Gå til hovedindhold
Hjem

Dine genveje

Høringer der mangler dine svare

Du har ingen ubesvarede høringer.
Se flere

Mine høringer

Din rolle: Høringsindmelder

TEST høring som er ny

Høringens status: Godkendt og lukket

Afgiv/rediger svar
0 341418 Høring
Se flere

Dine netværk

Ingen netværk

Nye Kommentarer

24. marts 2020
Hej Frederik
Af Thomas Christen...
24. marts 2020
Vi har fuldstændig de samme
Af Magnus Hauch - ...
24. marts 2020
Vi har anskaffet os en tablet
Af Axel Frederik M... (ikke efterprøvet)
Se flere

Nyt indhold

Der findes ikke noget nyt
Se flere
  • KTC
    • Om KTC
    • Fundament og værdier
    • Mission og vision
    • Vedtægter
    • KTC Bestyrelse
    • KTC Kredse
    • KTC Sekretariatet
    • Medlemskab af KTC
    • KTC Arrangementer
    • Presse
    • Samarbejdspartnere
    • Virksomhedsoplysninger
    • About KTC (english)
    • Hjælp
  • Faggrupper
    • KTC Almene boliger - ALM
    • KTC Byggelov - BYG
    • KTC Digital forvaltning - DFO
    • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
    • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
    • KTC Ledelse - LED
    • KTC Miljø og Grundvand - MIG
    • KTC Natur og Overfladevand - NOV
    • KTC Planlægning - PLA
    • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
    • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
    • Vejledning til KTC Faggrupper
  • Aktiviteter
    • KTC ÅRSMØDE
    • Magasinet Teknik & Miljø
    • Nyheder
    • Digitale netværk
    • Kalender
    • Natur & Miljø-konference
    • Nyhedsbreve
    • KTC Kredsaktiviteter
    • KTC Høringsbidrag
  • Netværk
  • Teknik & Miljø
Artikel - Artikel 0 0
Twitter LinkedIn
16. februar 2023 - 16:00

Hvor skal vindmøllen stå?

Størstedelen af landets kommuner vil med deres DK2020-planer lægge strategier for den grønne omstilling målrettet 2030 og 2050. Det afgørende næste skridt bliver at omsætte strategierne til handling og få de vedvarende energianlæg placeret i landskabet. Vælger man at tage et skridt tilbage og inddrage de mange interesser og forskellige behov, kan en potentiel kommunal hovedpine omdannes til demokratisk fornyelse og lokalt engagement i en grønnere fremtid.
 

Den grønne omstilling har banket på døren med voksende kraft de seneste år. Med Paris-aftalen i 2015, Klimaloven i 2020, og i år; ’Danmark kan mere I og II’, ser vi endelig konkrete nationale planer og aftaler om Danmarks energiproduktion falde på plads. Nationale målsætninger er dog kun første skridt i en omstilling, der nu skal effektueres i landets kommuner. Til det formål har Realdania og Danmarks regioner indgået et samarbejde med 95 kommuner om at udvikle lokale klimahandlingsplaner, der skal leve op til nationale og internationale forpligtigelser.

Det er dog ingen hemmelighed, at kommunerne står over for en stor udfordring. For ganske vist er nationale og kommunale målsætninger og planer ved at være på plads, men nu begynder vanskelighederne at melde sig på banen. Ser vi på produktionen af grøn strøm, kræver målsætningen om en firdobling af produktion fra vedvarende energikilder på land en massiv udbygning af nye anlæg. Mange nye solceller og vindmøller skal placeres i vores landskab, foruden biogas og Power-to-X, m.m. Spørgsmålet er: Hvor skal de være?

 

Konflikter og modstand

Forvaltninger og lokalpolitikere står altså over for en historisk anlægsopgave. Vi taler ikke små eller få områder, men en massiv forandring af de landskaber, vi bevæger os gennem og lever i. Allerede nu modtager mange kommuner et hastigt voksende antal ansøgninger om opsætning af solcelleanlæg og nye, høje vindmøller. Hertil findes ønsker om biogasanlæg og PtX-anlæg, der kan øge forsyningssikkerheden i kommunen.

Vi ser altså en potentiel gentagelse af mønsteret afdækket i 2017: Med mange ønsker og interesser i både energiproduktion og anden arealanvendelse finder kommunerne sig hurtigt i et konfliktfyldt felt. Selv med klare retningslinjer for opsætning af energianlæg vil modsætninger mellem lokale interesser boble frem. Med den massive mængde af anlægsprojekter, der er brug for, er det særligt vigtigt, at forvaltninger og lokalpolitikere ikke lader tilfældighed, hurtige løsninger, eller passivitet blive svaret på konflikt. I så fald risikerer vi selv at stå med regningen i form af et klondykelandskab eller endnu en udskydning af den grønne omstilling.

 
"Vi kommer ikke uden om den åbenlyse udfordring, det er, at leve i et tætbefolket land med mange tværgående interesser. Vi bliver fortsat flere borgere, og intet tyder på, at vores samlede energibehov vil mindskes foreløbig."
 

Legitime interesser

Konflikter om landets arealer bunder ikke i kontrære naboer eller griske selskaber. De mange interesser i vores fælles landskaber er alle legitime. Danmarks borgere forstår, at den grønne omstilling er nødvendig og kræver en personlig og strukturel indsats. Det er blevet tydeliggjort i det nationale klimaborgerting, såvel som i gentagne voxpops. Det bliver dog i stigende grad tydeligt, at energiproduktion og forbrug er et demokratisk spørgsmål, der bør besvares med bred folkelig dialog.

 

Bred dialog kan løfte opgaven

Netop dette er formålet med et projekt mellem Teknologirådet, Region Sjælland, og Holbæk, Kalundborg, og Vordingborg kommuner. Projektet bygger på en vigtig konklusion i den førnævnte undersøgelse: Nemlig at mange interesser kan fungere i samspil med hinanden, hvis de afdækkes og sættes i dialog. Borgere og interessenter skal i langt højere grad inviteres ind i den strategiske planlægning foruden at oplyses om de konkrete rammer og målsætninger, der nu engang gør sig gældende nationalt og kommunalt.

Sammen med de tre kommuner designes og faciliteres en bred dialog med lokale stemmer for at bringe diskussionen om energianlæg op på et strategisk niveau. Med rammerne fra DK2020-planerne indgår borgere og interessenter i en samtale, der ikke styres af NIMBY-effekten, men i stedet af en fælles målsætning om at opnå den nødvendige vedvarende energiproduktion. Det afgørende ved denne tilgang er, at hele paletten af holdninger, ønsker, og idéer bredes ud, sådan at beslutningstagere såvel som kommunens befolkning bliver opmærksom på de nuancer, der skal rummes i energipolitiske beslutninger. På den måde får forvaltninger og lokalpolitikere en dybere forstå else for lokale behov og holdninger, mens borgere og interessenter kan se, hvilke beslutninger og prioriteringer er nødvendige for at opnå kommunens målsætninger, samt hvilke ønsker, der rummer størst folkelig opbakning.

Vi kommer ikke uden om den åbenlyse udfordring, det er, at leve i et tætbefolket land med mange tværgående interesser. Vi bliver fortsat flere borgere, og intet tyder på, at vores samlede energibehov vil mindskes foreløbig. Men erfaring viser, at åben og struktureret inddragelse af lokale stemmer kan ændre opgavens karakter. Formår vi i samspil at skabe dialog på tværs af interesser i kommunerne, kan DK2020-planerne blive et skridt i den rigtige retning mod en grøn, demokratisk fremtid.

 

Kampen om arealerne

I 2017 afsluttede Teknologirådet i samarbejde med AAU en undersøgelse om arealanvendelsen i Danmark samt de drivkræfter, der styrer udviklingen. Den noget opsigtsvækkende konklusion var, at eksisterende EU-direktiver, national lovgivning og kommunal planlægning udgjorde planer, der ville kræve 130-140% af Danmarks areal. Allerede for fem år siden vidste vi altså, at de danske arealer er en knap ressource. Denne problemstilling er ikke forsvundet. Tværtimod lægger kommunernes DK2020-planer sig kun i en voksende bunke af målsætninger, mens vand fra skybrud og stormfloder truer med at gøre de tilgængelige arealer endnu mindre. Ud over den åbenlyse diskrepans mellem ønsker og muligheder kunne Teknologirådet konkludere, at den endelige udformning af vores landskaber præges af tilfældighed, hvor lokale konflikter om anvendelsen af Danmarks arealer gør langsigtet og strategisk planlægning besværlig.

 

Log ind for at kommentere

Forfatter(e)

Projektleder
Niels-Kristian Tjelle Holm
Teknologirådet
Seniorprojektleder
Søren Gram
Teknologirådet

Bragt i

Teknik & Miljø - Januar/Februar 2023

Relaterede sider

  • Teknik & Miljø - Maj 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Maj 2025
  • Den grønne trepart: Morsø-nøglen åbner døre for lodsejernes forståelse og forhandlingslyst
  • Teknik & Miljø - April 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - April 2025
  • Teknik & Miljø - Februar 2025 LÆS ONLINE
  • Grænsekrydsende planlægning
  • Hvem udvikler vi ikke byerne til?
  • Teknik & Miljø - Januar 2025 LÆS ONLINE
  • Teknik & Miljø - Januar 2025

Faglige emner

Plan

KTC

  • Om KTC
  • Fundament og værdier
  • Mission og vision
  • Vedtægter
  • KTC Bestyrelse
  • KTC Kredse
  • KTC Sekretariatet
  • Medlemskab af KTC
  • KTC Arrangementer
  • Presse
  • Samarbejdspartnere
  • Virksomhedsoplysninger
  • About KTC (english)
  • Hjælp

KTC Kredse

  • KTC Hovedstaden
  • KTC Sjælland
  • KTC Nordjylland
  • KTC Syddanmark
  • KTC Midtjylland

Samarbejdspartnere

  • Associerede foreninger
  • Nordisk samarbejde
  • Annoncører

Faggrupper

  • KTC Almene boliger - ALM
  • KTC Byggelov - BYG
  • KTC Digital forvaltning - DFO
  • KTC Klima, Energi og Ressourcer - KER
  • KTC Kommunale Ejendomme - EJD
  • KTC Ledelse - LED
  • KTC Miljø og Grundvand - MIG
  • KTC Natur og Overfladevand - NOV
  • KTC Planlægning - PLA
  • KTC Veje, Trafik og Trafiksikkerhed - VTT
  • KIMO - Kommunernes Internationale Miljøorganisation
  • Vejledning til KTC Faggrupper

Genveje

  • Nyheder
  • Om KTC
  • Kalender
  • Teknik & Miljø

KTC Bestyrelse

Henrik Seiding - P010314 - Aarhus Kommune - 5930s billede

Direktør

Henrik Seiding - P010314

Aarhus Kommune - 5930

Mads Young Christensen - P.. - Vordingborg Kommune - 5770s billede

Direktør

Mads Young Christensen - P009561

Vordingborg Kommune - 5770

Kristine Klæbel - P007912 - Albertslund Kommune - 2673s billede

Direktør

Kristine Klæbel - P007912

Albertslund Kommune - 2673

Christina Egsvang Føns - .. - Middelfart Kommune - 4525s billede

Teknik- og Miljødirektør

Christina Egsvang Føns - P001347

Middelfart Kommune - 4525

Maj Green - P003456 - Gladsaxe Kommune - 3460s billede

By og miljødirektør

Maj Green - P003456

Gladsaxe Kommune - 3460

Michel van der Linden - P004249 - Kalundborg Kommune - 4108s billede

Direktør

Michel van der Linden - P004249

Kalundborg Kommune - 4108

Peter Albeck Laursen - P003793 - Jammerbugt Kommune - 4068s billede

Direktør for Vækst og Udviklingsforvaltningen

Peter Albeck Laursen - P003793

Jammerbugt Kommune - 4068

KTC Medarbejdere

Nikolaj Ahlgreen - KTC Sekretariat - 4259s billede

Konferenceansvarlig

Nikolaj Ahlgreen

KTC Sekretariat - 4259

Anne Dyrholm - KTC Sekretariat - 4259s billede

Kommunikationskonsulent

Anne Dyrholm

KTC Sekretariat - 4259

Sine Norsahl - KTC Sekretariat - 4259s billede

Redaktør

Sine Norsahl

KTC Sekretariat - 4259

Jesper Villumsen - P009078 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretariatschef

Jesper Villumsen - P009078

KTC Sekretariat - 4259

Ann Steffensen - P008843 - KTC Sekretariat - 4259s billede

Sekretær

Ann Steffensen - P008843

KTC Sekretariat - 4259

KTC Sekretariatet

Godthåbsvej 83
8660 Skanderborg
E:
ktc@ktc.dk
T: +45 7228 2804
CVR: 1976 0014

Salg

Annoncebooking print:

Jesper Bækmark
Telefon: 43 24 26 77 ·
e-mail:
jb@techmedia.dk

 

Annoncebooking ktc.dk:

Sekretariatet · e-mail:
ktc@ktc.dk

 

 

 

 

 

 

KTC - Kommunalteknisk Chefforening | Sekretariatet | Godthåbsvej83 | 8660 Skanderborg | Tlf.: 7228 2804 | Kontakt