Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341390 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
11. september 2024 - 8:11

Krav om flere og bedre ladestandere udfordrer kommunerne

De kommunale udbud for ladestandere har i det store og hele været en succes. Det seneste halve år er der uden store indhug i kommunekasserne kommet ca. 4.500 flere ladepunkter, og i maj passerede det samlede antal 20.000. Både EU og den danske stat ønsker dog nu endnu mere fart på udrulningen af ladeinfrastruktur, og det skaber nye udfordringer i kommunerne. En opdateret håndbog og ajourførte udbudsforskrifter skal guide kommunerne til kommende og svære udbudsrunder.
 

I maj 2020 udkom ’ladestanderbekendtgørelsen’, der fastsatte ”bestemmelser om etablering af ladestandere til elektriske køretøjer”. En stor del af bekendtgørelsen handler om at etablere ladestandere på offentligt tilgængelige parkeringspladser, hvor det er kommunernes opgave at håndtere udbygningsplaner, udbud mv.

Det var et nyt område for mange kommuner, og derfor udgav vejregelgrupperne i september 2022 ’Håndbog Planlægning og etablering af ladeinfrastruktur til elbiler’. Håndbogen giver vejledning og anbefalinger til ”best practice” om planlægning og opsætning af ladestandere på vejarealer. Sammen med de tilhørende udbudsforskrifter bruges håndbogen som guidelines af mange kommuner, når de udarbejder udbuddene.

Udviklingen går imidlertid meget hurtigt. Både den teknologiske udvikling og nye grønne ambitioner fra EU betyder, at både håndbog og udbudsforskrifter har gennemgået en større revision. De reviderede udgaver vil komme på vejregelportalen til sommer.

 

Investeringslysten er stilnet af

I 2022, da håndbog og udbudsforskrifter blev udarbejdet, ønskede både kommuner og ladeoperatører at udrulle ladeinfrastrukturen hurtigt. Kommunerne ønskede at servicere elbilejere blandt borgere og turister, så flere ville skifte benzinbilen ud med en elbil, og så de ikke skulle spilde tid med at lede efter ladestandere. Og ladeoperatørerne ønskede en hurtig udbygning for at få markedet i gang. Det fælles ønske var en del af årsagen til, at de fleste kommuner kunne komme gennem processen uden at tage den helt store kommunale tegnebog frem – nogle kom endda igennem runden med overskud i kommunekassen.

I fremtiden kan situationen se anderledes ud. Mange steder oplever elbilisterne nu, at udbuddet af ladepladser er ok i forhold til deres behov. Og ladeoperatørerne er mindre tilbøjelige til at investere i ladestandere eller i andet udstyr, der ikke bliver brugt. Investeringslysten er stilnet af for en stund. Derfor er der en risiko for, at kommende udbudsrunder kommer til at gå mindre gelinde end de udbud, der allerede er i hus.

 

De grønne ambitioner presser på

Der er dog ikke tid eller mulighed for at træde på bremsen. Hvis kommuner, stat og EU skal nå deres grønne mål, skal der flere elbiler på gaden – og dermed også flere ladepladser.

Det er EU, som presser mest på. For mens antallet af elbiler vokser støt i de nordiske lande, så går det ikke helt så hurtigt i mange andre lande. I 2023 var ca. hver femte ny bil i EU en elbil. I Danmark var det mere end hver tredje (36 %). Siden årsskiftet har andelen af nye elbiler i Danmark ligget et stykke over 40 procent.

Hvis ikke elbilisterne igen skal opleve ’ladeangst’ og optagne ladestandere, skal ladeinfrastrukturen helst vokse lidt hurtigere end bestanden af elbiler. Derfor er der ikke længere den samme balance som i 2022 mellem myndighedernes krav og operatørernes interesse i at opstille ladestandere. For mange ladeoperatører af offentligt tilgængelige ladepunkter er der nu etableret et landsdækkende netværk af ladeinfrastruktur, så nu skal efterspørgslen på opladning stige, før det giver mening at investere store summer i ny ladeinfrastruktur.

 

Tredobling af ladestandere på to år

Den 1. april 2022 var der 6034 ladeudtag i Danmark. Et år senere var antallet vokset med 96 procent til 11.812. Den 1. april i år var
antallet 19.151, og der vil være etableret 20.000 ladeudtag, inden sommer. På to år er antallet af ladepunkter således mere end tredoblet.
Kilder til disse og øvrige oplysninger om elbiler mv. i denne artikel: Bilstatistik.dk.

 

Opdatering har ventet på lovgivning

- Vi har hele tiden vidst, at udviklingen inden for ladestandere ville gå ekstremt hurtigt, og at lovgivningen ville skulle ændres løbende for at følge med udviklingen. Derfor har vi, siden den første udgave udkom i september ’22, vidst, at vi relativt hurtigt skulle have ajourført både håndbog og udbudsforskrifter for etablering af ladeinfrastruktur. Vi har også bedt kommunerne om at melde tilbage med forslag til forbedringer til dokumenterne baseret på deres erfaringer, fortæller formand for Vejregelgruppe Vejudstyr Michael Aakjær Nielsen, Vejdirektoratet.

Revisionen af håndbog og udbudsforskrifter for udbygning af ladeinfrastruktur har været længere undervejs end ønsket, fordi det lovkompleks, der er initieret af EU, først skulle vedtages. Lovgrundlaget kom på plads i april, og siden da har ad hoc-gruppen arbejdet på højtryk for at få dokumenterne færdige. Håndbogen og sættet af udbudsforskrifter forventes at udkomme på vejregelportalen i midten af 2024.

 

EU stiller krav om flere og bedre ladestandere

Det er først og fremmest revisionen af bygningsdirektivet (’Energy Performance of Building Directive’), samt en ny AFI-forordning (’Alternative Fuel Infrastructure’), der får betydning for, hvordan kommunerne fremadrettet skal håndtere udbud, koncessioner mv. af ladeinfrastruktur.

De to ’EU-love’ har forskellige retslige konsekvenser og i princippet også to forskellige målgrupper, men de får begge stor betydning for, hvordan udrulningen af ladeinfrastrukturen kommer til at foregå.

Helt generelt betyder de to ’love’, at der skal ske en større udbygning af ladestandere i den nærmeste fremtid. Fx opsættes der en større mængde ladeinfrastruktur langs de overordnede veje i EU, og i fremtiden skal der ved nye eller nyrenoverede bygninger, der ikke er beboelse, opstilles ladestandere, blot der er flere end fem parkeringspladser. Nu gælder kravet, når der er flere end ti parkeringspladser. Der er også skærpede krav til at forberede parkeringspladserne til en kommende udbygning af ladeinfrastrukturen ved hjælp af kabler eller tomrør, ligesom der også skal tages hensyn til elcykler og scootere mv.

 

Et lille hjørne af en målsætning - med stor betydning

Strengt taget er det nye bygningsdirektiv ikke rettet mod ladeinfrastrukturen. Der er ikke engang tale om en ’lov’ i egentlig forstand, men om et direktiv, der i princippet er en EU-målsætning, som skal indarbejdes i de enkelte landes lovgivning. Bygningsdirektivet handler om, hvordan man skal indrette bygninger, så de ’performer’ energimæssigt bedst muligt.

Når bygningsdirektivet alligevel er det mest indgribende af de to dokumenter, skyldes det, at der til offentlige bygninger eller virksomheder jo også hører parkeringspladser. Og når bygningsdirektivet kan give hovedpine hos kommunerne og de ladeoperatører, der for nylig har indgået aftaler, skyldes det blandt andet, at bygningsdirektivet skal gennemføres hurtigt.

Ændringen af bygningsdirektivet blev vedtaget i EU i foråret i år. Folketinget har så maksimalt 18 måneder til at få direktivet indarbejdet i dansk lovgivning – i praksis ladestanderbekendtgørelsen – og måske skriver vi oktober 2025, inden det sker. Dette skyldes blandt andet, at der også er stor kompleksitet i direktivet, som man skal forholde sig til i den danske lovgivning og tilhørende vejledninger. Men de nye krav i bygningsdirektivet for eksisterende ikke-beboelsesejendomme med mere end 20 parkeringspladser gælder fra 1. januar 2027.

- Det skaber to udfordringer. Dels kan der være meget kort tid til at agere i og få udarbejdet nye udbud. Og dels vil opstillingen af flere ladestandere på parkeringspladser måske kollidere med allerede indgåede koncessionsaftaler på disse parkeringspladser, forklarer senioringeniør Maja Sig Vestergaard fra Rambøll, der er med i den ad hoc-ekspertgruppe, som de to vejregelgrupper har nedsat for at skrive og løbende opdatere håndbog og udbudsforskrifter for ladestandere.

 

Hvem skal betale for fremtidens ladepladser?

Ud over tidsplanen er indholdet af bygningsdirektivet også en udfordring for kommende udbud.

Generelt gælder det, at der skal færre parkeringspladser til for at udløse krav om én eller flere ladestandere. Desuden er der krav om, at parkeringspladserne i langt højere grad end nu skal forberedes på en udbygning af ladeinfrastrukturen. Det kan ske i form af enten kabelføring eller nedlæggelse af tomme rør til fremtidige ladestandere.

Hvem, der skal betale for at fremtidssikre ladeinfrastrukturen og opfylde byggedirektivets krav om at stille ladestandere til rådighed på de offentlige parkeringspladser, er stadig uvist. Da der ikke er koncession forbundet med at etablere tomrør eller kabelføring, kan regningen ende ved kommunen.

- I sidste ende bliver regningen sendt enten til elbilejerne, skatteyderne eller til begge. Der bliver under alle omstændigheder mere, som skal afklares – hvilket betyder, at de gode råd fra håndbog og udbudsforskrifter bliver endnu mere aktuelle, påpeger Maja Sig Vestergaard.

 

Markedet skal være mere åbent og gennemsigtigt

AFI-forordningen, der trådte i kraft den 13. april i år, handler bl.a. om tekniske krav til ladestanderne. Forordningen har stor betydning for AFI-loven og bekendtgørelser herunder, da de skal tilpasses forordningens ordlyd og krav. Forordningen er direkte gældende for Danmark ved ikrafttrædelsen, og kravene kræver ikke yderligere implementering i dansk lovgivning. AFI-loven og flere bekendtgørelse vil dog stadig stille yderligere krav, som er specifikt gældende for Danmark.

I praksis er der sket ændringer på flere punkter, som heller ikke er gratis for hverken ladeoperatører eller kommuner. Mange af kravene handler fx om et gennemsigtigt og åbent marked, sikker datakommunikation og betaling, intelligent ladning med mest mulig grøn el til lavest mulig pris og mulighed for at bruge elbilernes batterier til at udjævne fluktuationer i den grønne elproduktion – med tovejsopkobling mellem køretøjet og elnettet (Vehicle 2 Grid).

- Den teknologiske udvikling for både ladestandere og elnet går ekstremt hurtigt. Vi forventer faktisk, at det bliver nødvendigt med en ny revision af både håndbog og udbudsforskrifter allerede næste år. Kommunerne må sætte sig ind i de nye vilkår og sørge for at få indbygget en fleksibilitet i udbuddene, så hverken den teknologiske udvikling eller nye krav fra EU eller andre ændrer på betingelserne og får omkostningerne til at løbe løbsk. Den reviderede håndbog og de opdaterede udbudsforskrifter er en god støtte til det arbejde, mener Michael Aakjer Nielsen.

 

Nye krav til ladestandere i bygningsdirektivet (EPBD)

Eksisterende bygninger:

Ikke beboelse:

  • Pr. 1. januar 2027 skal bygninger, hvor der er flere end 20 parkeringspladser, have mindst 1 ladestander pr. 10 p-pladser eller tomrør til halvdelen af pladserne.
  • Hvis der er flere end 20 p-pladser, og de er offentligt tilgængelige, skal der pr. 1. januar 2033 være kabelføring til mindst halvdelen af pladserne.

Beboelse:

  • Ingen krav hverken i den nuværende ladestanderbekendtgørelse eller i EPBD’en

Renovering:

Ikke beboelse:

  • Hvis der er flere end 5 parkeringspladser, skal der etableres en ladestander på 20 % af p-pladserne og kabelføring til halvdelen af pladserne. Resten skal forberedes ved tomrør – også til fx elscootere og elcykler. Ved renovering af kontorbygninger skal der være mindst en på hver anden p-plads.

Beboelse:

  • Hvis der er flere end 3 parkeringspladser, skal der etableres kabelføring til halvdelen af pladserne og tomrør til resten.

Nybyggerier:

Ikke beboelse:

  • Samme krav som ved renovering

Beboelse:

  • Hvis der er flere end 3 parkeringspladser, skal der etableres mindst én ladestander plus kabelføring til halvdelen af pladserne og tomrør tilresten.
 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Gordon Vahle - P002146 - Sciencejournalistik.dk - 5137s billede

Journalist

Gordon Vahle - P002146

Sciencejournalistik.dk - 5137

Bragt i

Teknik & Miljø - Juli/August 2024

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Grænsekrydsende planlægning
  • Teknik & Miljø - Februar 2025
  • Hjertezoner – erfaringer med trafikal fredeliggørelse ved skole i Aalborg Kommune
  • Teknik & Miljø - Januar 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Januar 2025

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt