Artikel - Artikel 0

20. oktober 2015 - 9:00

KØGE BUGT

Klima, højvande og naturhensyn – en gordisk knude?

Masseevakuering langs Køge Bugt: Tusinder af hjem skal evakueres langs Køge Bugt efter flere dages storm, der nu har presset store vandmasser op i den Botniske Bugt. Myndighederne varsler kraftig forhøjet vandstand i bugten. Vandstanden forventes at nå katastrofale højder på mandag. Byområder og villakvarterer bliver oversvømmet. Kommunerne er i gang med en masseevakuering. Det er en kamp mod tiden.

Tilbage i 1872 skete noget lignende. Vandstanden steg over tre meter med tab af menneskeliv til følge. Ovennævnte er heldigvis ren fiktion. Næsten da. For det kan i princippet blive til virkelighed. I 1872 medførte en stormflod heftige oversvømmelser ikke bare i Køge, men også på Sydhavsøerne. På Lolland og Falster blev digerne gennembrudt, og næsten 100 børn og voksne druknede i meterhøje bølger, som rev gårde og husdyr med sig.

Nye diger blev bygget. I dag er Lolland og Falster beskyttet. Men det er Køge ikke – heller ikke de andre byer langs kysten op til København, og de er vokset siden 1872. Samtidigt er der
udsigt til stigende havvandsspejl som følge af den globale opvarmning.

Skal der så bygges et langt dige langs Køge Bugt? Hvordan skal Køge By beskyttes. Og hvad med udfordringer som Natura2000-områder, strandbeskyttelse og de herlighedsværdier, som bliver påvirket af et digebyggeri. Sidst men ikke mindst – hvem skal regningen sendes til?

Strategien

Køge Kommune forbereder sig nu på fysisk beskyttelse. Kommunen forventer, at der skal bygges diger, bolværker og sluseanlæg for at beskytte udsatte områder. Problemet er bare at finde ud
af, hvor de skal ligge. Det vil komme an på en afvejning af alle de hensyn, som en sådan foranstaltning måtte afstedkomme. Her kommer nogle bud på sådanne.

Køge Å

Flere åer i området udløber i bugten. De skal alle forsynes med højvandslukker på en eller anden måde. Ellers er der fri adgang til et stort opland ad bagvejen. Køge Å er den største og løber lige igennem den gamle by. Det siger næsten sig selv, at en klimaløsning må indebære bygning af en højvandslukke. Det lyder måske enkelt og lige til.

Det er det bare ikke, for åen munder ud i Køge Havn. Placerer man slusen ved udløb i havnen, skal hele havnen forsynes med meterhøje bolværker – ellers kommer vandet ind ad denne vej. Det kunne tale for at placere slusen længere ude, fx ved havneindløbet. Køge Kommune er i øjeblikket i fuld gang med at undersøge mulighederne og kan ikke komme med et svar i denne artikel.

Så er der de mindre åer. Her kan det måske klares med en simpel rille, hvor man manuelt placerer nogle planker, når varslet lyder. Endelig er der rørudløbene fra spildevand og mindre vandløb. Sådanne skal i sagens natur udstyres med kontraventiler.

Digerne

Topografien tilsiger placering af en vandbarriere langs Københavnsvej i den nordlige bydel. Med sin højde yder vejen allerede en vis beskyttelse af bydelene mod vest. Men på den østlige
side er der også beboelser og tillige en del industri. En af dem har et stort kemikaliedepot gravet ned på fabriksgrunden. Hvordan med det – taler det for et fællesdige ud mod kysten?

Men hvad nu hvis merudgiften til et sådant fællesdige overstiger værdien af de ejendomme søværts Københavnsvej, der som nævnt allerede i nogen grad udgør en naturlig vandbarriere? Og hvad med det strandbeskyttelsesbelagte areal - visse steder også natura2000 – som vil blive berørt? På et tidspunkt skal der foretages en afvejning af de mange hensyn – både af økonomisk og teknisk karakter, når en løsning skal vælges. Der er med andre ord masser af politik i klimasikringsopgaven.

Herlighederne

Det siger næsten sig selv, at har man investeret i et dyrt hus med havudsigt, så er det ikke så sjovt at få udsigten erstattet af en jordvold. Omvendt er det heller ikke sagen, at få huset skyllet igennem med havvand fra en stormflod, der måske/måske ikke kommer i ens levetid. Et dilemma for husejerne.

Beredskabet

En ting er fysisk forebyggelse – diger, sluser og den slags. Men der resterer jo altid en vis risiko for, at 1000-års hændelsen indfinder sig i næste uge og hvad så? Eller at det, der sker, er værre. Derfor skal der under alle omstændigheder være et beredskab. Til forskel fra stormfloden for 143 år siden, har vi i dag god mulighed for at forudse vejrmæssige begivenheder og varsle. Dermed har vi også mulighed for at gribe ind i tide – vel at mærke, hvis vi til punkt og prikke har planlagt, hvad der skal gøres, i hvilken rækkefølge osv. Kort sagt – får lavet en beredskabsplan.

En beredskabsplan kan rumme fysisk-mekaniske tiltag, der skal begrænse skaderne. Og den kan rumme gennemtænkte evakueringsplaner – nok særligt nødvendigt indtil sluser, diger og bolværker er etableret, og det kan godt tage nogle år endnu.

Ny udfordring

Alt i alt er oversvømmelser fra havet ikke noget, der har fyldt hos borgere og politikere i Køge Kommune i efterhånden mange generationer. Glemt er flere stormflodsbegivenheder i tiden
før 1900. Det er ikke som vestjyske kommuner, hvor sommerhuse skylles i havet, eller hvor vestenstorme fylder gaderne med vand. Derfor er det en ny udfordring såvel rent teknisk men i den grad også politisk. Ifølge kystbeskyttelsesloven skal regningen sendes til de, der vil nyde gavn af beskyttelsen.

Der er forskel på, hvor meget det koster at beskytte de enkelte ejendomme. De yderste må antages at koste mest. Skal de så betale er særlig høj andel, skal de betale det samme som andre, eller skal det overlades til dem selv at beskytte deres ejendomme? Er det billigere at udfase bebyggelser i de mest kystnære områder og dermed overlade det til ejerne at forsikre sig via et forsikringsselskab? Skal vi som kommuner arbejde for, at det er en statslig opgave at finansiere eller medfinansiere kystbeskyttelse? Skal ejere af kystnære ejendomme indstille sig på, at med herlighedsværdierne følger også en øget risiko, som man selv skal betale for?

For kommunens teknikere en spændende arbejdsopgave – for politikerne et væld af dilemmaer, der skal håndteres i tide. Og det er nu.

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Faglige emner

Natur og overfladevand›Kyster og strande