Hul igennem til fremtiden

Det ene hæsblæsende scenarie efterfulgte det andet på KTCs årsmøde om Smart Society – fra en fremtid, der i mange tilfælde er nutid om et øjeblik.

Når de førerløse biler overtager vejene, hvad betyder det så for trængslen? Får vi overhovedet brug for store investeringer i infrastruktur, hvis alle abonnerer på en førerløs bil i stedet for at have sin egen? Og hvordan vil det være, når nærmeste kollega i teknisk forvaltning er en computer, som altid er 100 procent opdateret på samtlige love og regler?

Som bekendt er de første førerløse biler allerede rullet af samlebåndet, og i USA sidder en advokatfuldmægtig computer ved navn ROSS. Den kan på to timer løse opgaver, som ville tage et menneske fjorten dage. For med adgang til alle data på samtlige love, regler og afgørelser, er det kun et spørgsmål om rå regnekraft.

Netop adgangen til – og udnyttelsen af – data var det mere overordnede tema på KTCs årsmøde – fra smart city til smart society – på Hotel Comwell i Sønderborg d. 27. og 28. oktober. For mængden af data, om alt fra vandforbrug og trafikmønstre til den enkelte borgers behov for hjemmehjælp, er enorm – og eksponentielt stigende. Der ligger en ren guldgrube i at skabe nye løsninger ved at koble disse data på hidtil usete måder, men der ligger også nogle tunge, etiske overvejelser – og en meget stor juridisk barriere.

En samlende effekt

Sønderborgs borgmester, Erik Lauritzen (S), åbnede årsmødet med beretningen om Sønderborg Kommunes ambitiøse målsætning om, at hele kommunen skal være CO2-neutral i 2029. Et projekt, der blev søsat i 2007 under navnet ”Project Zero” og også indbefatter smarte løsninger. Projektet har haft en samlende effekt i en tid, hvor kommunen har mistet mange arbejdspladser, både private og offentlige.

- Vi har noget, vi kæmper for sammen, og det skaber en fællesskabsfølelse, som er utroligt vigtig for en kommune, sagde Erik Lauritzen.

Vi skal turde det

Søren Gais Kjeldsen, formand for KTC, betonede, at en undersøgelse, foretaget af NIRAS i sommer, viste, at 9 ud af 10 kommuner ikke har en strategi for smart udnyttelse af data:

- Barriererne er mange. Der er både spørgsmålet om finansiering og en lovgivning, som i mange tilfælde slet ikke er gearet til at håndtere de spørgsmål, udnyttelse af Big Data skaber. Samtidig er det her ikke noget, der holder sig inden for hverken kommune- eller landegrænser, lige som det kræver nogle helt nye kompetencer hos medarbejderne.

Men ifølge Søren Gais Kjeldsen er barriererne noget, som kommunerne fremover – og i samarbejde – skal overvinde:

- Byplanlæggere og teknikere har arbejdet aktivt på udviklingen af vores byer, siden Rom blev bygget. KTC har spillet en aktiv rolle i det de seneste 116 år. Vi står overfor en omvæltning, som er både stor og kompleks. Men mulighederne er så mange, og de potentielle gevinster så store, at vi skal turde det her. Vi skal turde at lægge et solidt, ledelsesmæssigt fokus på den fremtid, vi er på vej ind i.

Rikke Hvilshøj

Foto: Ruddi Hansen

De små hapser de store

At den fremtid ikke blot er lige om hjørnet, men allerede er ved at banke døren ned, stod lysende klart, da direktør i Dansk IT, Rikke Hvilshøj, tog deltagerne med på en reel tour de force gennem den disruption, som allerede nu vipper hæderkronede virksomheder af pinden og skaber nye giganter som Uber og AirBnb. Internationale virksomheder, der spiller med et helt nyt regelsæt, som udfordrer nationalstaternes lovgivning. Og så var der den advokatfuldmægtige computer, ROSS. Ifølge Rikke Hvilshøj vil den ikke blot revolutionere advokatbranchen. Næst for står forsikringsbranchen – og de tekniske forvaltninger.

- Vi er i en helt ny situation, hvor de små, innovative virksomheder hapser de store. De starter i periferien af et marked, som kan tilpasse sig kunderne på en helt anden måde og til anderledes lave priser. Samtidig koster det jo intet at skalere et digitalt produkt i forhold til et fysisk. Historisk set er det i dag langt, langt sværere for en veletableret virksomhed at holde sin position i et marked.

Borgernes forventning

Men en ting er private virksomheders kamp om markedet, en anden ting er den offentlige service, som stat og kommuner har monopol på, og som nye, digitale virksomheder derfor ikke kan æde sig ind på. I hvert fald ikke uden tilladelse.

- Det varer ikke længe, inden borgerne vil se det som helt almindeligt, at man sætter sin marginale, ledige kapacitet i spil på digitale platforme. Vi ser det allerede nu med GoMore, hvor man tilbyder plads i en bil, der alligevel skal ud at køre, og med AirBnb, hvor folk udlejer deres hjem, når de er væk i en uge. Det vil skabe en naturlig forventning om, at det offentlige gør det samme. Hvorfor skal vi for eksempel betale skat til, at en stor del af hjemmehjælpens flåde af biler holder stille om natten?

Inspiration på tværs

I vejen for scenarier som dette står både en lovgivning, som skal ændres grundlæggende for at tage højde for de digitale muligheder, og en etisk stillingtagen til den overvågning af den enkelte borgers færden, det medfører. Det er områder, som ligger langt uden for den enkelte kommunes ansvar og indflydelse, men som kommunerne ikke desto mindre gennem KL spiller en aktiv rolle i at påvirke, fortalte chefkonsulent i KL, Søren Frederik Bregenov.

Med barriererne gemt lidt ad vejen, men ikke glemt, holdt deltagerne sig ikke tilbage. Over to dage med workshops og fagsessioner blev der tænkt både store og kreative løsninger til fremtidens smarte samfund – og udvekslet inspiration på tværs af såvel kommune- som sektorgrænser.