Klimaledelse i Middelfart Kommune

Klimaledelse er en særlig disciplin. Klimaledelse forholder sig til ledelse af mange emner på én gang, emner der er hinandens forudsætninger og konsekvenser. Emner der kræver aktive og resolutte handlinger, både på kort, på mellem og langt sigt.

Kendte tiltag skal gennemføres hurtigere, billigere og i større skala. Klimaledelse er et opgør med fossil tænkning. Klimaledelse er inkluderende. Uden klimaledelse har menneskeheden ingen chance for at nå klimamålene. I denne tekst får du en introduktion til eksempler og anbefalinger fra Middelfart Kommune – der hvor vi er. I første ombæring handler det ikke om ”Stå på ølkassen ledelse” men om strukturel indlejring og ”governance”.

Omstilling er en omstillingsopgave

De fleste kommuner arbejder seriøst med DK2020 klimaplaner og det ”framework”, som det er en del af. Her er ”Governance” en del af frameworket, som inviterer til ledelsesmæssige tiltag, så kommunerne går direkte til systemisk indlejring af klima i hverdagen. Det er godt, fordi den grønne omstilling er en omstillingsopgave og ikke en tillægsopgave! Omstilling er svært – Homo Sapiens er et vanedyr, der lever af BAU (Business As Usual) morgen, middag og aften, hvis ikke konteksten, eller menuen, ændres af chefen. Derfor kan DK2020 klimaplaner, med masser af tiltag på menuen, være et godt sted at tage opgøret med vanedyrs-handlingerne.

De strukturelle ledelsestiltag fra Middelfart Kommune afrundes med en replik af Tue Damsø, DK2020 programleder ved CONCITO (det er CONCITO, der på vegne af C40, godkender DK2020 klimaplaner).

I det følgende kommer 3 små eksempler, der kan få kolossal effekt, hvis de implementeres helhjertet.

De uddybes og diskuteres ofte i KTC klimanetværket, ledet af Henrik Müller, og ikke mindst til klimafolkemødet 1-3. september 2022 i Middelfart (save the date).

Klima & bæredygtighed i sagsfremstillinger

Middelfart Kommune er, sammen med Holbæk og få andre, blandt de første kommuner i landet, og Europa, til at indføre dette. Tiltaget er sundt. Det handler om at dagsordenspunkter får belyst konsekvenserne for klima & bæredygtighed, så der kan træffes bæredygtige beslutninger.

Denne systemiske indlejring er vanvittigt sund. Dels træner den forvaltningerne til at udarbejde de rigtige – de grønne – beslutningsoplæg. Det giver også anledning til nye, legitime, diskussioner blandt de folkevalgte.

Selvom den systematiske indlejring af klima i sagsfremstillinger ikke altid kan måles i CO2-ækvivalenter, er det vigtigt at have for øje, at ikke alt, der tæller, kan tælles, og ikke alt, som kan tælles, tæller. En erhvervspolitik, der prioriterer klimakurser, kan således have kolossal effekt, selvom det ikke i første omgang giver direkte anledning til egentlige reduktioner af drivhusgasser. Samme gælder for skolepolitik m.v.

At dagsordenerne er offentlige (full monty) giver også indsigt i progressionen i det daglige klimaarbejde i kommunernes maskinrum. Det giver en meget sund og aktuel temperaturmåling/benchmark på, hvor godt klima og bæredygtighed er forankret i den enkelte kommune. Dermed hvor meget man ”walk the talk”.

Klima & bæredygtighed i mus/lus/grus

Fordi kommunerne er så store organisationer, vil kommunerne naturligvis have mange mennesker ansat. Mennesker, der finder stor glæde ved at indlejre klima & bæredygtighed i hverdagen. Statistisk set – tænk bare på sidste valg og forskellige meningsmålinger – så interesserer majoriteten af danskerne sig for klima. Muligheden for at ”gøre en forskel” er med til at gøre arbejdet endnu mere meningsfuldt i kommunerne. Samtidig er klima inkluderende, fordi stort set alle fagområder har aktiviteter, der vedrører drivhusgasudledninger.

Tiltaget har derfor et stort frigørende potentiale for udvikling af grønne forandringsagenter i organisationen.

Helt konkret er dette emne ”hvordan gør man” noget, vi løbende får erfaringer med. Men der er ingen tvivl. En kompetent og kvalificeret samtale om klima & bæredygtighed – det lettes ved indsigt hos samtalepartnerne. Altså, efteruddannelse bliver nøgle, og det er noget, som ikke mindst Aarhus Kommune arbejder med for at lykkes.

"Med den nye aftale skal det samlede klimaaftryk granskes, inden budgettet lægges. Stemmer det samlede klimaaftryk ikke overens med vores langsigtede mål, så skal budgettet altså korrigeres med flere eller færre tiltag."

Klima i budgetlægningen

Middelfart Kommune er blandt de første kommuner, der har besluttet at indlejre klima i den kommunale budgetlægning. Baggrunden er en særskilt politisk aftale fra et samlet byråd december 2021– kort og godt er statementet:

”Med den nye aftale skal det samlede klimaaftryk granskes, inden budgettet lægges. Stemmer det samlede klimaaftryk ikke overens med vores langsigtede mål, så skal budgettet altså korrigeres med flere eller færre tiltag.”

Den logiske konsekvens, tolkning og forståelse af dette tydelige politiske signal er at påbegynde arbejdet med skyggepris på drivhusgasser og intern klimaafgift. Disse udfordringer er svære i en provinskommune, og version 1 var ved budgetlægning for 2022 en simpel trafiklysmodel i budgetforslag. Er det godt for klima (grøn), er det neutralt (gult), eller er det dårligt (rødt)? Og allerhelst med konkrete tal for drivhusgasudledninger. Drivhustal var der ikke mange af – for de mennesker, der fremlagde budgetforslag tidligt forår 2021, havde ikke haft den store chance for at spørge og inkludere markedet og fagfolk i vurderinger. Pointen er: Dette tager tid!

De interne klimaafgifter er i første omgang beskrevet i forhold til flyrejser, og hvordan der kompenseres. Altså en afgift. Denne model er beskrevet i kommunens klimaplan og forventes udbygget med flere elementer.

Alt er noget, vi diskuterer og udvikler, tak til alle for input – lad os diskutere mere, ikke mindst til klimafolkemøde 1-3. september 2022: www.klimafolkemødet.dk.

Replik af Tue Damsø, CONCITO

De 3 cases er fremragende eksempler på klimaledelse, hvor en kommune går fra grøn overfladebehandling til systemisk indlejring af klima i organisationen. Det er en inkluderende tilgang, der frigør potentialer i organisationen i et omfang, der ikke kan findes i én forvaltning alene.

Middelfart er i deres implementering endnu ikke helt ”færdig-bagte”, hvilket ikke er en kritik. For de store forkromede modeller findes endnu ikke. Oslo og Amsterdam arbejder på modeller, men de vil skulle tilpasses lokal kontekst under alle omstændigheder. Men Byrådet i Middelfart udviser det mod, de ambitioner og den dedikation, som en tidssvarende ledelse bør have for at få kommunernes klimaplaner i mål.

Det, vi oplever i CONCITO, er, at klimaledelse spreder sig i kommunernes klimaplaner, og derfor er flere kommuner nu i gang med lignende tiltag. Og kommunerne samarbejder om ambitionerne, hvilket sender nogle meget-meget vigtige signaler til befolkning og folketing; Kommunerne vil have klimaledelse på alle niveauer

Log ind for at kommentere