Artikel - Artikel 0

11. september 2024 - 8:11

Krav om flere og bedre ladestandere udfordrer kommunerne

De kommunale udbud for ladestandere har i det store og hele været en succes. Det seneste halve år er der uden store indhug i kommunekasserne kommet ca. 4.500 flere ladepunkter, og i maj passerede det samlede antal 20.000. Både EU og den danske stat ønsker dog nu endnu mere fart på udrulningen af ladeinfrastruktur, og det skaber nye udfordringer i kommunerne. En opdateret håndbog og ajourførte udbudsforskrifter skal guide kommunerne til kommende og svære udbudsrunder.

I maj 2020 udkom ’ladestanderbekendtgørelsen’, der fastsatte ”bestemmelser om etablering af ladestandere til elektriske køretøjer”. En stor del af bekendtgørelsen handler om at etablere ladestandere på offentligt tilgængelige parkeringspladser, hvor det er kommunernes opgave at håndtere udbygningsplaner, udbud mv.

Det var et nyt område for mange kommuner, og derfor udgav vejregelgrupperne i september 2022 ’Håndbog Planlægning og etablering af ladeinfrastruktur til elbiler’. Håndbogen giver vejledning og anbefalinger til ”best practice” om planlægning og opsætning af ladestandere på vejarealer. Sammen med de tilhørende udbudsforskrifter bruges håndbogen som guidelines af mange kommuner, når de udarbejder udbuddene.

Udviklingen går imidlertid meget hurtigt. Både den teknologiske udvikling og nye grønne ambitioner fra EU betyder, at både håndbog og udbudsforskrifter har gennemgået en større revision. De reviderede udgaver vil komme på vejregelportalen til sommer.

Investeringslysten er stilnet af

I 2022, da håndbog og udbudsforskrifter blev udarbejdet, ønskede både kommuner og ladeoperatører at udrulle ladeinfrastrukturen hurtigt. Kommunerne ønskede at servicere elbilejere blandt borgere og turister, så flere ville skifte benzinbilen ud med en elbil, og så de ikke skulle spilde tid med at lede efter ladestandere. Og ladeoperatørerne ønskede en hurtig udbygning for at få markedet i gang. Det fælles ønske var en del af årsagen til, at de fleste kommuner kunne komme gennem processen uden at tage den helt store kommunale tegnebog frem – nogle kom endda igennem runden med overskud i kommunekassen.

I fremtiden kan situationen se anderledes ud. Mange steder oplever elbilisterne nu, at udbuddet af ladepladser er ok i forhold til deres behov. Og ladeoperatørerne er mindre tilbøjelige til at investere i ladestandere eller i andet udstyr, der ikke bliver brugt. Investeringslysten er stilnet af for en stund. Derfor er der en risiko for, at kommende udbudsrunder kommer til at gå mindre gelinde end de udbud, der allerede er i hus.

De grønne ambitioner presser på

Der er dog ikke tid eller mulighed for at træde på bremsen. Hvis kommuner, stat og EU skal nå deres grønne mål, skal der flere elbiler på gaden – og dermed også flere ladepladser.

Det er EU, som presser mest på. For mens antallet af elbiler vokser støt i de nordiske lande, så går det ikke helt så hurtigt i mange andre lande. I 2023 var ca. hver femte ny bil i EU en elbil. I Danmark var det mere end hver tredje (36 %). Siden årsskiftet har andelen af nye elbiler i Danmark ligget et stykke over 40 procent.

Hvis ikke elbilisterne igen skal opleve ’ladeangst’ og optagne ladestandere, skal ladeinfrastrukturen helst vokse lidt hurtigere end bestanden af elbiler. Derfor er der ikke længere den samme balance som i 2022 mellem myndighedernes krav og operatørernes interesse i at opstille ladestandere. For mange ladeoperatører af offentligt tilgængelige ladepunkter er der nu etableret et landsdækkende netværk af ladeinfrastruktur, så nu skal efterspørgslen på opladning stige, før det giver mening at investere store summer i ny ladeinfrastruktur.

Tredobling af ladestandere på to år

Den 1. april 2022 var der 6034 ladeudtag i Danmark. Et år senere var antallet vokset med 96 procent til 11.812. Den 1. april i år var
antallet 19.151, og der vil være etableret 20.000 ladeudtag, inden sommer. På to år er antallet af ladepunkter således mere end tredoblet.
Kilder til disse og øvrige oplysninger om elbiler mv. i denne artikel: Bilstatistik.dk.

Opdatering har ventet på lovgivning

- Vi har hele tiden vidst, at udviklingen inden for ladestandere ville gå ekstremt hurtigt, og at lovgivningen ville skulle ændres løbende for at følge med udviklingen. Derfor har vi, siden den første udgave udkom i september ’22, vidst, at vi relativt hurtigt skulle have ajourført både håndbog og udbudsforskrifter for etablering af ladeinfrastruktur. Vi har også bedt kommunerne om at melde tilbage med forslag til forbedringer til dokumenterne baseret på deres erfaringer, fortæller formand for Vejregelgruppe Vejudstyr Michael Aakjær Nielsen, Vejdirektoratet.

Revisionen af håndbog og udbudsforskrifter for udbygning af ladeinfrastruktur har været længere undervejs end ønsket, fordi det lovkompleks, der er initieret af EU, først skulle vedtages. Lovgrundlaget kom på plads i april, og siden da har ad hoc-gruppen arbejdet på højtryk for at få dokumenterne færdige. Håndbogen og sættet af udbudsforskrifter forventes at udkomme på vejregelportalen i midten af 2024.

EU stiller krav om flere og bedre ladestandere

Det er først og fremmest revisionen af bygningsdirektivet (’Energy Performance of Building Directive’), samt en ny AFI-forordning (’Alternative Fuel Infrastructure’), der får betydning for, hvordan kommunerne fremadrettet skal håndtere udbud, koncessioner mv. af ladeinfrastruktur.

De to ’EU-love’ har forskellige retslige konsekvenser og i princippet også to forskellige målgrupper, men de får begge stor betydning for, hvordan udrulningen af ladeinfrastrukturen kommer til at foregå.

Helt generelt betyder de to ’love’, at der skal ske en større udbygning af ladestandere i den nærmeste fremtid. Fx opsættes der en større mængde ladeinfrastruktur langs de overordnede veje i EU, og i fremtiden skal der ved nye eller nyrenoverede bygninger, der ikke er beboelse, opstilles ladestandere, blot der er flere end fem parkeringspladser. Nu gælder kravet, når der er flere end ti parkeringspladser. Der er også skærpede krav til at forberede parkeringspladserne til en kommende udbygning af ladeinfrastrukturen ved hjælp af kabler eller tomrør, ligesom der også skal tages hensyn til elcykler og scootere mv.

Et lille hjørne af en målsætning - med stor betydning

Strengt taget er det nye bygningsdirektiv ikke rettet mod ladeinfrastrukturen. Der er ikke engang tale om en ’lov’ i egentlig forstand, men om et direktiv, der i princippet er en EU-målsætning, som skal indarbejdes i de enkelte landes lovgivning. Bygningsdirektivet handler om, hvordan man skal indrette bygninger, så de ’performer’ energimæssigt bedst muligt.

Når bygningsdirektivet alligevel er det mest indgribende af de to dokumenter, skyldes det, at der til offentlige bygninger eller virksomheder jo også hører parkeringspladser. Og når bygningsdirektivet kan give hovedpine hos kommunerne og de ladeoperatører, der for nylig har indgået aftaler, skyldes det blandt andet, at bygningsdirektivet skal gennemføres hurtigt.

Ændringen af bygningsdirektivet blev vedtaget i EU i foråret i år. Folketinget har så maksimalt 18 måneder til at få direktivet indarbejdet i dansk lovgivning – i praksis ladestanderbekendtgørelsen – og måske skriver vi oktober 2025, inden det sker. Dette skyldes blandt andet, at der også er stor kompleksitet i direktivet, som man skal forholde sig til i den danske lovgivning og tilhørende vejledninger. Men de nye krav i bygningsdirektivet for eksisterende ikke-beboelsesejendomme med mere end 20 parkeringspladser gælder fra 1. januar 2027.

- Det skaber to udfordringer. Dels kan der være meget kort tid til at agere i og få udarbejdet nye udbud. Og dels vil opstillingen af flere ladestandere på parkeringspladser måske kollidere med allerede indgåede koncessionsaftaler på disse parkeringspladser, forklarer senioringeniør Maja Sig Vestergaard fra Rambøll, der er med i den ad hoc-ekspertgruppe, som de to vejregelgrupper har nedsat for at skrive og løbende opdatere håndbog og udbudsforskrifter for ladestandere.

Hvem skal betale for fremtidens ladepladser?

Ud over tidsplanen er indholdet af bygningsdirektivet også en udfordring for kommende udbud.

Generelt gælder det, at der skal færre parkeringspladser til for at udløse krav om én eller flere ladestandere. Desuden er der krav om, at parkeringspladserne i langt højere grad end nu skal forberedes på en udbygning af ladeinfrastrukturen. Det kan ske i form af enten kabelføring eller nedlæggelse af tomme rør til fremtidige ladestandere.

Hvem, der skal betale for at fremtidssikre ladeinfrastrukturen og opfylde byggedirektivets krav om at stille ladestandere til rådighed på de offentlige parkeringspladser, er stadig uvist. Da der ikke er koncession forbundet med at etablere tomrør eller kabelføring, kan regningen ende ved kommunen.

- I sidste ende bliver regningen sendt enten til elbilejerne, skatteyderne eller til begge. Der bliver under alle omstændigheder mere, som skal afklares – hvilket betyder, at de gode råd fra håndbog og udbudsforskrifter bliver endnu mere aktuelle, påpeger Maja Sig Vestergaard.

Markedet skal være mere åbent og gennemsigtigt

AFI-forordningen, der trådte i kraft den 13. april i år, handler bl.a. om tekniske krav til ladestanderne. Forordningen har stor betydning for AFI-loven og bekendtgørelser herunder, da de skal tilpasses forordningens ordlyd og krav. Forordningen er direkte gældende for Danmark ved ikrafttrædelsen, og kravene kræver ikke yderligere implementering i dansk lovgivning. AFI-loven og flere bekendtgørelse vil dog stadig stille yderligere krav, som er specifikt gældende for Danmark.

I praksis er der sket ændringer på flere punkter, som heller ikke er gratis for hverken ladeoperatører eller kommuner. Mange af kravene handler fx om et gennemsigtigt og åbent marked, sikker datakommunikation og betaling, intelligent ladning med mest mulig grøn el til lavest mulig pris og mulighed for at bruge elbilernes batterier til at udjævne fluktuationer i den grønne elproduktion – med tovejsopkobling mellem køretøjet og elnettet (Vehicle 2 Grid).

- Den teknologiske udvikling for både ladestandere og elnet går ekstremt hurtigt. Vi forventer faktisk, at det bliver nødvendigt med en ny revision af både håndbog og udbudsforskrifter allerede næste år. Kommunerne må sætte sig ind i de nye vilkår og sørge for at få indbygget en fleksibilitet i udbuddene, så hverken den teknologiske udvikling eller nye krav fra EU eller andre ændrer på betingelserne og får omkostningerne til at løbe løbsk. Den reviderede håndbog og de opdaterede udbudsforskrifter er en god støtte til det arbejde, mener Michael Aakjer Nielsen.

Nye krav til ladestandere i bygningsdirektivet (EPBD)

Eksisterende bygninger:

Ikke beboelse:

Pr. 1. januar 2027 skal bygninger, hvor der er flere end 20 parkeringspladser, have mindst 1 ladestander pr. 10 p-pladser eller tomrør til halvdelen af pladserne.
Hvis der er flere end 20 p-pladser, og de er offentligt tilgængelige, skal der pr. 1. januar 2033 være kabelføring til mindst halvdelen af pladserne.

Beboelse:

Ingen krav hverken i den nuværende ladestanderbekendtgørelse eller i EPBD’en

Renovering:

Ikke beboelse:

Hvis der er flere end 5 parkeringspladser, skal der etableres en ladestander på 20 % af p-pladserne og kabelføring til halvdelen af pladserne. Resten skal forberedes ved tomrør – også til fx elscootere og elcykler. Ved renovering af kontorbygninger skal der være mindst en på hver anden p-plads.

Beboelse:

Hvis der er flere end 3 parkeringspladser, skal der etableres kabelføring til halvdelen af pladserne og tomrør til resten.

Nybyggerier:

Ikke beboelse:

Samme krav som ved renovering

Beboelse:

Hvis der er flere end 3 parkeringspladser, skal der etableres mindst én ladestander plus kabelføring til halvdelen af pladserne og tomrør tilresten.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Journalist

Gordon Vahle - P002146

Sciencejournalistik.dk - 5137

Bragt i

Teknik & Miljø - Juli/August 2024

Faglige emner

Veje, trafik og trafiksikkerhed

Høringer der mangler dine svare

Mine høringer

TEST høring som er ny

Krav om flere og bedre ladestandere udfordrer kommunerne

Investeringslysten er stilnet af

De grønne ambitioner presser på

Tredobling af ladestandere på to år

Opdatering har ventet på lovgivning

EU stiller krav om flere og bedre ladestandere

Et lille hjørne af en målsætning - med stor betydning

Hvem skal betale for fremtidens ladepladser?

Markedet skal være mere åbent og gennemsigtigt

Nye krav til ladestandere i bygningsdirektivet (EPBD)

Forfatter(e)

Bragt i

Faglige emner

KTC

KTC Kredse

Samarbejdspartnere

Faggrupper