Kan vores havne blive omdannet til blå parker?

Hvad skal fremtiden byde på for de danske havne? Hvordan kan man som kommune gribe omdannelsen af udtjente havneområder an, så der kommer fokus på den blå biodiversitet og sammenhængen mellem aktiviteter på land og i vand?

Tilstanden i havet lever ikke op til definitionen på god økologisk tilstand i langt størstedelen af danske kystområder. Det skyldes bl.a., at levesteder for fisk som for eksempel ålegræsenge og stenrev er gået tabt på grund af byggeri af moler, kystsikring og andre kystnære konstruktioner. Det har alvorlige negative effekter for den marine biodiversitet, havets evne til at modstå klimaændringer samt leverance af fødevarer som fisk og skaldyr. Heldigvis findes der en del naturbaserede løsninger, der kan gøre en positiv forskel, og nogle danske kommuner er allerede i gang.

Der bliver bygget som aldrig før i de kystnære by- og havneområder i Danmark. Ligeså gør der i havneområder i f.eks. Malmø, Göteborg og Oslo. Desværre ses det sjældent, at byggerierne i disse områder kobles direkte til et øget og forbedret havmiljø, eller til en stærkere kobling mellem havet og landområdernes beboere og brugere. Men potentialet for at fremme den marine biodiversitet i forbindelse med byggeri er bestemt til stede, viser både dansk og international forskning. Men hvordan kan man som byudvikler gribe det an?

Blå biodiversitet skal tænkes ind fra start

For at sikre en bæredygtig udvikling, der begrænser ødelæggelse og forurening af havet og genopretter tidligere miljøer, er der regulering på vej, der indeholder en række greb og initiativer, som naturligt bør indgå i planlægningen ved omdannelse af eksisterende eller udvikling af nye by- eller havneområder. Det gælder fx støttende, forsynende, kulturelle og regulerende økosystemtjenester, en mere fokuseret, bæredygtig brug af havet, defineret af fx FN’s Verdensmål, EU’s strategi Biodiversitet og den nationale havplan, samt en overordnet planlægning og planlægning i zoner som fx industri, rekreation og beskyttelse (jf. Havplanen). Går man i gang med disse overvejelser nu, vil man være på forkant med meget af den internationale lovgivning, der med stor sandsynlighed kommer til at gælde for de fleste danske kystnære byggeprojekter.

Men hvis den blå biodiversitet skal være en integreret del af byudviklingen i ens kommune, er det afgørende, at den bliver tænkt ind i alle led af udviklings- og bygge eller anlægsprocessen. Der er en række vigtige spørgsmål, der skal stilles i de indledende faser og på de rigtige tidspunkter i byggeprocessen for at bevare fokus på biodiversiteten i overgangen til byggeriets næste fase. Plangrundlaget giver som udgangspunkt ikke mulighed for at kræve konkrete tiltag til at sikre biodiversiteten på private grunde og matrikler eller søterritoriet. Derfor må man som kommune som hovedregel etablere en konstruktiv dialog og/eller partnerskaber med byudviklere og bygherrer – og de statslige myndigheder herom.

Figuren viser afværgehierarkiet i miljøvurdering med de fire afværgetrin. Figur tilpasset fra præsentationen Afværgeforanstaltninger og erstatningsnatur for infrastrukturprojekter. Kreditering: Lone Kørnøv (2019).

Simple naturbaserede løsninger gør en forskel

I de seneste 3-5 år er der sket en kraftig stigning i urbane projekter, som har til formål at løfte og styrke biodiversiteten gennem forskellige naturbaserede initiativer og virkemidler. Det løser ikke udfordringen i det store hele, men kan gøre en lokal forskel for biodiversiteten. Det viser både større og mindre forskningsprojekter. Derudover kan initiativerne være med til at skabe opmærksomhed, generere erfaringer og inspirere andre til at udvikle nye løsninger.

Det er således muligt og meningsfuldt på projektniveau at forbedre livsvilkårene for livet under vandet i bynære miljøer med aktive tiltag, der rækker udover miljøundersøgelser og analyser. Et eksempel er den indre havn ved Malmø C. Under etableringen af bytunnelen blev tunnelelementerne sænket ned i havnebassinet og kanalen, og beskyttet af blokke, sten og sand. Dette blev hurtigt et levested for ålegræs, rupier og blæretang mm., som etablerede sig i området. Hvilket viser, at dannelse af områder, der virker for det marine liv, også selv om det ikke i første omgang var formålet, hurtigt kan have en positiv effekt på biodiversiteten. Et lignende eksempel er ved Kockumsrännan efter Copenhagen Malmö Ports flytning af færgeterminalen, hvor den dybe sejlrende blev reduceret for døde alger og bundstrukturen genoprettet med opfyld. Efter et par år er ålegræsset genetableret her, og biodiversiteten er øget i området.

Flere kommuner har taget den blå tankegang til sig

En række kystkommuner i Danmark har fået øjnene op for vigtigheden i denne form for marin genopretning. En af dem er Vejle Kommune, der på baggrund af et pres fra bl.a. lokalbefolkningen og NGO’er indgik i et partnerskab med bl.a. Syddansk Universitet om et helhedsorienteret genopretningsprojekt af Vejle Fjord. Kysten omkring fjorden er i rivende udvikling, og nye boligområder og rekreative attraktioner skyder op. Men fjordens miljømæssige tilstand er så dårlig, at havbunden er dækket af mudder, der er for få fisk, og det ålegræs, der oprindeligt var i fjorden, er markant reduceret.

I projektet er der blevet gjort brug af forskellige tiltag, herunder udplantning af ålegræs, etablering af stenrev, etablering af muslingebanker og opfiskning af krabber.

Formålet er at skabe bedre livsbetingelser for fjordens biodiversitet og dermed skabe rekreativ værdi for byens borgere og brugere. Projektet er drevet af en overordnet politisk vision om at forbedre miljøet i fjorden og på land. I Randers Kommune er udviklingen af projektet Flodbyen Randers også et godt eksempel på, hvordan man kan skabe sammenhæng mellem blå biodiversitet, klimatilpasning og zoneopdelt byudvikling. Her skal en klimabro og et klimabånd være med til at sikre byen mod stormflod, samtidig med at biodiversiteten på land og i vand styrkes, og der skabes en større sammenhæng mellem land og vand i byrummet

Ti virkemidler fra inspirationskatalog

Med støtte fra VELUX FONDEN har Bygherreforeningen og Habitats Aps i samarbejde med DTU Aqua og Marint Kunskapscenter i
Malmø udarbejdet et inspirationskatalog, der skal give bl.a. planlæggere, by- og arealudviklere og bygherrer inspiration til, hvordan den marine biodiversitet kan tænkes ind i udviklings og byggeprocessen – fra lokalplanen over byggeprogrammet til udbuddene og realiseringen.