vedligeholdelse af de danske vandløb.

Debatten går i al sin enkelhed ud på, om overskydende vand skal ledes hurtigst muligt ud i hav, bugt og fjord, eller om vandet skal blive i vandløbene og afledes mere naturligt til hav, bugter eller fjorde.

Landbruget efterspørger således bedre og hurtigere afvanding for at sikre produktion på de vandløbsnære arealer.
Det har senest ført til, at der 27. marts 2015 er fremsat forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder for vandløbsvedligeholdelse (Beslutningsforslag nr. B 145), og foreningen Danske Vandløb efterspørger i Altinget 21 april under overskriften ”Brosbøl på kant med fagligheden” større faglighed i debatten.

KTC er naturligvis enige i, at debatten skal være faglig, og mener desuden, at der bør ses på vandløbet og dets omgivelser samlet – og det i hele vandløbets længde! Det skal sikre, at god afvanding nogle steder ikke medfører oversvømmelser andre steder.

Vandmasserne truer de større byer

Danmarkskortet viser, at hovedparten af de større byer er anlagt, hvor vandløb og hav mødes, fordi transport- og handel i tidernes morgen foregik via skibstrafik.

Vandløb flader ud, når de nærmer sig havet, og øges afstrømningen i oplandet, er det her vandet ophobes. Eller med andre ord: Øget afvandingsevne i landområderne giver alt andet lige øget oversvømmelsesrisiko i mange af kystbyerne.

Kombineret med de forventede klimaændringer med mere nedbør og stigende havvandstand giver det samfundet nogle væsentlige tekniske og økonomiske udfordringer i forhold til oversvømmelser.

Det har vi allerede set mange steder i Europa. Efter de store oversvømmelser i England og i Centraleuropa, hvor blandt andre floderne Oder og Moldau gik over deres bredder, har man erkendt, at den manglende forsinkelse af vandmasser opstrøms i systemerne er en medvirkende årsag til oversvømmelsernes omfang.

Derfor arbejder man i mange europæiske lande efter devisen; forsink vandet via naturlig hydrologi i oplandet, så den naturlige bufferkapacitet i vandløbssystemerne genoprettes.

Vi arbejder mod naturen

Vandløb er dynamiske systemer med store variationer i vandføring. Variationen bliver formodentlig større i årene fremover med de forventede klimaændringer.

Allerede i dag er der problemer med dyrkningssikkerheden i mange ådale, og det vil formodentlig blive værre i de kommende år.

Det vil også ske, selv om vedligeholdelsen af vandløbene bliver intensiveret, eller de bliver gravet større.

I Danmark har vi i mange år reguleret vandløbene og drænet moser og enge med det ene formål at aflede vand hurtigst muligt.
Men når vi regulerer og udvider vandløbene, arbejder vi mod naturen. Det er naturstridigt, at vandløb ikke må oversvømme enge og moser ved en given vandføring.

Det handler ikke om, at vandløbene er for små, for det er en naturlig mekanisme at trykudligne og afbøde de voldsomme fysiske kræfters indvirkning på vandløbet ved store afstrømninger.
Dræning og afstrømning fra byerne har ikke gjort denne påvirkning mindre.

Desuden er det de vandløbsnære arealer, som procentvis giver de største udvaskninger af næringsstoffer. Så en omstrukturering af landbruget, hvor der dyrkes intensivt på robuste arealer og ekstensivt på følsomme og vandløbsnære arealer, vil øge driftssikkerheden for landbruget, samtidig med at der sikres en reduktion i næringsstofudvaskningen.